Mens 2019 bød på rekordmange og voldsomme skovbrande i Brasilien, så ser 2020 ud til at blive endnu værre. Brasiliens ressourceudvindings- og landbrugspolitik kombineret med landbrugets ekspansion i Amazonas kombineret med regionale og globale klimaforandringer giver gode vilkår for skovbrandene. Dog ser pres på regeringen ud til at virke.
Det brænder i Sydamerika! Hvorfor brænder det i Sydamerika? 2019 satte rekorder med menneskeskabte skovbrande, især i Bolivia og Brasilien, hvor det politiske klima har banet vej for store skovrydninger. Det brænder allerede igen i Bolivia, og i Brasilien ligger fældet skov til tørre for at blive brændt. Verdens Skove frygter, at 2020 bliver mindst lige så slemt.
Lokalbefolkninger i Brasilien bliver forvist eller dræbt, tropiske skove brænder og truede dyr og planter mister deres levesteder - alt sammen for at skabe mere plads til sojadyrkning, så blandt andet den danske svineproduktion opfede millioner af svin år efter år.
En ny rapport fra Københavns universitet har sat nye streger under udledningen af drivhusgasser i forbindelse med Danmarks import af soja og palmeolie. Ifølge rapporten udleder den danske sojaimport 6,177 mio ton CO2 Det er yderligere 60% oven i dansk landbrugs nationale udledning.
Manchineel-træet er så giftigt, at du ikke kan stå under det når det regner. Dets frugter blev af Christoffer Columbus kaldt "dødsæblet" og oprindelige folk har brugts dets harpiks som gift til deres pilespidser.
I starten af året stormede bevæbnede mænd det oprindelige Alal samfund i Nicaragua. Fire mennesker er rapporteret dræbte, to såret og 16 huse brændt ned. De såkaldte land-grabbers går efter at drive oprindelige bort fra deres land og deres skove.
Over en tredjedel af Jordens tilbageværende intakte primær skov vokser i områder på enten administreres eller ejes af oprindelige folk, viser et nyt studie. Studiet, der blev offentliggjort 6. januar i tidsskriftet ”Frontiers in Ecology and the Environment”, er lavet af John Fa og hans kolleger, der tidligere har kortlagt omfanget jord kontrolleret af oprindelige folk over hele verden.
Manglende ambitioner blev den helt store skuffelse på COP25 i Madrid. Millioner af mennesker har demonstreret verden over, mens lederne ikke har formået at hæve ambitionerne på dette års COP, hverken hvad angår landenes reduktionsindsats. Til gengæld er udskydelsen af reglerne for en ny markedsmekanisme det bedste udkomme vi kunne have håbet på på denne COP.
Enhedslisten stiller i dag et vigtigt forslag om et stop for import af kød og soja fra Brasilien som kød og soja, der har været skyld i afskovning som en del af produktionen. Det forslag hilser Verdens Skove velkommen. Lovforslaget om stop af import af soja og kød, dder har foresaget skovrydning er et vigtigt redskab og et signal til Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro.
COP25 forhandlingerne er i fuld gang og her lidt over halvvejs, hvor de netop er ved at skifte fra det tekniske til det politiske niveau i forhandlingerne, er der stadig store uforløste knaster som nu bliver skudt til det politiske niveau.
EU er klar til at indgå en handelsaftale med Mercosur-landene. Samtidig har den brasilianske præsident svækket flere instanser, der beskytter tropiske skove, så skovområder kan bruges til landbrug. Derfor er der et misforhold mellem intentionen om, at handelsaftalen tilskynder at nå Parisaftalen, og den politiske strategi som Brasilien har lagt for dagen, der fører til massive skovrydninger.
Brasilianske landmænd har startet en kampagne for at afskaffe soja moratorium. Foreningen bag kampagnen mener, at det begrænser brasilianske landmænd og deres soja landbrug. Men at ophæve dette initiativ vil have store konsekvenser for skovrydningen i Amazonas regnskoven, forklarer Gry Bossen.
Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.
Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.
I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.
Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.
