Gå til indhold
Scandlines løftede omsætning og resultater efter bil- og shoppingtrafikkens tilbagevenden i 2022

Pressemeddelelse -

Scandlines løftede omsætning og resultater efter bil- og shoppingtrafikkens tilbagevenden i 2022

Scandlines fortsatte med at skabe fremgang i 2022 i takt med aftagende COVID-19-effekter og ophævelse af rejserestriktioner først på året. Trafikvolumen steg betydeligt drevet af en tilbagevenden af fritids- og shoppingtrafikken samt fortsat fremgang i fragtforretningen. På den baggrund løftede Scandlines omsætningen og indtjeningen og fortsatte med at forbedre det konkurrencedygtige udbud med langsigtede investeringer i både flåde og anlæg.

Begyndelsen af 2022 var vanskelig som følge af rejserestriktioner og indsatsen for at imødegå spredningen af COVID-19, men passagererne vendte tilbage til Scandlines’ færger i stort omfang, så snart restriktionerne blev ophævet i Tyskland, Sverige og Danmark. Volumenvæksten fra øget biltrafik, rekordhøj fragtaktivitet og shopping løftede omsætningen med 42 procent til EUR 464 mio. og resultatet før skat fra EUR 62 mio. til EUR 125 mio.

De to ruter mellem Danmark og Tyskland øgede omsætningen inklusive detailsalg og catering ombord med 40 procent til EUR 363 mio. i 2022 efter solid volumenvækst drevet af de aftagende effekter af COVID-19-restriktioner, som medførte en tilbagevenden til tidligere niveauer og sikrede 65 procent vækst i koncernens biltrafik med stærke forbedringer på både Rødby-Puttgarden- og Gedser-Rostock-ruterne. Fragtforretningen fastholdt det gode momentum og øgede trafikvolumen med 5 procent i 2022 fra rekordniveauet i 2021. Det samlede passagerantal steg med 68 procent i 2022 med en ensartet udvikling på de to ruter. Aktivitetsniveauet var også i bedring i koncernens BorderShops i 2022, hvor omsætningen steg med 49 procent til EUR 101 mio. drevet af passagertilvækst og ophævelsen af restriktioner, selvom shoppingaktiviteten samlet set var væsentligt lavere end inden udbruddet af COVID-19 som følge af højere brændstofpriser, generel inflation og en svækket svensk valuta (SEK).

”Den solide tilbagevenden i 2022 medførte rekordhøj fragtvolumen og en højsæson i fritidssegmentet i løbet af sommeren, som overgik niveauet i 2019 inden udbruddet af COVID-19, hvilket understreger styrken, pålideligheden og konkurrenceevnen af vores tilbud til kunderne. Den geopolitiske uro medførte betydelig volatilitet og kraftige stigninger i energi- og bunkerpriser samt forstyrrelse af forsyningskæderne på tværs af industrier. Vi formåede dog stadig at opretholde driften som en pålidelig leverandør af den kritiske infrastruktur, der forbinder Europa og Skandinavien døgnet rundt,” siger CEO Carsten Nørland.

Scandlines fastholdt fokus på at gøre yderligere fremskridt mod zero direct emission-visionen ved at investere i den eksisterende flåde gennem installation af et rotorsejl på M/F Berlin – så begge færger på Rostock-Gedser-ruten nu har rotorsejl* – og nye, mindre støjende thrustere** på M/F Prinsesse Benedikte som den sidste af de fire dobbeltender-færger på Rødby-Puttgarden-ruten. Scandlines fejrede derudover køllægningen af den nye zero direct emission-fragtfærge, som bliver bygget til indsætning i andet halvår 2024 på Rødby-Puttgarden-ruten. Terminalerne ombygges og skræddersyes i 2023 til den nye og større færge samt de nødvendige opladningsfaciliteter. Projektet markerer lanceringen af en ny generation af færger på Rødby-Puttgarden-ruten, som skal være emissionsfri (scope 1 og 2) i 2030 som en milepæl på vejen mod at opnå emissionsfri drift for hele Scandlines’ forretning i 2040.

“Jeg er stolt af mine kollegaer og deres vedholdenhed og evne til at holde retningen gennem COVID-19 og levere stærke resultater trods de markante markedsudsving. Vi fortsætter ad den nuværende kurs for at generobre trafikken og skabe vækst i forretningen, mens vi investerer i en grønnere og mere konkurrencedygtig flåde og fremtid forud for den planlagte åbning af den faste Femern-forbindelse. Indsatsen suppleres af målrettede tiltag for at skabe vækst gennem yderligere forbedring af rejseoplevelsen for vores passagerer og fragtkunder. Vi vil derfor fastholde vores fokus på at levere høj service, som kunderne sætter pris på, så de fortsat vælger os som deres foretrukne transportrute mellem Skandinavien og Europa,” siger CEO Carsten Nørland.

Væksten i fritids- og shoppingtrafik ventes at blive moderat og i nogen grad påvirket af generel økonomisk afmatning. Bustrafikken ventes gradvist at returnere til tidligere niveauer, og den støt voksende fragttrafik ventes at fortsætte den positive udvikling, om end med afdæmpede vækstrater. Ledelsen forventer moderat vækst i omsætning og indtjening i 2023 afhængig af niveauet af økonomisk afmatning.

Mio. EUR 2022 2021
Omsætning 463 328
Driftsresultat (EBITDA) 185 128
Afskrivninger og amortiseringer -35 -42
Overskud før renter og skat (EBIT) 150 85
Finansielle poster, netto -25 -23
Result før skat 125 62
Resultat efter skat 124 61
Aktiver i alt 2.570 2.549
Investeringer (kapitaludgifter) 25 22
Rentebærende gæld 931 934
Investeret kapital 2.429 2.407
Afkast af investeret kapital (ROIC) 6,1% 3,5%
Gennemsnitligt antal medarbejdere (FTE) 1.391 1.237

Den fulde årsrapport og bæredygtighedsrapporten for Scandlines Infrastructure ApS kan downloades her.

* Rotorsejlet udnytter vinden til at drive skibet fremad, så brugen af dieselmotorerne reduceres – det sænker CO2-udledningen.

** Thrusterne styrer og driver skibet fremad.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med over 38.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2021 over 3,6 millioner passagerer, 950.000 personbiler og næsten 720.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Relateret materiale

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.