Stor sæsonåbning på Kunsthal Charlottenborg med tre nye udstillinger og ny foyer
25. september åbner Kunsthal Charlottenborg efterårssæsonen med tre nye soloudstillinger af Amalie Smith, Jochen Lempert og Som Supaparinya. Samtidig indvies kunsthallens nyindrettede foyer, udviklet i samarbejde med atelier axo. Åbningsaftenen byder på live-musik af CEVIL samt DJ-sets med Mads Axelsen og Atusa, og der er gratis entré.