Gå til indhold
Volvo Cars connected experience
Volvo Cars connected experience

Pressemeddelelse -

Volvo Cars og Google fortsætter samarbejdet om næste generations brugeroplevelse

I Volvo Cars' næste generation af fuldelektriske biler kan kunderne se frem til en bil, der bliver bedre hele tiden og byder på en ukompliceret og afslappet Volvo-brugeroplevelse - fra selve købet til glæden ved at sidde i bilen og styre den via sin mobile enhed.

Volvo Car Group var den første bilproducent, der introducerede biler med et infotainment-system styret af Android Automotive OS med indbygget Google Assistant, Google Maps og Google Play. Virksomheden fortsætter nu sit strategiske samarbejde med Google for at løfte infotainment og tilslutningsmuligheder op til næste niveau.

Det næste trin i Volvo Cars' håndtering af brugeroplevelsen er en del af VolvoCars.OS - en paraply af de forskellige styresystemer i Volvo-elbiler - og starter med Android Automotive OS og en ny skærmvisning i bilen.

Ved at sammenflette teknik og design opbygger Volvo Cars og Google en problemfri brugeroplevelse for at optimere sikkerheden. Designet af brugeroplevelsen bygger på en klar opdeling af information til føreren, alt efter relevansniveau.

En HD-skærm med førerinformation giver føreren de mest relevante oplysninger i forbindelse med kørslen, såsom hastighed og batteriniveauer. Et heads-up-display er med til at holde vigtig information lige foran føreren, uden at hun/han skal kigge væk.

Fremtidige Volvo-biler vil desuden blive leveret med en stor touchscreen skærm, der byder på masser af indhold, letlæselig information og responsiv interaktion. Princippet er, at alt, hvad kunderne har brug for, altid skal være lettilgængeligt, enten ved berøring eller via stemmestyring.

En forbedret brugeroplevelse

Resultatet er en enkel brugeroplevelse, der er overskuelig, let at scanne og med minimalistisk og kontekstuel tilgang. På skærmen ses til enhver tid udelukkende de relevante og nødvendige oplysninger, hvilket sikrer, at Volvo-førere kan koncentrere sig fuldt ud om at køre bil.

"Vore teams har brugt meget tid sammen med Google på at videreudvikle og forbedre vores brugeroplevelse i den næste generation af Volvo-biler," udtaler teknologichef Henrik Green. "Især med hensyn til sikkerhed, sindsro og enkelhed har vi gjort store fremskridt takket være en dybere integration af design og teknologisk udvikling. Vi er overbeviste om, at det vil give os mulighed for at skabe endnu bedre Volvo-biler og sætte en ny industristandard."

Ud over skærmene inde i bilen leveres Volvos næste generation af fuldelektriske biler med en problemfri forbindelse til førerens mobile enhed og bruger telefonen som nøgle. Volvo Cars-appen forbindes med alt det andet, der følger med et moderne liv og elbil-ejerskab.

Funktioner som at finde og betale for opladning og tilslutning til enheder derhjemme bliver inkluderet. Det samme gælder populære fjernfunktioner, der allerede er værdsat i dag, såsom foropvarmning og -afkøling af kabinen.

Som en del af Volvo Cars' tidligere annoncerede, nye kommercielle strategi kan elbilerne bestilles online via volvocars.com. Kunderne kan i ro og mag bestille bilen hjemmefra eller sammen med deres forhandler. Hver fuldelektrisk Volvo leveres med et praktisk Care-tilbud, der bl.a. indeholder service, garanti og vejhjælp.

Alle Volvo-elbiler vil regelmæssigt modtage softwareopdateringer og nye funktioner via skyen (OTA), hvilket sikrer, at en Volvo bliver bedre med tiden. Virksomhedens bevægelse mod egen softwareudvikling vil øge udviklingshastighederne og resultere i en hurtigere implementering af faste OTA-opdateringer.

Related links

Emner

Kategorier


Volvo Cars i 2022
Volvo Car Group registrerede et driftsresultat på 23,3 milliarder SEK. Omsætningen i 2022 beløb sig til 330,1 milliarder SEK, mens det globale salg nåede op på 615.121 biler.

Om Volvo Car Group

Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. Volvo Cars er børsnoteret på børsen Nasdaq Stockholm, hvor det bliver handlet under “VOLCAR B”. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af kinesiske Zhejiang Geely Holding.

Volvo Cars har til formål at give kunderne en premium-oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Dette afspejles i ambitionen om at blive en fuldt elektrisk bilproducent inden 2030. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.


I december 2022 beskæftigede Volvo Cars cirka 43.200 fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Shanghai (Kina). Volvo Cars’ R&D og design foregår i Göteborg (Sverige), Camarillo (USA) og Shanghai (Kina).


Kontakt

Rikke Aagaard Petersen

Rikke Aagaard Petersen

Pressekontakt Communications & Event Manager +45 28101200
Laura Finnemann

Laura Finnemann

Pressekontakt PR & Marketing Student Assistant

Relateret materiale

Freedom to move in a personal, sustainable and safe way

Volvo Car Denmark A/S blev grundlagt i 1929, og vi er i dag det nationale salgsselskab og den officielle importør af Volvo personbiler i Danmark. Volvo Car Denmark A/S har 18 autoriserede salgslokationer og 32 servicelokationer.
Vores brand promise er omdrejningspunktet i hele vores forretning: "We understand you. We protect what is important to you. We make you feel special". Vores biler er ”Designed around you”, hvad end det gælder bilernes funktionalitet og design, kreative tilgange til service, eller nye banebrydende innovationer, der gør hverdagens kørsel lettere. Vi har en lang og stolt tradition for skandinavisk design og et stort fokus på komfort og sikkerhed, hvilket har placeret os som et af de førende Premium bilbrands i Danmark.

Volvo Car Denmark A/S
Vandtårnsvej 62
2860 Søborg
Danmark