Gå til indhold
Remote Assist – hvordan kan jeg hjælpe?

Pressemeddelelse -

Remote Assist – hvordan kan jeg hjælpe?

Under COVID-19 har Arla sat skub i innovationen på sine mejerier og skabt prisvindende digitale løsninger. Remote Assist integrerer eksisterende augmented reality (forstærket virkelighed) med Microsoft Teams, så der kan foretages fejlfinding og ydes support på stedet uden fysisk tilstedeværelse.


Medarbejdernes sikkerhed og sundhed været en topprioritet for det europæiske andelsselskab under pandemien. Derfor har alle mejerier været lukket for eksterne besøgende, herunder konsulenter. Men mejerierne har stadig haft behov for teknisk support for at holde produktionen kørende med høj effektivitet og imødekomme den stigende efterspørgsel efter mejeriprodukter.

For at løse dette problem har Arla samarbejdet med Microsoft om at skabe en skræddersyet løsning kaldet Remote Assist, der bygger på eksisterende augmented reality-teknologi.


"Nødvendighed er opfindelsens moder, og den globale pandemi har sat skub i vores bestræbelser for at få digital kontakt med eksperter på en hurtigere måde. I denne afgørende periode har vi været nødt til at finde alternative måder til at få den support, vi havde brug for, uden at det gik ud over medarbejdernes sundhed og sikkerhed. At komme i kontakt med den rigtige ekspert i en kritisk situation kan spare millioner af euro, og at være i stand til at reagere hurtigt på et problem er helt afgørende for at holde vores mejerier kørende," siger David Boulanger, Executive Vice President for Arlas Supply Chain.


Sådan fungerer det
Den nye skræddersyede digitale løsning integrerer augmented reality med Microsoft Teams, hvilket gør det muligt at arrangere møder direkte fra enheder som f.eks. HoloLens eller en almindelig smartphone. Herfra kan onsite-medarbejdere hos Arla forklare offsite-konsulenter, hvad de skal have hjælp til. Offsite-konsulenten kan ikke blot se, hvad der foregår på stedet, han/hun kan også pege og tegne, så Arla-medarbejderen onsite kan se det og dermed blive guidet ved hjælp af augmented reality. Det er også muligt at nå ud til flere deltagere i samme opkald, hvis det er nødvendigt.

Remote Assist er allerede implementeret flere steder, såsom Esbjerg og Nørre Vium, Aylesbury og Settle i Storbritannien samt i Bahrain. Arla forventer årlige besparelser på omkring 25.000 euro pr. produktionsanlæg og er i færd med at implementere løsningen på flere mejerier.


"Jeg er meget tilfreds med implementeringen af denne løsning. Jeg har personligt besøgt vores mejeri i Bahrain og mejeriet i Settle i Storbritannien virtuelt, mens der var rejserestriktioner. Jeg ser frem til, at vi fortsat bruger denne prisvindende teknologi som et supplement til fysisk support på vores produktionsanlæg," siger David Boulanger.


Arla har sammen med selskabets partnere fra NNIT vundet prisen Empowering Employees Award ved Microsoft Partner Awards 2021.


Emner


_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 9.700 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum