Gå til indhold
Scandlines‘ hybridfærge M/F Copenhagen sejler snart med vindkraftteknologi

Pressemeddelelse -

Scandlines‘ hybridfærge M/F Copenhagen sejler snart med vindkraftteknologi

Det forberedende arbejde til installation af rotorsejl på hybridfærgen M/F Copenhagen blev afsluttet under det planlagte værftsophold i efteråret 2019.

Sidst i oktober satte M/F Copenhagen kursen mod skibsværftet Remontowa i Polen. Det var første gang, siden færgen gik i drift i december 2016, at den forlod sine vante omgivelser på ruten mellem Gedser og Rostock for tage på værft. Under opholdet fik færgen – ud over det regelmæssige klasseeftersyn af klassifikationsselskabet Lloyd’s Register – monteret et stålfundament og lagt kabler som forberedelse til installation af rotorsejl. Selve rotorsejlet installeres i andet kvartal 2020. Færgen har desuden fået en ny mast, da det bagerste toplys skal være placeret foran rotorsejlet.

Med beslutningen om at installere et rotorsejl på M/F Copenhagen bruger rederiet den 100 år gamle Flettner-rotorteknologi, og investerer dermed i miljøvenlig vindkraftteknologi. Norsepowers rotorsejlsløsning er den første maritime vindteknologi, der har vist sig at være konkurrencedygtig på kommercielle vilkår. Rotorsejlet er en 30 meter høj roterende cylinder, som ved hjælp af Magnus-effekten bidrager til at drive skibet fremad. Ved at installere et rotorsejl kan Scandlines reducere CO2-udledningen fra hybridfærgen M/F Copenhagen med fire til fem procent.

Ud over det forberedende arbejde og det regelmæssige klasseeftersyn var der også en lang række vedligeholdelsesarbejder på programmet. Blandt andet blev færgens undervandsskrog malet med algeafvisende maling, og færgens rørsystem til toiletter blev renset.

Færgen har fået monteret en ny stopfender agter i styrbordssiden, så den kan bruge et alternativt leje i Rostock, hvis Scandlines’ sædvanlige leje skulle være optaget. Desuden fik færgens closed-loop-scrubber, der vasker mindst 90% af svovl og sodpartikler ud af færgens udstødning, en overhaling. Også færgens kølevandsbokskølere blev renset for muslinger.

„Vi kom i mål med de mange opgaver, der skulle løses under værftsopholdet, så vi kan opretholde vores stabile og pålidelige drift, og færgen er klar til at få installeret rotorsejlet i andet kvartal 2020,” siger Fini Alsted Hansen, Technical Superintendent. 

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark og Tyskland. Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden. 

Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.

Med over 43.000 afgange på 8 færger transporterede Scandlines i 2018 i alt 7,4 millioner passagerer, 1,8 millioner personbiler og over 700.000 fragtenheder og 36.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Kontakt

Relateret materiale

  • Færgeoperatør og passagerer sejler med vinden

    Færgeoperatør og passagerer sejler med vinden

    Passagererne om bord på Scandlines’ færge M/F Copenhagen har fået en ekstra oplevelse med i prisen på en overfart, siden de efter nedlukningen er begyndt at rejse igen. Færgen har fået et rotorsejl, og oplevelsen ved at sejle med en færge, der til dels drives frem af vinden, er stadig ganske usædvanlig.

  • Endnu en Scandlines færge er klar til et Norsepower rotorsejl

    Endnu en Scandlines færge er klar til et Norsepower rotorsejl

    Scandlines’ erfaringer fra over et år med et Norsepower rotorsejl på hybridfærgen M/F Copenhagen er så gode, at Scandlines har forberedt søsterfærgen M/F Berlin til et rotorsejl. M/F Berlin sejler ligeledes på ruten Gedser-Rostock, men i modsætning til Copenhagen på tysk flag.