Gå til indhold
Tæt dialog har sikret den gode rengøringsopstart i Favrskov Kommune

Nyhed -

Tæt dialog har sikret den gode rengøringsopstart i Favrskov Kommune

Nøgleord som hyppig dialog, god kemi og en høj grad af fleksibilitet har medvirket til, at Forenede Service er startet rigtig godt ud med kontrakten om rengøringen af 56 kommunale institutioner i Favrskov Kommune, område Øst - der dækker byerne Hadsten og Hinnerup.

Opgaven var ikke af den lille slags, da Forenede Service tog over på rengøringen fra ISS den 1. januar i Favrskov Kommune. Hele 56 kommunale institutioner og bygninger i kommunen område Øst, der dækker byerne Hadsten og Hinnerup, skal medarbejderne i Forenede Service dagligt sørge for at holde rene og fine. Og her lidt over tre måneder senere kan de to parter så evaluere på den første tid:

”Det er selvfølgelig komplekst for alle parter at starte op. Der har for eksempel været mange spørgsmål til den nye kontrakt fra de enkelte institutioner, kontaktpersonerne i de forskellige institutioner har skulle præsenteres for og blive fortrolige med medarbejderne hos Forenede Service. Samtidig er der en masse lokalaftaler og særlige forhold på de enkelte institutioner, som Forenede Service også har skulle blive fortrolige med,” forklarer controller i Favrskov Kommune Bendix Sørensen.

Snuden i sporet 
For at sikre en så gnidningsfri opstart som muligt, har de to parter vægtet den tætte og hyppige dialog med hinanden højt. Og det har ikke været usædvanligt de første måneder, at serviceleder i Forenede Service Katrine Hilmar Precht Christensen og Bendix Sørensen har talt i telefon sammen 4-5 gange dagligt. Ligesom de har afholdt statusmøder hver 14. dag, hvor normalen typisk er en gang om måneden eller sjældnere. 

”Det har været vigtigt for os hurtigt at skabe et tillidsforhold til hinanden. Og begge parter har haft en interesse i så at sige, at holde ”snuden i sporet”. Derfor har det været gavnligt med den daglige dialog,” forklarer Bendix Sørensen og bliver suppleret af Katrine Hilmar Precht Christensen:

“Det har været godt, at vi har kunne tage tingene i opløbet. I stedet for at en problematik eller udfordring vokser og kommer til at fylde mere end nødvendigt, så sørger vi hurtigt for at få talt sammen og ordnet tingene. Det har selvfølgelig krævet noget fleksibilitet fra begge parter side - også uden for normal arbejdstid. Men vi tror på, at det er givet godt ud,” siger servicelederen. 

En rengøringskontrakt med en stærk social profil
Kontrakten mellem Forenede Service og Favrskov Kommune løber i tre år med mulighed for forlængelse to gange et år, og i kontrakten er der blandt andet indarbejdet en detaljeret og stærk profil i forhold til, at Forenede Service skal tage et markant socialt ansvar i forbindelse med opgaverne. Forenede Service skal blandt andet formulere en fastholdelsespolitik for de ansatte, og skal også sikre, at det, der svarer til et årsværk, skal besættes med en eller flere praktikanter.

Related links

Emner

Kategorier

Regions

Relateret materiale

Vi vil gøre en forskel, for mennesker, for samfundet, for fremtiden.

Forenede Service er Danmarks største privatejede facility service-virksomhed. Vi løser opgaver inden for rengøring, kantine og ejendomsdrift til offentlige og private virksomheder i Danmark.

Forenede Service er en del af Forenede Koncernen som er en familieejet servicekoncern med en omsætning på mere end DKK 2,7 mia. Forenede Koncernen leverer omsorgsydelser og Facility Service gennem virksomhederne Forenede Care og Forenede Service i Danmark og Sverige.