Gå til indhold
Fotos: Frømandskorpset
Fotos: Frømandskorpset

Pressemeddelelse -

’Esvagt Kappa’ på øvelse med Frømandskorpset

De danske elitesoldater i Frømandskorpset har trænet på installationer i Nordsøen. ’Esvagt Kappa’ bidrog med båd og værtsskab.

Der skal noget til at imponere en sømand, men Jan Ole Johansen, bådfører og skibsassistent på ’Esvagt Kappa’, blev rigtig imponeret over det han så, mens han gennem fem dage arbejdede tæt sammen med Frømandskorpset.

Korpsets elitesoldater trænede i uge 13 maritime færdigheder i Nordsøen på offshore-installationerne ’Mærsk Resolve’ og DONG Energy’s ’Hejre’.

Der blev både øvet taktiske manøvrer og entring, og for Jan Ole Johansen var det, der foregik, ind i mellem som at være statist i en James Bond-film:

- De kunne så mange ting; man blev virkelig imponeret. De blev sat af en mørk aften 500 meter fra platformen – kun udstyret med kompas. Og så dukkede de op ad vandet lige dér, hvor de skulle. De brugte også entringshager, som de skød op med trykluft og kravlede op ad. De var simpelthen nogle seje fyre, siger Jan Ole Johansen.

Professionelt teamwork

Frømandskorpsets fem dages træning 250 km ude i Nordsøen var mulig gennem støtte og servicering af DONG Energy, Maersk Oil og ESVAGT. Frømandskorpset har efterfølgende komplimenteret samarbejdet:

- En del af øvelserne foregik i havet omkring platformene, hvorfor der var behov for en sikkerhedsbåd, som med kort varsel og med stor præcision skulle kunne indsættes til at samle frømænd op i tilfælde af uheld. En af udfordringerne var derfor at trylle en stabil sikkerhedsbåd, med en dygtig besætning, op af hatten ude midt i Nordsøen. Heldigvis stod ’Esvagt Kappa’ til rådighed under hele øvelsen, siger Henning Jensen, dykkermester/command master diver i Frømandskorpset.

To frømænd var ombord på ’Esvagt Kappa’ i fire dage, og Frømandskorpset er fuld af ros overfor besætningen på ’Esvagt Kappa’:

- De var jo på arbejde med en anden, primær opgave, men de viste stor fleksibilitet og ydede en stor service, der var en afgørende støtte for frømændenes træning. Det var topprofessionelt teamwork, roser Henning Jensen, som også havde ros til materiel og sømandskab:

- ESVAGTs både er rigtig gode, og så kan man bare mærke, at bådførerne kan finde ud af at sejle i båd. Vi synes nok, vi kender forskellen på gode og dårlige bådførere – og ’Esvagt Kappa’s var super dygtige til at sejle båd, siger han.

Emner

Kategorier


ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), der har plads til op til 40 teknikere og har reservedelslagre og værksteder ombord. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har mere end 900 medarbejdere on- og offshore. 

Kontakt

Heidi Boddum

Heidi Boddum

Pressekontakt Marketing & Communications Coordinator +45 78 730 772

Relateret materiale

Safety & Support at Sea

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både offshore vindindustrien samt offshore olie & gas.
Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore vind samt offshore olie & gas, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.
Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.
ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.

ESVAGT A/S
Dokvej 4
6700 Esbjerg
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum