Blogindlæg -

Dronningen af nice cream deler sine hemmeligheder

På bare nogle få år er Anna @memysmoothiesandlife Lindberg blevet en af Instagrams hotteste smoothie-kendisser. I hendes kommentarfelt møder man mange store navne – alle lige begejstrede for hendes smukke kreationer og gode opskrifter.

Fortæl, hvordan det hele startede!

Jeg har været forhandler for Forever siden begyndelsen af 2015. Da C9-programmet blev lanceret, testede jeg det og lavede smoothies med Forever Ultra Vanilla, som følger med i C9. Jeg ville dele opskriften med alle mine Forever-kolleger – og så kom idéen om at starte Instagram-kontoen @ensmoothieomdagen, som den hed til at starte med. Jeg har altid haft en stor interesse for fotos og sociale medier, og det er sjovt at eksperimentere i køkkenet. Følgerne begyndte at strømme til, jeg blev opdaget af Kristianstadsbladet og fik siden flere forespørgsler fra andre lokalaviser. Mine smoothies blev med tiden udskiftet med nice creams, men ingredienserne forblev nogenlunde de samme. I dag kører jeg C9-programmet to gange om året, efter jul og ferien, hvor jeg skal stoppe sukkertrangen og vende tilbage til de gode vaner.

Hvor mange nice creams laver du om ugen?

Mindst 10, men jeg fotograferer og poster ikke dem alle. Hvis den bare skal spises, tager det 10 minutter at røre den sammen, men skal den op på de sociale medier, tager det cirka en time – derfor laver jeg ofte mange ad gangen. Når jeg har dekoreret og fotograferet en nice cream, hælder jeg den i mixeren, tilsætter lidt flere ingredienser og starter forfra igen. På den måde mindsker jeg spildet og sparer en hel del tid.

Hvem spiser alle disse nice creams?

Jeg spiser mindst en om dagen, men min mand og vores to teenagesønner hjælper også gerne til.

Du bruger ofte Forever Ultra i dine opskrifter, hvorfor netop den?

Smagen er uovertruffen! Jeg har prøvet mange forskellige proteinpulvere og måltidserstatninger, men Forever Ultra er klart bedst. Jeg kan også godt lide, at det er en måltidserstatning, så man får ekstra næring i sig.

Skal man bruge nogle særlige redskaber, eller kan alle gøre det derhjemme?

Man skal bruge en mixer eller foodprocessor med stærk motor, så den kan håndtere de frosne ingredienser. Jeg bruger en mixer fra Vitamix; den har overophedningssikring og en kraftfuld motor.

Er der noget andet, man skal huske på, inden man begynder at trylle i køkkenet?

Del bananerne i små stykker, læg dem i en plastikpose, og træk luften ud, inden du lægger dem i fryseren – brug gerne overmodne bananer med sorte prikker på skrællen, så får du en tyk og cremet konsistens. Derefter mikser du så hurtigt som muligt – jo længere tid du mikser, desto mere opvarmer mixeren ingredienserne, hvilket resulterer i en tynd nice cream.

Har du en sjov nice cream-historie at fortælle?

Da jeg og familien var på ferie på Bali for nogle år siden, sad vi på en café med helt fantastiske bowls og smoothies med mere. Vi prøvede hele menuen, og alle var lige begejstrede. Mens vi sad der, fik jeg en DM på Instagram af caféens ejer, som havde hørt, at jeg var på Bali. Ejeren spurgte, om jeg ville besøge hans café, men hvad han ikke vidste, var, at jeg allerede sad der – hvilket sammentræf! Det endte med, at ejeren tilbød at betale det hele.

Fortæl om din nye konto @smoothlikeanna, og hvad vi kan forvente os at se der!

På @memysmoothiesandlife vil jeg fastholde det pæne flow, da det er kernen i mit varemærke. Derfor har jeg startet @smoothlikeanna for at kunne være lidt friere i forhold til at teste nye ting og samtidig tilføre en ny dimension til den første konto. På @smoothlikeanna vil I se flere Reels i form af tutorials, tips og behind the scenes – ligesom TikTok, hvor jeg også kan findes under navnet @Memysmoothiesandlife.

NICE CREAM:
- 1 måleske Forever Ultra Chocolate
- 1 dl kokosdrik
- 3 frosne overmodne bananer
- 1 tsk. kakao
Miks det hele i en mixer, hæld cremen op i en skål, og top med frugter og bær som ønsket.

ISPINDE:
- 1 måleske Forever Ultra Vanilla

- 1 dl kokosdrik
- 3 overmodne bananer
- Valgfrit: blåt spirulinapulver, rosa pitayapulver eller butterfly pea-pulver (til at gøre dem farvestrålende)
Bland det hele i en mixer, fyld glasformene op, og frys dem over natten.

Related links

Emner

  • Sundhed, diæter, osv.

Kontakt

Relateret materiale

  • Vidunderplanten direkte i maden – opskrifter med Aloe vera

    Aloe vera som hudpleje kender alle til. Aloe vera som kosttilskud bliver mere og mere almindeligt. Men Aloe vera i mad og i en supersund salatdressing? Du hørte rigtigt. Forevers klassiker Aloe Vera Gel og smagsvarianterne Aloe Berry Nectar og Aloe Peaches er ikke bare kosttilskud, men kan også bruges som base i smoothies, mocktails, nice-cream og som her i sunde og gode salatdressinger.

  • TRE SKØNNE IS

    ​Det er lidt af en passion for Mirelle Stoor at lade kreativiteten få frit løb, og ingen er vel i tvivl om, hvilket naturtalent Mattias Harju er i et køkken? Sammen har influencer-parret fremstillet opskrifter på hjemmelavet is, baseret på Forevers produkter. Desuden indeholder isene kun tre ingredienser hver –lettere bliver det ikke at bikse en sund dessert sammen!

  • Sjov mad til din træning

    Sund mad behøver ikke være kedeligt. Prøv for eksempel proteinpandekager à la Forever! Tak til Anna Lindberg @memysmoothiesandlife for opskrift og billede.

  • Is efter træning

    Chocolate Nice Cream giver dig et lækkert mellemmåltid uden dårlig samvittighed. Forever Ultra indeholder hele 21 g førsteklasses sojaprotein pr. portion og giver en dejlig mæthedsfornemmelse. Proteinindholdet giver dig energi til at træne og er med til at bevare din muskelmasse. Is med Forever Ultra. Koldt, godt og proteinrigt, når du har behov for det.

  • Forkæl dig selv med en bowl

    Hvad siger du til et superlækkert mellemmåltid, der samtidig gør din hud rigtig glad? Collagen Bowl indeholder vores mest luksuriøse kosttilskud, Forever Marine Collagen. Botaniske ingredienser, som acerola, grøn te, gojibær og ekstrakt af sort peber, piperin, giver en frisk og syrlig bærsmag. Vi har desuden tilføjet mango, banan og kokosdrik, der giver en virkelig opløftende smagsoplevelse.