Gå til indhold
Goodyear præsenterer sin samlede strategi til forbedring af flådeeffektivitet, konkurrenceevne og bæredygtighed på SOLUTRANS 2023

Pressemeddelelse -

Goodyear præsenterer sin samlede strategi til forbedring af flådeeffektivitet, konkurrenceevne og bæredygtighed på SOLUTRANS 2023

Det er med glæde, at Goodyear kan offentliggøre sin deltagelse i SOLUTRANS 2023, messen for fagfolk inden for langturs- og bytransport. SOLUTRANS finder sted fra den 21. til den 25. november 2023 på Eurexpo i Lyon, Frankrig. Virksomheden vil præsentere sit omfattende Goodyear Total Mobility end-to-end-tilbud, der gør det muligt for flåder at maksimere effektiviteten, øge konkurrenceevnen og samtidig fremme bæredygtigheden.

Den interaktive Goodyear-udstilling på SOLUTRANS 2023 vil give gæsterne et indgående og omfattende indblik i produkter, tjenester og løsninger fra Goodyear, som kan have en positiv indvirkning på transportflådens performance. For at gøre oplevelsen endnu bedre har Goodyear skabt en inspirerende blanding af fysiske og virtuelle funktioner.

På Goodyears stand i hal 5, placering A031, vil deltagerne have mulighed for at udforske Goodyears nyeste dæktilbud og opleve flådemobilitetsløsninger, herunder Goodyear TPMS, Goodyear CheckPoint og Goodyear DrivePoint. Goodyear-udstillingen er omhyggeligt designet til at fremvise integrationen af Goodyear Total Mobility-komponenterne i web- og mobilapplikationer udviklet af Goodyear, alt sammen understøttet af avanceret databehandling.

Goodyears tilstedeværelse på SOLUTRANS er et udtryk for virksomhedens engagement i at levere løsninger på de aktuelle udfordringer, som transportvirksomheder står over for. Ekspertteamet på stedet, som er udstyret med højteknologiske flådemobilitetsløsninger og mobile applikationer, vil med deres indgående branchekendskab være til rådighed for at kommunikere med de besøgende og afsætte tid til at imødekomme de enkelte transportvirksomheders unikke behov. Uanset om det drejer sig om at nedbringe omkostningerne, reducere brændstofforbruget eller forbedre flådens samlede performance, vil Goodyears team give ekspertvejledning og være i stand til at tilbyde skræddersyede løsninger, der kan medvirke til at hjælpe den enkelte flåde.

Goodyears interaktive udstillingsvindue på SOLUTRANS 2023
Besøgende vil få mulighed for at se, hvordan Goodyear Total Mobility kan skabe resultater for flåderne og gøre deres drift mere effektiv, konkurrencedygtig og bæredygtig. Ved hjælp af interaktive værktøjer vil gæsterne kunne se de potentielle fordele, der kan tilbydes netop deres flåde, og der vil konstant være Goodyear-eksperter til stede til at præsentere forslag, som er tilpasset deres flådestørrelse, typiske ruter og virksomhedens særlige forhold.

Udstillingen på SOLUTRANS 2023 understreger Goodyears ekspertise i at levere innovative og intelligente løsninger, som hjælper flåderne med at reducere driftsomkostningerne og navigere succesfuldt i det stadigt skiftende og udfordrende transportlandskab.

Maciej Szymański, Marketing Director Commercial Europe, Goodyear, siger: "Det er en stor glæde for os at udstille på SOLUTRANS 2023, da dette arrangement er den ideelle platform til at præsentere Goodyears pakke af produkter, løsninger og tjenester, som er kernen i Goodyear Total Mobility. Det er en fantastisk mulighed for at demonstrere, hvordan Goodyear både kan forbedre flådedriften og på samme tid fremme effektivitet, konkurrenceevne og bæredygtighed."

"Goodyears tilstedeværelse på SOLUTRANS markerer endnu et vigtigt stop på Drive Results 2023 Tour, som begyndte i april. Denne tur har bragt Goodyear til en række europæiske lande og ført til, at virksomheden har deltaget i flere udstillinger med fokus på logistik såvel som Goodyear FIA ETRC-arrangementer, hvor Goodyear Total Mobility blev præsenteret for branchens interessenter," tilføjer Szymański.

Promovering af bæredygtighed i erhvervsflåder
Goodyears udstilling sammenkobler virksomhedens komponenter med de nyligt offentliggjorte resultater af 2023-udgaven af Sustainable Reality-undersøgelsen. I denne undersøgelse gav flere end 1.600 europæiske flåder et indblik i deres perspektiver på bæredygtighed, deres tilgang til implementering af miljøvenlige løsninger i egen flåde samt deres overvejelser angående lovgivningsmæssige udfordringer. De oplyste også om deres foretrukne tiltag til at reducere deres flådes miljøaftryk såvel som deres bidrag til CO2-reduktion på tværs af flåderne. Det er værd at bemærke, at for størstedelen af disse flåder (56 %) er brugen af brændstofeffektive dæk et vigtigt element i deres bestræbelse på bæredygtig flådeadministration. Denne tendens er især udtalt blandt megaflåderne (dem med over 500 køretøjer), hvor 70 % er afhængige af brændstofeffektive dæk for at nå deres bæredygtighedsmål.

Goodyear har indrettet en særlig zone til at præsentere fordelene ved Goodyears regummieringsløsning. Her udstilles det demonstrationsdæk til lastbiler bestående af 63 % bæredygtigt materiale, som oprindeligt blev præsenteret på IAA Transportation 2022. Disse komponenter viser tydeligt virksomhedens engagement i at fremme bæredygtighed i forbindelse med erhvervsflåder.

Ekspertindblik og paneldiskussioner

Under SOLUTRANS 2023 inviterer Goodyear deltagerne til at indgå i paneldiskussioner om de udfordringer og løsninger, som moderne transportvirksomheder står over for. I disse diskussioner vil man fremhæve den afgørende indvirkning, Goodyears Total Mobility-tilbud kan have på konkurrenceevne, effektivitet og bæredygtighed. Konferencen finder sted den 23. november kl. 15.00 i Hal 3.

Besøg Goodyear på SOLUTRANS 2023 i hal 5, A031.

Related links

Emner

Kategorier


Om Goodyear
Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 74.000 personer og har 57 produktionssteder i 23 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Relateret materiale

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.