Gå til indhold
Scandlines vinder Ferry Shipping Summit pris

Pressemeddelelse -

Scandlines vinder Ferry Shipping Summit pris

Under Ferry Shipping Summit i Athen den 7. og 8. november modtog Scandlines en pris for den nybyggede elektriske fragtfærge Futura.

Ferry Shipping Summits mission er at støtte færgerederier og havne med ideer og mulige løsninger, der fremmer bæredygtig udvikling på tværs af strategiske, operationelle og taktiske niveauer.

Det er en mission, Futura lever op til i sådan en grad, at færgen vandt Ferry Shipping Summit-prisen i kategorien Short-Sea Ferry of the Year 2024.

”Vi er meget beærede over at modtage denne pris. Futura er for os som rederi et kvantespring mod vores vision om emissionsfri drift i 2040. Samtidig er Futura endnu et konkret eksempel på, at elektrisk færgedrift ikke kun er til de helt korte distancer,” siger Scandlines’ COO Michael Guldmann Petersen.

På bare 12 minutter kan Futura oplades med den mængde energi, der er nødvendig for den 45 minutter lange overfart, hvilket resulterer i en overfart uden direkte emissioner.

Det er ikke første gang Scandlines modtager en pris for en færge. I 2014 fik rederiet en Shippax-pris for at have ombygget M/F Prinsesse Benedikte fra konventionel dieselfærge til hybridfærge. I 2017 fik Scandlines atter en Shippax-pris – denne gang for den nybyggede hybridfærge M/F Berlin, som var blevet indsat på Gedser-Rostock-ruten året før.

Hele to priser til Scandlines på én uge

Ferry Shipping Summit-prisen er ikke den eneste pris, Scandlines fik i sidste uge. Den 5. november modtog rederiet en innovationspris i Frankfurt fra det tyske selskab for transportforskning. Scandlines fik prisen for den kommende ombygning af to af de fire hybridfærger på Rødby-Puttgarden-ruten til plug-in hybridfærger. Med ombygningen vil de to færger på kun 12 minutter kunne lades op med mindst 80 procent af den energi, der skal bruges til en overfart på 45 minutter.

”Vi er utroligt stolte over at vise vejen for en langt mere bæredygtig færgedrift,” lyder det fra Michael Guldmann Petersen.

Fakta om zero direct emissions færgen Futura
Længde: 147,4 meter
Bredde: 25,4 meter
Design dybgang: 5,30 meter
Lastkapacitet: 66 fragtenheder (cirka 1.200 banemeter)
Maksimalt antal passagerer: 140
Servicefart: 16 knob
Overfartstid: 45 minutter
Batterisystem: 10 MWh
Opladning i havn: 12 minutter
Direkte emissioner under overfarten: 0
Investering: 80 millioner EUR

Related links

Emner

Kategorier

Om Scandlines

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2023 tæt på 6,4 millioner passagerer, over 1,6 millioner personbiler og over 700.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Relateret materiale

Head of Business Administration & Special Projects Marko Möller og Head of Corporate Communications Anette Ustrup Svendsen, Scandlines

Scandlines vinder tysk innovationspris

Scandlines' seneste projekt mod færgedrift uden direkte emissioner er omstillingen til plug-in-hybridfærger på ruten Puttgarden-Rødby: 80 procent af den energi, der kræves til en overfart, kommer fra batterier, der oplades i havnen vha. meget effektivt opladningssystem. Scandlines modtog en innovationspris for dette projekt fra det tyske selskab for transportforskning den 5. november 2024.

Det starter med en sejltur