Gå til indhold
Vidensdeling, forberedelse af arbejdet og risikovurdering er blot nogle få af de emner, der blev vendt på workshoppen
Vidensdeling, forberedelse af arbejdet og risikovurdering er blot nogle få af de emner, der blev vendt på workshoppen

Pressemeddelelse -

ESVAGT navigatører træner DP-operationer

Dynamic Positioning (DP) workshop for navigatørerne på ESVAGT’s Service Operation Vessels (SOV) styrker risikovurderinger og træner den optimale reaktion.

Det er ganske små marginaler, der arbejdes med, når et 80 meter langt skib skal tæt på en 90 meter høj havvindmølle for at overføre personel, udstyr og reservedele.

ESVAGT har derfor gennemført flere DP Workshops for SOV-navigatører for at sikre, at navigatørerne reagerer optimalt.

"DP-operationer tæt på vindmøller kræver kompetence, viden og masser af erfaring - ganske som størsteparten af de andre opgaver, vi udfører", siger Steffen Rudbech Nielsen, Head of Ship Management - Operation:

"Konstant træning er helt centralt i ESVAGT, og workshoppen skal bidrage til at øge kvaliteten og sikkerheden i vores DP-operationer", siger han.

Lære af hinanden

"Workshoppen er koncentreret om forberedelsen af arbejdet og risikovurderingen forud. Den træner konkrete handlinger, eksempelvis ved simulerede fejl på DP-systemet. ESVAGT har desuden valgt at tilrettelægge workshoppen, så den også bidrager til at dele de mange års gode erfaringer, som ESVAGT har fra DP operationer", siger Asger Stürtzel Sørensen, Head of HSE:

"ESVAGT har udviklet SOV-konceptet, og vi har formentlig mere kendskab til SOV-operationer end noget andet rederi i verden. Den erfaring i DP-operationer ved hav vindmøller, vi har opbygget med 'Esvagt Froude', 'Esvagt Faraday' og 'Esvagt Njord', er unik. Det betyder så også, at ESVAGT's SOV-navigatører, som arbejder med det hver dag, er nødt til at lære af hinanden, hvis de skal lære noget nyt", siger Asger Stürtzel Sørensen.

En del af opgaven for deltagerne på workshoppen har derfor også været at definere og arbejde med en ASOG; en Activity Specific Operational Guideline, som sikrer, at de bedste operationserfaringer deles internt i ESVAGT’s flåde af SOV’er.

"Vi ønsker også at udarbejde et udvidet træningsprogram og en standard for risikovurdering. Det gør vi bedst ved at inddrage vores specialister, som kender arbejdet indgående fra hverdagen og det er vores DP Operatører", siger Asger Stürtzel Sørensen.

Emner

Kategorier


Om ESVAGT

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både olie & gas samt offshore vindindustrien. 

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore. 

Kontakt

Heidi Boddum

Heidi Boddum

Pressekontakt Marketing & Communications Coordinator +45 78 730 772

Relateret materiale

Safety & Support at Sea

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både offshore vindindustrien samt offshore olie & gas.
Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore vind samt offshore olie & gas, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.
Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.
ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.

ESVAGT A/S
Dokvej 4
6700 Esbjerg
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum