Pressemeddelelse -

Knap 800 danske byer er skrumpet siden 2010

Der findes knap 1.600 byer i Danmark. Siden 2010 har en vis andel af dem oplevet en tilvækst i indbyggertallet, mens der har været et fald i flertallet af danske byer i perioden. Ifølge mæglerkæden Nybolig skyldes fordelingen, at mange retter blikket mod de samme geografiske hotspots.

I alt findes der cirka 1.580 danske byer. I 590 af dem kan man notere en tilvækst i indbyggertallet i perioden 2010 til 2022, mens indbyggertallet har været på skrump i 785 byer. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik, som den landsdækkende mæglerkæde Nybolig har analyseret.

Summen af byer med vækst og fald efterlader en rest på omkring 200 byer, som blandt andet dækker over byer, der i perioden er blevet så små, at de ikke længere fremgår i opgørelsen, eller at byerne er smeltet sammen med nabobyer.

Fordelingen svarer til, at 37 pct. af danske byer har oplevet en tilvækst siden 2010, mens næsten 50 pct. altså har oplevet et fald i antallet af indbyggere. Ifølge Nybolig er det ret bemærkelsesværdigt.

-Udviklingen kan være en indikation på, at danskerne i et godt årti har rettet blikket mod en række af de velkendte såkaldte hotspots på boligmarkedet, som er landets store byer og en række af de mest populære provinsbyer i Jylland, på Fyn og især Sjælland, siger Alexander Falck Winther, der er pressechef i Nybolig.

Befolkningstilvæksten ses især i en række af landets større byer, mens en del mindre byer kan notere sig fald. Og det er næppe til stor overraskelse, at København, Aarhus, Aalborg og Odense topper statistikken i tilvækst målt i absolutte tal. København med 116.000 flere indbyggere i perioden, Aarhus med 42.000, Aalborg med 17.500 og Odense med 14.500 personer på de 12 år.

Om udviklingen vil fortsætte på samme vis de kommende år er straks mere uvist.

-Under coronapandemien i 2020, 2021 og 2022 har vi set, hvordan boligens geografiske beliggenhed er blevet et mindre afgørende parameter for mange boligsøgende, efter at mange flere danske arbejdspladser har accepteret hjemmearbejde i et helt andet omfang end førhen. Derfor er det bestemt ikke utænkeligt, at vi de kommende år vil se danskere brede boligsøgningen ud til et større geografisk område, og at vi derved vil se flere byer med stigende indbyggertal, siger Alexander Falck Winther.

Ifølge Danmarks Statistik defineres en by som et naturligt sammenhængende bebyggelsesområde med mindst 200 indbyggere.

Emner

  • Bygning, ejendom

Regions

  • Hovedstaden

Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Kontakt

Relateret materiale

  • Boligmarkedet efter historiske år: Sommerhuse sælges på den halve tid

    Boligmarkedet er en dynamisk størrelse. Boligpriser, salgstider og boligudbud følger den generelle økonomiske tendens i samfundet, og de seneste tre år vil især blive husket for, hvordan sommerhusmarkedet tog fart.
    I juni 2019 – før coronavirus, stigende boligrenter og bekymringer om krigen i Ukraine – blev landets sommerhuse i gennemsnit solgt på 229 dage. I dag, tre år senere, bliver sommerh

  • 1970’ernes parcelhuse får nu revival

    Op igennem 1960’erne og især i 70’erne så vi et større byggeboom af parcelhuse opført i mursten og kendetegnet ved store vinduespartier og en stor rummelig stue. Nu tyder det på, at de klassiske parcelhuse bygget efter godt dansk håndværk er på vej mod en revival.
    I en tyveårig periode op gennem 1960’erne og 1970’erne blev der bygget 442.000 parcelhuse. Det viser tal fra Danmarks Statistik, so

  • Stadig rekordfå tvangsauktioner trods ændret boligmarked

    Stigende inflation, dyrere energipriser og en højere boligrente bør alt sammen medvirke til, at gøre det lidt mere udfordrende at sidde økonomisk trygt i boligen for landets boligejere. Men en ny opgørelse over tvangsauktioner viser positivt nyt.
    Har man været boligejere de seneste år, har man de fleste steder i landet haft gode muligheder for at opspare friværdi og dermed komme i en økonomisk

  • Flere boligkøbere vil forhandle om prisen

    De fleste boligkøbere forsøger normalt at forhandle sig til et prisnedslag. De seneste år har et lavt udbud, stigende boligpriser og lave boligrenter dog skabt lille mulighed for forhandling for køberne. Men nu forventes flere købere at prisforhandle, vurderer mæglerkæden Nybolig.
    De seneste år er det lykkedes stadig flere boligsælgere at få solgt boligen til prisen og i de populære dele af lan

  • Ny tendens på ejerlejlighedsmarkedet efter stille sommer

    Siden foråret er salget af ejerlejligheder bremset noget op. Men dugfriske markedstal viser, at ejerlejlighedssalget nu begynder at stige. En positiv tendens i et ellers mere roligt marked, vurderer Nybolig.
    Langt hovedparten af landets ejendomsmæglere havde rygende travlt under pandemien. Her blussede danskernes flyttelyst op som aldrig før, og lave boligrenter gjorde det nemt og attraktivt a