Gå til indhold
Mercedes-Benz Trucks satser stort på el og brint

Pressemeddelelse -

Mercedes-Benz Trucks satser stort på el og brint

Fremtidens tunge transport skal være mere ansvarlig, og hos Mercedes-Benz Trucks er strategien helt klar: Allerede i 2030 vil mere end hver anden lastbil fra den tyske producent være et ‘Zero-emission’-køretøj, og senest i 2039 er det helt slut med diesel og andre fossile brændstoffer for alle nye modeller i Europa.

I stedet satser Mercedes-Benz på el- og brintteknologi, som både sikrer 100 procent lokalt emissionsfri drift, minimal støj, stor trækkraft og mulighed for lang rækkevidde og hurtig optankning. Og øverste chef for Mercedes-Benz Trucks, Karin Rådström, er overbevist om, at begge teknologier er nødvendige for at kunne udfase de fossile brændstoffer:

“Hos Mercedes-Benz Trucks tager vi omstillingen til en mere ansvarlig transport seriøst og investerer stort i den nødvendige teknologi. Men for at opnå vores mål skal vi kunne tilbyde vores kunder mere end ét emissionsfrit alternativ – og mere end én teknologi. Vores kunder udfører vidt forskellige opgaver, og de har forskellige behov og krav. Derfor findes der ikke én endegyldig løsning, som passer til alle – og derfor arbejder vi ud fra en todelt strategi, der både inkluderer el og brint.” siger Karin Rådström.

Elektriske renovationsbiler på vej til Danmark

Selvom den endelig transformation stadig ligger et stykke ude i fremtiden, er udviklingen allerede i fuld gang. I 2022 begynder serieproduktionen af den fuld-elektriske renovationslastbil eEconic, og blandt de første kunder er Urbaser, som er Danmarks største udbyder af renovationskørsel. Virksomheden har netop bestilt 11 eksemplarer af eEconic, der skal bidrage til lokalt emissionsfri og næsten lydløs affaldshåndtering hos danske kunder.


Foruden de åbenlyse fordele, der særligt kommer byernes beboere til gode, er eEconic også opdateret mærkbart til glæde for de renovationsarbejdere, der har den elektriske lastbil som arbejdsplads. Den elektriske drivline giver eksempelvis plads til et helt fladt gulv. Dertil kommer et komplet digitalt cockpit og en forrude, som nu er opvarmet og belagt med varmeafvisende solfilm.

Flere modeller på vej

I foråret blev den serieproduktionsklare, fuld-elektriske eActros præsenteret, og allerede i 2024 præsenteres eActros LongHaul med en rækkevidde på op til 500 kilometer på en fuld opladning. Ifølge Mercedes-Benz tilbagelægger de fleste af koncernens kunder mindre end 500 kilometer om dagen, og til det behov er den rene batteriteknologi det oplagte valg.


Når det gælder tung langturstransport, er ladetider og begrænset rækkevidde imidlertid fortsat en udfordring. I 2027 følger derfor de første eksemplarer af den banebrydende GenH2 Truck, der fusionerer elkraft med brintbaseret brændselscelle-teknologi, som gør det muligt at køre op til 1.000 kilometer på en enkelt optankning. Og da det blot tager omkring et kvarter at fylde brinttankene op igen, er det ingen sag at forlænge rækkevidden.


Infrastruktur og gennemsigtighed

Skiftet fra diesel til el eller brint er ukendt land for mange vognmandsvirksomheder, som kan have svært ved at gennemskue fordele og ulemper ved de nye teknologier. Med eConsulting tilbyder Mercedes-Benz Trucks derfor kompetent vejledning på baggrund af en grundig analyse af den enkelte virksomhed.

Uanset om det gælder el- eller brintkraft, er tilstrækkelig infrastruktur helt afgørende for teknologiernes generelle udbredelse. I marts 2021 indgik Mercedes-Benz Trucks derfor et samarbejde med Volvo Group og Shell om et omfattende netværk af brintstationer, som skal bredes ud på tværs af hele Europa og med tiden blive verdens største.

Sideløbende er planerne om et omfattende lynladenetværk til lastbiler ved at tage form. Netværket udvikles i samarbejde med Traton Group og Volvo Group og har et budget på mere end tre milliarder kroner.

Emner

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514
Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.