Blogindlæg —
KAFFEGLÆDE + OPSKRIFTEN PÅ MIN ULTRA-BOOSTEDE LATTE. Skrevet af Mia Gardum.
Jeg har det sidste år eksperimenteret en del med kaffe. For blot et par år siden, var den eneste kaffe, man fandt hjemme hos mig en instantkaffe, men da jeg mødte Thomas, måtte der laves om på det – han var nemlig meget mere glad for kaffe, end jeg var, og jeg fik derfor dårlig samvittighed hver gang, jeg serverede endnu en kop pulverkaffe for ham.
Så jeg begyndte at researche og eksperimentere med forskellige bryggemetoder, bønner, ristning og kværning – og langsomt blev jeg lidt af en kaffeentusiast. Men jeg fandt også ret hurtigt ud af, at det slet ikke behøvede at være fancy. I’m a simple girl afterall. Faktisk skal kaffe i min mening helst blot være øko, fairtrade og brygget med filter. Simple as that.
Mit kaffeindtag er i dag ikke, hvad det har været. Jeg er en af dem der, der ryster ved mere end én enkelt kop kaffe, og gerne ikke skal drikke de gyldne dråber efter kl. 15, hvis jeg skal regne med at kunne sove om aftenen. Det betyder dog ikke, at jeg ikke elsker min kaffe – tværtimod! Jeg har lært at sætte pris på den simple kop helt sort kaffe. Der er næsten ikke noget bedre, vel?
For et par måneder siden sendte Moccamaster mig en af deres one-cup-maskiner, som brygger en enkelt perfekt tempereret kop kaffe på fire minutter. Ret passende til en som mig, som ikke brygger mere end et par kopper om ugen til mig selv – men de laver naturligvis også maskiner i “normal størrelse”, hvis man er flere om den, eller man ofte har kaffetrængende gæster – der bliver one-cup udgaven nok lidt for lille.
Min familie har haft Moccamaster i mange år, så jeg kendte allerede til både brugervenlighed og kvalitet på forhånd – og så synes jeg, der er noget dejligt nostalgisk over designet. Da mine forældre købte sommerhus for en del år siden efterhånden, overtog de det inkl. en ældgammel Moccamaster, som stadig virkede upåklageligt – og designet, det er nærmest det samme i dag. Dét er virkelig fint, synes jeg – jeg har nemlig aldrig været så meget til de der kaffemaskiner, der nærmest ligner et rumskib.
På det seneste har jeg eksperimenteret med at booste min normale sorte kop kaffe med lidt ekstra næring og smag – dem som følger med på Instagram (@miagardum) har nok efterhånden set billederne. Jeg har både lavet helt kaffe-fri latter (dem skal I nok få opskrifterne på i løbet af de kommende uger), men jeg har også lavet en boostet udgave af kaffen til de dage, hvor jeg enten har lyst til koffeinkicket eller den skønne smag af kaffe. For den skal man virkelig heller ikke kimse af! Ideen bag den boostede kop kaffe er at give kroppen lidt ekstra energi og næring sammen med koffeinen. Jeg har selv en oplevelse af, at de andre ingredienser (især fedtstofferne) gør optagelsen af koffein mere stabil, så energikick’et er varer længere og ikke slår mig ud på samme måde.
Lige nu er jeg vild med at tilsætte alle mulige superfoods til min kaffe, men I behøver slet ikke bruge dem alle. Faktisk er opskriften en af dem der, som kan varieres i det uendelige – så slå jer endelig løs med lige præcist de ingredienser, som I har til rådighed.
MIN BOOSTEDE KAFFE-LATTE
1 kop sort kaffe
1/2 dl. mælk (jeg foretrækker macademia- eller hampemælk) ELLER 1 1/2 tsk. kokossmør (ikke det samme som kokosolie) + 1/2 dl. vand
1-2 spsk. kakao (efter ønsket intensitet) – for calcium, magnesium, antioxidanter mm.
1/2-1 tsk. kokossukker eller anden søder
1/2-1 spsk. enten peanutbutter (smooth) eller lys tahin, ghee, kokosolie for kaffens cremede konsistens samt ekstra energi til hjernen
1/2 tsk. kanel for antioxidanter og mod inflammation mm.
*1/4 tsk. kardemomme mod inflammation mm.
*1 scoop collagenpulver for hår og negle
*1/2-1 tsk. ashwagandha-pulver mod stress
*1/2 tsk. bipollen mod inflammation mm. samt for den søde smag
*Ingredienser markeret med stjerne er valgfri
Blend det hele i et halvt minut og server toppet med en smule kanel.
Emner
- Boligindretning
- Drikkevarer
- Elektronik
- Gastronomi
- Mad, drikke
Kategorier
- opskrifter
- mia gardum
- filter kaffe
- moccamaster nordic
- min moccamaster
- hygge