Gå til indhold
Volvo Cars og YouTube i samarbejde om in-car streaming
Volvo Cars og YouTube i samarbejde om in-car streaming

Pressemeddelelse -

Volvo Cars og YouTube i samarbejde om in-car streaming

YouTube-videostreaming er på vej til alle Volvo-modeller med indbygget Google infotainment, hvilket afspejler fortsættelsen af partnerskabet mellem Volvo Cars og Google. YouTube bliver dermed Volvos første videoplatform til download fra Google Play og flere vil følge efter.

I en elbil kan der på længere ture være behov for ladestop - og med videostreaming som en mulighed kan ladepausen benyttes til at nyde livestreaming, nyheder, shows eller din nyeste favoritvideo.

Helt grundlæggende går Volvo Cars ikke på kompromis med sikkerheden og vil kun gøre afspilning af videoer mulig, mens bilen holder stille.

"At give vores kunder mulighed for at se videoer, mens deres bil lades op eller når de venter på at hente deres børn fra skole, er en del af vores løfte om at gøre deres liv nemmere og bedre," udtaler Henrik Green, teknologichef hos Volvo Cars. "Med YouTube og andre store streamingtjenester, der er på vej, kan vores kunder nyde deres ladestop i stedet for at opleve det som et irritationsmoment og dermed gøre elbil-ejerskabet en smule mere behageligt og nemmere."

Partnerskabet mellem Volvo Car Group og Google startede, da Volvo Car Group meddelte, at det ville være først med at integrere et Android-styret infotainmentsystem med Google-apps og -tjenester.

Ud over videoafspilning annoncerer Volvo Cars og Google i dag, at kunderne snart vil kunne downloade navigationsapps som Sygic og Flitsmeister, opladningsapps som Chargepoint og Plugshare og parkeringsapps som SpotHero og ParkWhiz i de områder, hvor de er tilgængelige.Volvo Cars tilbyder allerede nu EasyPark appen i alle biler med Google Infotainment systemet.

Den digitale dagligstue flytter ind i bilen

Indførelsen af videostreaming falder sammen med meddelelsen om, at Volvo Cars sigter mod problemfri integration af enheder, der har Google Assistant, hvilket dybest set forvandler virksomhedens biler til smarte enheder. Integrationen med Google Assistant-enheder og introduktionen af YouTube betyder, at bilen fungerer som en udvidelse af førerens digitale dagligstue.

Kombineret med et premium lydanlæg, der kan konkurrere med mange anlæg i hjemmet, og Volvos afslappede interiør med støjreduktion og komfortable siddepladser, fungerer bilen som en ekstra personlig dagligstue uden forstyrrelser. Da Volvo Cars' tilbud også indeholder ubegrænset data, kan kunderne se YouTube, så længe de ønsker det.*

"Bilen er et fantastisk sted at nyde video og lyd, så jeg ville ikke blive overrasket, hvis det betyder, at folk bruger mere tid i deres Volvoer, selv når de ikke kører nogen steder," afslutter Henrik Green.

Note til redaktøren:

*Tilbuddet kan variere fra et land til et andet og vil blive rullet ud løbende.

Related links

Emner

Kategorier


Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. I 2020 solgte Volvo Cars 661.713 biler på verdensplan. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af kinesiske Zhejiang Geely Holding.

I december 2020 beskæftigede Volvo Cars cirka 40.000 (41.500) fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Volvo Cars’ hovedkontor for APAC regionen ligger i Shanghai. Det Amerikanske hovedkontor ligger i Mahwah, NJ. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu og Daqing (Kina).

Volvo Cars har til formål, at give kunderne en Premium oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Denne ambition afspejles i en række forretningsambitioner: I midten af dette årti sigter virksomheden mod, at halvdelen af det globale salg skal bestå af fuldelektriske biler, halvdelen af salget skal være online og halvdelen af virksomhedens software løsninger skal være egenudviklet. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.

Kontakt

Rikke Aagaard Petersen

Rikke Aagaard Petersen

Pressekontakt Communications & Event Manager +45 28101200
Laura Finnemann

Laura Finnemann

Pressekontakt PR & Marketing Student Assistant

Relateret materiale

Freedom to move in a personal, sustainable and safe way

Volvo Car Denmark A/S blev grundlagt i 1929, og vi er i dag det nationale salgsselskab og den officielle importør af Volvo personbiler i Danmark. Volvo Car Denmark A/S har 18 autoriserede salgslokationer og 32 servicelokationer.
Vores brand promise er omdrejningspunktet i hele vores forretning: "We understand you. We protect what is important to you. We make you feel special". Vores biler er ”Designed around you”, hvad end det gælder bilernes funktionalitet og design, kreative tilgange til service, eller nye banebrydende innovationer, der gør hverdagens kørsel lettere. Vi har en lang og stolt tradition for skandinavisk design og et stort fokus på komfort og sikkerhed, hvilket har placeret os som et af de førende Premium bilbrands i Danmark.

Volvo Car Denmark A/S
Vandtårnsvej 62
2860 Søborg
Danmark