Gå til indhold
Lær PR Awards jurymedlemmet Matilda Adelborg bedre at kende: - PR er vigtigt, fordi det opbygger tillidskapital

Blogindlæg -

Lær PR Awards jurymedlemmet Matilda Adelborg bedre at kende: - PR er vigtigt, fordi det opbygger tillidskapital

Mynewsdesk er stolte af at præsentere en af de tidligere vindere af PR Awards, Matilda Adelborg, som et af dette års jurymedlemmer til Nordic PR Awards. Efter kun 8 år i PR-branchen kan hun allerede se tilbage på titlen "Årets PR-personlighed", og hun har fået masser af viden, som hun kan dele ud af til andre kommunikationsfolk derude.

Matilda Adelborg startede sin karriere inden for PR på ejendomssitet Booli og markedspladsen Blocket, før hun skiftede til logistikvirksomheden Bring, hvor hun i dag arbejder som Head of PR for Sverige og Danmark.

Hos Blocket vandt hun PR Awards-titlen «PR Personality of the Year 2020», hvilket betyder, at Matilda har stor viden om Mynewsdesk PR Awards og en meget velfortjent plads i dette års jury.

Matilda fremhæver to af årets kategorier som ekstra interessante, og det er også disse, som hun glæder sig til at grave dybere ned i, når det kommer til juryarbejdet:

– Der er sket meget inden for innovation og teknologi på kommunikationsområdet i de seneste år, så jeg ser frem til at kigge lidt nærmere på kategorien «Best Innovative Communication». Medielandskabet bliver mere og mere granskende, og læserne kræver mere gennemsigtighed. Jeg er også meget begejstret for kategorien «Most Impactful Crisis Communication», da vi har været vidne til mange eksempler på både god og mindre god krisehåndtering i de seneste par år.

Når man spørger Matilda, hvorfor PR tiltaler hende, er svaret, at hun opdagede, at det kan give hurtige resultater, hvordan man kan opbygge tillid samt ændre holdninger og opfattelser gennem effektiv kommunikation.

– PR er vigtigt, fordi det opbygger tillidskapital. Når vi beskæftiger os med PR, skal vi være 100 % sikre på, at oplysningerne er korrekte og sande, og vi skal have tænkt grundigt over, hvorfor vi har valgt den ene tilgang frem for den anden.

Og apropos effektiv kommunikation: En af de bedste erfaringer, hun har taget med sig, kommer fra en tidligere kollega og en stor inspirationskilde til netop det emne:

– En af mine største inspirationer i branchen var, da jeg fik mulighed for at arbejde tæt sammen med talspersonen Claudia Wörmann, som er en stor inspiration i forhold til at tale til målgruppen med et sprog, som almindelige mennesker forstår. At bruge svære ord kan få dig til at virke klog, men hvis ingen forstår dig, er du ikke rigtig nået ud.

Når vi spørger Matilda om, hvad hendes bedste råd til nyankomne i PR- og kommunikationsbranchen vil være, er listen lang - og god:

– Observer, hvad andre gør, find inspiration og gør det endnu bedre. Og vov samtidigt at prøve nye ting. Sørg for, at din PR og kommunikation er nøje afstemt med virksomhedens strategi. Lær at prioritere, hvad der er vigtigst her og nu - og hvad der giver størst effekt. Som ny i PR- og kommunikationsbranchen synes jeg også, det er vigtigt ikke at undervurdere værdien af at være nem at arbejde sammen med - både over for kolleger og journalister.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Relateret materiale

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk