Gå til indhold
Køllægning af Scandlines’ emissionsfrie Femern-færge

Pressemeddelelse -

Køllægning af Scandlines’ emissionsfrie Femern-færge

Tirsdag den 30. august 2022 kunne Scandlines fejre køllægning af rederiets nye zero direct emission fragtfærge. Færgen indsættes i 2024 på Rødby-Puttgarden, har derfor arbejdstitlen PR24 og indleder næste generation af skibe på ruten.

Scandlines og det tyrkiske værft Cemre passerede den 30. august en milepæl i forbindelse med køllægningen. Som andre moderne skibe bliver PR24 ikke bygget op omkring en enkelt køl men derimod med en række skrogsektioner. Tirsdag blev den første sektion placeret på beddingen.

”Køllægningsdatoen er interessant, fordi skibet skal bygges efter de regler, der er gældende denne dato. Det er også en dag, der er forbundet med traditioner, så naturligvis lagde vi også en nyslået mønt under skibet ved køllægning,” fortæller Scandlines COO Michael Guldmann Petersen.

Klima- og miljøspørgsmål har længe stået højt på Scandlines’ agenda. Allerede fra 2013 satsede rederiet på hybridfærger med batteripakker, og i 2024 indsættes den første emissionsfrie færge på Rødby-Puttgarden. Blot seks år senere, i 2030, skal hele ruten være emissionsfri.

Færgen kan oplades på blot 17 minutter i Rødby. I 2019 investerede Scandlines i et 50 kV / 25 MW strømkabel til Færgevej i Rødbyhavn. I foråret 2023 påbegyndes arbejdet med at forlænge dette kabel til færgelejerne, hvor der installeres en transformer og ladestation.

Med en overfartstid på 70 minutter er færgen emissionsfri. Den kan også fungere som hybridfærge, som det allerede kendes fra Scandlines-ruterne mellem Danmark og Tyskland. Som hybridfærge er overfartstiden 45 minutter. Færgen kan dermed også indsættes som reservefærge, hvis en af de fire dobbeltenderfærger, der i dag betjener ruten Rødby-Puttgarden, er på værft.

Arbejdet med at ombygge terminalerne i Rødby og Puttgarden er allerede i gang. Leje 1 i Rødby ombygges til oplæggerleje for alle fem dobbeltenderfærger. Den fritstående del af den betonbro, der i 1970-1997 var bilernes adgang til færgernes øverste dæk, er således blevet fjernet, ligesom en kran har hevet broklappen op.

Da PR24 skal kunne transportere lastbiler på både øverste og nederste dæk – som det kendes fra Gedser-Rostock-færgerne – skal leje 3 i Rødby og leje 1 i Puttgarden desuden ombygges. Dette arbejdes forventes igangsat senere på året.

”Nu er vi for alvor i gang, og vi sender et klart signal om fortsat fokus på vækst,” siger Scandlines’ CEO Carsten Nørland.

Data for emissionsfri Scandlines-fragtfærge til ruten Rødby-Puttgarden:

Længde: 147,4 meter
Bredde: 25,4 meter
Design dybgang: 5,30 meter
Lastkapacitet: 66 fragtenheder (cirka 1.200 banemeter)
Maksimalt antal passagerer: 140
Servicefart: 10 knob
Batterisystem: 10 MWh
Opladning i havn (Rødby): 17 minutter
Investering: 80 millioner EUR

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med over 38.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2021 over 3,6 millioner passagerer, 950.000 personbiler og næsten 720.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Om Cemre Shipyard

Cemre skibsværft ligger i nærheden af Istanbul i Tyrkiet og råder over to skibsværftsområder med moderne skibsbygningsfaciliteter, hvilket gør det muligt for værftet at bygge mere end 15 skibe samtidig.

De højteknologiske, miljøvenlige og innovative projekter med forskellige typer skibe kræver fleksibilitet og stor omhu, og de skræddersyede projekter har i høj grad været kendetegnende for Cemres succes.

Siden grundlæggelsen har værftet bygget og eksporteret en lang række skibe til europæiske kunder i Danmark, Norge, Island, Storbritannien, Frankrig, Irland og Belgien og har i de seneste år blandt andet leveret flere færger til norske rederier samt offshore-skibe til danske Esvagt.

Cemre har siden 2008 været blandt de største eksportører i Tyrkiet og arbejder ansvarsbevidst for en bæredygtig organisation.

Læs mere om Cemre på www.cemreshipyard.com/en


Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Relateret materiale

Nyt digitalt klimaværktøj fremtidssikrer Scandlines’ nye emissionsfrie færge

Nyt digitalt klimaværktøj fremtidssikrer Scandlines’ nye emissionsfrie færge

Den grønne danske tech-startup ReFlow udstyrer Scandlines’ nye zero direct emission færge med en digital klimamodel, der beregner den samlede miljøpåvirkning i hele færgens levetid. Det er første gang, livscyklusberegninger bliver benyttet i det omfang på en færge. Scandlines forventer at kunne nedbringe færgens CO2 aftryk, selv efter at den er bygget ved brug af det nye digitale værktøj.

Leclanché valgt som leverandør af 10 MWh avanceret batterisystem til Scandlines’ emissionsfrie fragtfærge

Leclanché valgt som leverandør af 10 MWh avanceret batterisystem til Scandlines’ emissionsfrie fragtfærge

Verdens største hybridfærge bliver udstyret med Leclanchés vandkølede, litium-ion batterisystem, produceret på Leclanchés europæiske fabrikker Scandlines’ nye emissionsfrie færge skal betjene ruten Rødby-Puttgarden, der er 18,5 km lang Leclanchés Marine Rack System indeholder de nyeste hurtigt opladelige 65 Ah battericeller med lang cykluslevetid og en servicelevetid på 10 år

Scandlines løftede omsætning og resultater efter bil- og shoppingtrafikkens tilbagevenden i 2022

Scandlines løftede omsætning og resultater efter bil- og shoppingtrafikkens tilbagevenden i 2022

Scandlines fortsatte med at skabe fremgang i 2022 i takt med aftagende COVID-19-effekter og ophævelse af rejserestriktioner først på året. Trafikvolumen steg betydeligt drevet af en tilbagevenden af fritids- og shoppingtrafikken samt fortsat fremgang i fragtforretningen. På den baggrund løftede Scandlines omsætningen og indtjeningen og fortsatte med at forbedre det konkurrencedygtige udbud med lan

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2023 tæt på 6,4 millioner passagerer, over 1,6 millioner personbiler og over 700.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.