Gå til indhold
Første vindmølleskib klar til charter

Pressemeddelelse -

Første vindmølleskib klar til charter

Med HST 118 begynder ESVAGT et nyt kapitel i rederiets historie.

Når ESVAGT i begyndelsen af 2015 sætter sit første, nybyggede vindmølleskib i charter for Siemens Wind Power i havmølleparken Baltic 2, markerer det for alvor begyndelsen på et nyt marked for ESVAGT.

For selv om ’Esvagt Supporter’ gennem fire år med succes har serviceret Belwind havmølleparken Bligh Bank, så er HST 118 ESVAGTs første purpose-build Service Operations Vessel (SOV) målrettet vindenergi.

Både HST 118 og søsterskibet HST 119, som leveres i april, sætter barren højt for teknisk kunnen, driftsøkonomi og ikke mindst komfort om bord.

- Vi tør godt sige, at SOV’erne er de hidtil mest avancerede, der er bygget til havmølleparker, siger Kristian Ole Jakobsen, Chief Operating Officer i ESVAGT.

Skibene skal bruges til at fragte serviceteknikere fra skib til havmølle. Begge skibe leveres derfor med et gyrokompenseret gangvejssystem, der gør det muligt at gå fra skib til havmølle – det såkaldte Walk to Work-koncept. Gangvejssystemet fungerer også under vanskelige vejrforhold, og da ESVAGT ydermere har udstyret skibene med et aktivt rulledæmpningssystem, er anvendelsesmulighederne yderligere optimeret.

Høj komfort ombord

Det aktive rulledæmpningssystem gør også en forskel på oplevelsen af komfort og bidrager sammen med skibenes design og indretning til at forene stærke tekniske egenskaber med en behagelig hverdag. Med rulledæmpningssystemet minimeres skibets sideværts bevægelser og dermed fornemmelsen af bølgerne. Skibet er designet i henhold til krav fra Nordforsk standarden, som angiver søegenskaber i forhold til komfort for de ombordværende. Det reducerer yderligere risikoen for eventuel søsyge. 

- Det betyder meget for folk, som opholder sig om bord på et skib, at komforten er god – både når man arbejder og ikke mindst i hvileperioderne. Derfor har vi prioriteret højt, at påvirkninger fra bølger, vind og vejr samt støj og vibrationer fra skibets dieselmotorer er begrænset mest muligt for de ombordværende, siger Kristian Ole Jakobsen.

Skibene udstyres med Siemens Blue Drive Plus system; et helt nyt, innovativt og brændstofbesparende DC jævnstrømssystem. Systemet sikrer, at skibens diesel-gensets leverer strøm/effekt ved et belastningsafhængigt omdrejningstal (i modsætning til et konstant omdrejningstal), som derved reducerer både brændstofforbrug samt støj og vibrationer i skibet – iht. COO Kristian Ole Jakobsen. Metoden medfører samtidig væsentlig bedre redundansforhold og længere vedligeholdelsesintervaller af diesel maskinerne.

Sødygtigt og driftssikkert

Både HST 118 og HST 119 bygges af Havyard Ship Technology ved henholdsvis Cemre Shipyard i Tyrkiet, som bygger skibsskrogene, og Leirvik Shipyard i Norge, som udruster skibene med alt udstyr samt udfører indkøring og tests af systemer og skib inden aflevering.

- Designet er absolut i topklasse. Skibene er sødygtige i stort set al slags vejr, som man forventer det af et ESVAGT-skib, og der er en stor driftssikkerhed indbygget i skibenes fremdrivningssystem. Skibenes præstationer på manøvredygtighed og evne til at holde en fast position i DP-mode (Station Keeping Capability) er rigtig god.

Vi har naturligvis også indført vores senest udviklede watermist-system, som sikrer lynhurtig og effektiv brandslukning, hvilket er et væsentligt sikkerhedsparameter i skibe med mange mennesker ombord, siger Kristian Ole Jakobsen.

Skibene skal fungere som sejlende arbejdsstationer i havmølleparkerne. Derfor indrettes store dele af agterskibet med værksteder og plads til reservedele, samt udstyr til håndtering så som portal kraner m.v., ligesom der indrettes kontorer m.m. for teknikerne.

FAKTA: Første vindkontrakt

HST 118 skal servicere møllerne i vindparken Baltic 2, som ligger midt mellem Møn og Bornholm. HST 119 skal arbejde i vindparken Butendiek, som ligger i den nordtyske sektor ud for Rømø.

Kontrakten er henholdsvis 5 og 10 år med yderligere optioner og er både ESVAGTs første vindkontrakt med skræddersyede SOV skibe og største enkeltstående kontrakt. 

Emner

Kategorier


ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), der har plads til op til 40 teknikere og har reservedelslagre og værksteder ombord. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har mere end 900 medarbejdere on- og offshore. 

Kontakt

Heidi Boddum

Heidi Boddum

Pressekontakt Marketing & Communications Coordinator +45 78 730 772

Relateret materiale

Safety & Support at Sea

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både offshore vindindustrien samt offshore olie & gas.
Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore vind samt offshore olie & gas, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.
Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.
ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.

ESVAGT A/S
Dokvej 4
6700 Esbjerg
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum