Gå til indhold
Som ubefaren skibsassistent kommer du til at træne rigtig meget i at sejle Fast Rescue Boat. Der trænes både nat og dag og i al slags vejr, så du til enhver tid er klar til at rykke ud i en redningsaktion.
Som ubefaren skibsassistent kommer du til at træne rigtig meget i at sejle Fast Rescue Boat. Der trænes både nat og dag og i al slags vejr, så du til enhver tid er klar til at rykke ud i en redningsaktion.

Pressemeddelelse -

Karrieren hos ESVAGT starter som ubefaren skibsassistent

ESVAGT uddanner rigtig mange søfolk og har i øjeblikket ca. 150 ubefarne skibsassistenter i praktik!

ESVAGT er det rederi i Danmark, der uddanner flest søfolk. Det gør man for at sikre, at man har fagligt dygtige danske søfolk til en specialiseret industri i vækst.

Når man er i praktik hos ESVAGT, sejler man som overtallig ubefaren skibsassistent, siger Tina Halkær Nielsen, Recruitment and Training Manager i ESVAGT:

”Vi vil gerne have kollegerne ud på dækket og lære faget fra grunden. Den solide, alsidige sømandsuddannelse og kendskabet til arbejdet ombord, som man får som overtallig ubefaren, er et klart plus, når de senere bliver officerer”, vurderer Tina Halkjær Nielsen.

Som overtallig ubefaren skibsassistent skal man blot optjene 12 måneders effektiv sejltid, før man kan komme videre på navigationsskole. Med en HF-Søfart er det endda muligt at springe kystskipperen over og starte direkte på sætteskipper uddannelsen.

Reelt betyder det, at uddannelsen tager et år mindre, da det typisk tager to år at levere et års effektiv sejltid. Noget man tidligere kun kunne opnå med en aspirant plads.

ESVAGT har op til 170 pladser som ubefarne skibsassistenter, når der er fuld bemanding, og aktuelt mangler man 20 nye kolleger.

”Alle vil gøre dig dygtigere”

Jeg har været på 4 skibe i løbet af min sejltid som ubefaren skibsassistent hos ESVAGT. Det er meget lærerigt, giver en rigtig bred indsigt og en grundig uddannelse. Jeg har været i olie/gas- og vind-industrien, og jeg har været både på Nordsøen og Østersøen – jeg har arbejdet med at sejle standby-opgaver og transfers.

Variationen er et klart plus. Der er så stor forskel på arbejdet og opgaverne fra skib til skib, og i ESVAGT kommer man på tværs af industrien og lærer noget fra både olie/gas og vind og de forskellige opgaver. Det giver en god uddannelse og sikrer samtidig en fælles videndeling i rederiet.

Man kan mærke, at ESVAGT arbejder med en lærende kultur – alle er super hjælpsomme og imødekommende; alle vil gerne gøre dig til en dygtig kollega. Det betyder meget for, hvor meget man lærer. Man tør spørge, for man får altid svar og hjælp, både på søen og fra landsiden.

Nicolaj Duys-Nielsen, ubefaren skibsassistent, ’Esvagt Froude’ 


”ESVAGT investerer i dig - fra dæk til bro”

ESVAGT er der stor opbakning til, at man udvikler sig og lærer nyt. Jeg har haft min uddannelsesbog med rundt på flere skibe, og hvis man spørger interesseret ind til en opgave eller vil følge en proces, så får man altid ja. Alle er imødekommende!

Der er absolut fokus på at gøre os dygtigere. Hvis man vil noget mere, så er der støtte til det. Jeg meldte selv ud fra begyndelsen, at jeg ønskede at uddanne mig videre på navigationsskole, og det har jeg fået opbakning til hele vejen. ESVAGT investerer i dig – fra dæk til bro! Efter halvandet års sejltid ville jeg eksempelvis gerne prøve noget nyt for at lære noget andet, og efter et møde på kontoret havde jeg fem forskellige skibe at vælge mellem. Alle vil hjælpe dig videre!

Karrierevejen i ESVAGT betyder, at man får lært faget grundigt. I mit arbejde som 1. styrmand er det et stort plus, at jeg kender arbejdet som dæksmand efter selv at have været ubefaren. Man kan mærke på besætningen, at der står respekt om fagligheden.

Rasmus Kokholm, 1. styrmand, ’Esvagt Claudine’ 


Kurs mod navigatør?

Kursen til navigatør kan se sådan ud:

  • Ubefaren skibsassistent grundforløb – 12 måneders effektiv sejltid
  • Skoletid: Kystskipper, sætteskipper eller skibsfører
  • Herefter kan man søge job som 1. styrmand. 

Læs mere om uddannelsen som ubefaren skibsassistent på ESVAGTs hjemmeside.

Related links

Emner

Kategorier


Om ESVAGT

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), hvor kundens teknikere er indkvarteret. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore. 

Kontakt

Heidi Boddum

Heidi Boddum

Pressekontakt Marketing & Communications Coordinator +45 78 730 772

Relateret materiale

Safety & Support at Sea

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både offshore vindindustrien samt offshore olie & gas.
Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore vind samt offshore olie & gas, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.
Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.
ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.

ESVAGT A/S
Dokvej 4
6700 Esbjerg
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum