Gå til indhold
Volvo C40 Recharge
Volvo C40 Recharge

Pressemeddelelse -

Volvo Cars efterlyser flere investeringer i grøn energi for at realisere elbilers fulde klimapotentiale

Volvo Cars opfordrer verdens ledere og energiudbydere til at øge investeringerne i grøn energi markant, så virksomhedens og andre producenters elbiler kan leve op til deres sande potentiale, hvad angår klimafordele.

Opfordringen indtræffer samtidig med en nyligt offentliggjort rapport om den samlede livscyklusudledning af COfra Volvo Cars’ seneste elbil, der viser enorme potentielle CO2-reduktioner, hvis en bil produceres og oplades ved hjælp af grønne energikilder.

Volvo Cars’ opfordring kommer også på et tidspunkt, hvor regeringschefer og industriledere mødes til FN's COP26-klimatopmøde i Glasgow for at diskutere og præsentere reviderede planer for reduktion af CO2-udslip i kampen mod klimaforandringer.

Volvo Cars sigter mod udelukkende at producere elbiler inden 2030, og planlægger at udrulle en helt ny familie af fuldelektriske biler i de kommende år - en af branchens mest ambitiøse elektrificeringsplaner. Dette er en del af Volvo Cars’ ambition om at være klimaneutral inden 2040, da virksomheden arbejder for konsekvent at reducere CO2-udledningen på tværs af virksomheden.

Volvo Cars er klar med LCA rapport for Volvo C40 Recharge

Volvo Cars har dog brug for hjælp fra regeringer og energisektoren, hvis virksomhedens biler skal realisere deres fulde reduktionspotentiale af CO2. Som den nye Life Cycle Assessment (LCA)-rapport for Volvo C40 Recharge viser, gør tilgængeligheden af grøn energi til både produktion og opladning af en elektrisk Volvo en enorm forskel i forhold til CO2-påvirkning.

Når en C40 Recharge oplades med grøn energi som fx vindkraft, er bilens livscykluspåvirkning af CO2 mindre end halvdelen af påvirkningen fra en traditionel Volvo XC40, der er drevet af en forbrændingsmotor. Hvis opladningen sker med el, der er produceret af fossile brændstoffer, bliver forskellen meget mindre.

"Vi traf en bevidst strategisk beslutning om at blive en ren elbilproducent og at være førende inden for branchen, men vi kan ikke klare overgangen til klimaneutralitet alene," udtaler CEO Håkan Samuelsson. "Vi har brug for, at regeringer og energiselskaber over hele kloden øger deres investeringer i grøn energikapacitet og tilhørende infrastruktur til opladning, så fuldelektriske biler virkelig kan leve op til forventningen om grønnere mobilitet."

Virksomhedens synspunkter går igen i 2021 World Energy Investment-rapporten* fra Det Internationale Energiagentur (IEA), som påpeger, at mens investeringer i grøn energi er i "moderat opsving", er de planlagte investeringer "langt under, hvad der kræves for at undgå alvorlige påvirkninger fra klimaforandringer”.

Ifølge IEA-rapporten er det nødvendigt, at de globale investeringer i grøn energi "fordobles i 2020'erne for at holde temperaturen under en 2°C-stigning og mere end tredobles for at holde døren åben for en 1,5°C- stabilisering" af de globale temperaturstigninger.

Volvo Cars ønsker fuld gennemsigtighed

Siden lanceringen af XC40 Recharge i 2019, Volvo Cars’ første elbil, udgiver virksomheden en LCA-rapport for hver fuldelektrisk model. Disse rapporter giver fuld gennemsigtighed om bilens CO2-påvirkning i forskellige scenarier, så kunderne får værdifuld information om bilens samlede klimaaftryk.

LCA-rapporten for C40 Recharge viser, at når den oplades med el, genereret fra grønne kilder, reduceres bilens livscyklusaftryk af CO2 til ca. 27 tons CO2 sammenlignet med 59 tons fra en XC40 SUV drevet af en forbrændingsmotor.

Når C40 Recharge oplades ved hjælp af et gennemsnitligt globalt mix af energikilder (hvoraf 60 procent er genereret af fossile brændstoffer) kan bilens CO2-aftryk ud fra en livscyklusbetragtning stige til 50 tons, hvilket reducerer den miljømæssige gevinst væsentligt i forhold til en traditionel bil.

Grøn energi er også en vigtig faktor, når det gælder reduktion af CO2-belastningen ved produktionen af en elbil. LCA afslører, at CO2–udledningen fra produktionen af en C40 Recharge er 70 procent højere end fra en benzindrevet XC40. Dette skyldes primært intensiteten af kulstof i batteri- og stålproduktionen samt den øgede mængde aluminium i bilen.

Volvo Cars tager aktive skridt i forhold til håndteringen af CO2-udledningen. Dette sker gennem et planlagt samarbejde med SSAB om udviklingen af fossilfrit stål og gennem et samarbejde med virksomhedens leverandører af batterier om udviklingen af batterier, der bruger 100 procent vedvarende energi.

Virksomheden sigter mod at reducere CO2-aftrykket ud fra en livscyklusbetragtning pr. gennemsnitlig bil med 40 procent mellem 2018 og 2025, bl.a. ved at reducere CO2-udledningen i forsyningskæden med 25 procent inden 2025.

Med hensyn til egen drift sigter virksomheden mod en klimaneutral produktion inden 2025. Allerede nu drives alle Volvo Cars’ europæiske fabrikker af 100 procent grøn elektricitet, mens fabrikkerne i Torslanda og Skövde i Sverige er fuldt klimaneutrale. Virksomhedens fabrikker I Chengdu og Luqiao i Kina er også drevet af klimaneutral elektricitet.

Related links

Emner

Kategorier


Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. I 2020 solgte Volvo Cars 661.713 biler på verdensplan. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af kinesiske Zhejiang Geely Holding.

I december 2020 beskæftigede Volvo Cars cirka 40.000 (41.500) fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Volvo Cars’ hovedkontor for APAC regionen ligger i Shanghai. Det Amerikanske hovedkontor ligger i Mahwah, NJ. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu og Daqing (Kina).

Volvo Cars har til formål, at give kunderne en Premium oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Denne ambition afspejles i en række forretningsambitioner: I midten af dette årti sigter virksomheden mod, at halvdelen af det globale salg skal bestå af fuldelektriske biler, halvdelen af salget skal være online og halvdelen af virksomhedens software løsninger skal være egenudviklet. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.

Kontakt

  • Volvo_C40_Recharge_Fjord_Blue.jpg
    Volvo_C40_Recharge_Fjord_Blue.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5000 x 3333, 1,69 MB
    Download
  • H_kan_Samuelsson_Volvo_Cars_chief_executive
    H_kan_Samuelsson_Volvo_Cars_chief_executive
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4533 x 3400, 1,26 MB
    Download

Relateret materiale

  • C40 Recharge

    Volvo åbner for salget af den fuldelektriske C40 Recharge i Danmark

    I dag åbner Volvo for salget af C40 Recharge, mærkets første fuldelektriske crossover. Danske kunder kan bestille bilen direkte på volvocars.dk eller besøge en Volvo-forhandler og få hjælp til bestillingen. Startprisen på C40 Recharge er 459.080,- for Pro pakken Privatleasing starter fra 4895,- Beskatningsprisen på en C40 Pro er 432.000,-

  • Volvo Cars Torslanda Produktionsanlæg

    Volvo Cars Torslanda bliver virksomhedens første CO2-neutrale bilfabrik

    Volvo Cars tog i dag et vigtigt skridt mod sin ambition om at gøre sit globale produktionsnetværk CO2-neutralt inden 2025 og meddelte samtidig, at Torslanda-fabrikken i Sverige er virksomhedens første komplette bilproduktionsanlæg, der opnår fuld CO2-neutral status. Volvo Cars' CO2-neutrale produktionsmål er en del af virksomhedens klimaplan, en af de mest ambitiøse i bilindustrien.

  • Pre Production XC40 Recharge

    Volvo Cars indgår samarbejde med SSAB omkring brugen af fossilfrit stål

    Volvo Cars går nu sammen med den svenske stålproducent SSAB for i fællesskab at udforske ​​fossilfrit stål af høj kvalitet til brug i bilindustrien. Samarbejdet gør dermed Volvo Cars til den første bilproducent, der samarbejder med SSAB omkring deres HYBRIT-initiativ, stålindustriens mest ambitiøse og avancerede projekt inden for udviklingen af fossilfrit stål.

  • Volvo Cars og BatteryLoop

    Volvo Cars vil reducere CO2-udslip og spare milliarder via cirkulær forretningsmodel

    Volvo Cars sigter mod en årlig besparelse på 1 mia. SEK og en reduktion på 2,5 mio. t CO2-udslip fra 2025 ved at overgå til cirkulær økonomi. For at sætte skub i virksomhedens langsigtede mål om at overgå til cirkulær økonomi senest i 2040 vil Volvo Cars skabe lukkede materialekredsløb for emissionstunge materialer som stål og aluminium samt genproducere, reparere, genbruge og renovere reservedel

  • Volvo C40 Recharge

    Volvo Cars lancerer ny, fuldelektrisk Volvo C40 Recharge

    Fremtiden for Volvo Cars er elektrisk, og med den nye Volvo C40 Recharge understreger virksomheden endnu engang sine ambitioner om en fremtid med nul-emission. C40 Recharge har alle fordelene ved en SUV, men med et lavere og mere strømlinet design. Den er baseret på CMA-platformen og den første Volvo-model i historien designet udelukkende som ren elbil.

  • Volvo XC40 & C40 Recharge

    Volvo Cars skal være fuldelektrisk inden udgangen af 2030

    Volvo Cars har som målsætning at blive en førende spiller på det hurtigt voksende marked for elbiler i premiumsegmentet og sigter mod at blive et rent elbilselskab inden udgangen af 2030. På dette tidspunkt vil virksomheden kun sælge fuldelektriske biler og udfase samtlige biler med forbrændingsmotor i sin globale portefølje. Dette inkluderer også hybrider.

  • Håkan Samuelsson, CEO of Volvo Cars

    Volvo Cars underskriver nulemissionserklæring på COP26

    Volvo Cars' administrerende direktør Håkan Samuelsson vil i dag sammen med industri- og regeringsledere underskrive Glasgow-erklæringen om nulemissionsbiler på FN's klimakonference COP26. Samtidig har virksomheden også løftet sløret for en banebrydende intern CO2-prissætningsordning.

  • Volvo Cars og Northvolt åbner R&D-center i Gøteborg

    Volvo Cars og Northvolt åbner R&D-center i Gøteborg

    Volvo Cars og Northvolt planlægger åbning af et fælles R&D-center i Gøteborg som led i en investering på 30 mia SEK i batteriudvikling og produktion. R&D-centret, der bliver klar i 2022, vil skabe et par hundrede arbejdspladser i Gøteborg og positionerer dermed Volvo Cars som et af de få bilmærker, der gør udvikling og produktion af battericeller til en del af virksomhedens end-to-end kapacitet.

  • Volvo EX30

    Volvo Cars øger klimamål: Bilers CO2-udledning skal reduceres med 75 procent inden 2030

    Volvo Cars vil reducere CO2-udledningerne pr. bil med 75 procent inden 2030 sammenlignet med niveauet i 2018. Det udmelder Volvo Cars, mens verdens ledere forbereder sig på klimatopmødet COP28 i Dubai. Målsætningen er en tilføjelse til Volvo Cars’ eksisterende klimaambitioner, der blandt andet inkluderer en ambition om at være en klimaneutral virksomhed i 2040.