Hyggelige kaffestunder, skrevet af Emma Martiny

Er det ondt at dele billeder af en hyggelig weekendmorgen på en grå tirsdag? Lidt, måske… Men alligevel håber jeg, at I har lyst til at drømme jer tilbage til en langsom lørdag sammen med mig .

Duften af hjemmebag fylder hytten, og mine kinder er røde efter en frisk løbetur i den sprøde efterårsluft..

Jeg har købt en avis med på vejen, tændt for Mads og Monopolet, og imens jeg hoppet i badet, brygger Simon en kande kaffe på vores MoccaMaster. Vi skal ikke nå noget og ender derfor med at sidde ved morgenbordet et par timer, inden kanden er tom, og vi bliver enige om at gå en tur. Måske ud i kolonihaven? Måske i skoven? Eller måske forbi torvemarkedet for at købe lidt sødt og godt med hjem til eftermiddagen og næste kaffekop?

Sådan nogle dage er det bedste, jeg ved. Der er ikke meget bedre end at kunne nyde hyggelige kaffestunder og selskabet af mit favoritmenneske, helt uden stress og jag, og derfor forsøger jeg altid at holde en af weekenddagene helt uden aftaler og med en ultra kort to-do liste.

I ved, at jeg de sidste måneder har forsøgt at skære gevaldigt ned på mit kaffeforbrug, men der er nogle tidspunker, hvor en kaffestund er det eneste rigtige. Selvom antallet af kopper, jeg hælder indenbords, er mere end halveret de sidste måneder, har jeg altså ikke droppet den sorte drik fuldstændig (det elsker jeg smagen kaffe alt for højt til) men jeg forsøger at nyde hver kop og vælge det til på grund af smagsoplevelse, fremfor en afhængighed af det koffein-kicket, det giver mig.

Den kaffestund, jeg nyder allermest, er uden tvivl den, jeg har beskrevet ovenfor. Langsomme weekendmorgener, hvor Simon tryller med MoccaMasteren, og laver en af de bedste kopper kaffe, jeg kender til. Kvalitet fremfor kvantitet. For nogle virker det måske skørt, at vi vælger filterkaffe, når vores køkken også byder på kaffekapsler og espressokande, men hvis den er brygget ordentligt, er det virkelig ikke noget, man skal kimse af. Og så er det jo bare perfekt, når man skal have gæster, og der gerne skal en god kande på bordet på nul komma fem.

Sjovt nok fik vi faktisk vores MoccaMaster af Simons forældre, da vi flyttede i vores nye lejlighed, for min svigerfar, der vist godt kan kaldes for lidt af en kaffeentusiast, mente, at sådan en skulle vi have, når vi skulle have gæster (og dermed også ham) på besøg.