Nyhed -

Systemintegration giver mere tid til beboere på plejecenter

Plejecenter Lundtoft i Brørup lidt uden for Vejen er et sted, hvor der satses på hjemlighed, tryghed og omsorg. Selv om plejecentret er mere end 40 år gammelt, fremstår det i dag ultra-moderne med spritnye teknologier, som døgnrytmelys, der tilpasser sig døgnets gang, og Sekoia-skærme på stuerne, der gør arbejdsgange og dokumentation lettere og mere sikkert.

- Inden vi fik Sekoia, der var det rigtig meget papirarbejde, der skulle vedligeholdes. Vi skulle finde, hvor tingene lå og sørge for, at de lå de helt rigtige steder, så man ikke skulle lede efter dem inde på stuerne. Skærmen er altid det samme sted. Og så snart vi har rettet fra PC’en, ligger den opdaterede udgave på skærmen, fortæller Louise, der er social- og sundhedsassistent på Plejecenter Lundtoft.

Adgang til information fra flere systemer

Et tæt samarbejde mellem KMD Nexus og Sekoia betyder, at der nu også kan arbejdes på tværs af personale, afdelinger og processer via skærmene. Det gør arbejdsgangene smidigere - ud fra devisen om, at tiden skal flyttes "fra kontorerne til beboerne".

Overordnet set fungerer KMD Nexus som ’backstage system’ med handleplan, medicindosering og myndighedsopfølgning. Det er nu integreret med Sekoia, der fungerer som ’frontstage system’ og via skærmene understøtter og sikrer en effektiv arbejdsproces for personalet.

- Integrationen fra Nexus over til Sekoia gør, at vi har fået en masse information ud på vores skærm, som går automatisk fra vores omsorgssystem. Det er relevant, så vi kan hjælpe borgerne bedst muligt. Og i stedet for, at jeg sidder inde på kontoret, så får jeg nu ekstra tid ude hos borgerne, fortæller Louise, der er glad for atundgå dobbelt-dokumentation mellem to systemer.

Bedre arbejdsmiljø

De teknologiske fremskridt har ikke kun skabt mere tid til beboerne. De har også bidraget til et bedre og mindre stressende arbejdsmiljø, hvor personalet har fået mere tid til deres kerneopgaver; nemlig den direkte kontakt med borgerne. Og det ses på sygefraværsstatistikken.

- Vores sygefravær har faktisk været nede på en halv procent, og det er der ikke mange demensafsnit, der kan prale af tror jeg, siger Randi, der er social- og sundhedsassistent på Plejecenter Lundtoft.

Som kronen på værket blev plejecenteret i 2018 nomineret til arbejdsmiljøprisen. Og det glæder områdeleder Bo Smith, områdeleder, Askov-Brørup området. Særligt i en tid, hvor det kan være svært at tiltrække kvalificeret arbejdskraft er det vigtigt at kunne tilbyde et godt arbejdsmiljø.

- Det er et af de kort, der gør, at vi lige kommer det mulehår foran andre arbejdsplaser, siger Bo Smith.

Se video om reaktionerne på KMD Nexus, Vejen Kommune og Sekoia's systemintegration

Læs mere om Sekoia’s integration med KMD Nexus

Sekoia og KMD er medlem af Welfare Tech - Danmarks største netværk for sundheds- og velfærdsteknologi

Emner

  • Videnskab, teknik

Kontakt

Relateret materiale

  • DigiRehab har fået hul på det norske marked 

    Træning med DigiRehab har givet livet tilbage for ægteparet Kristiansen, der bor syd for Oslo. Det digitale træningsredskab til rehabilitering af ældre har for alvor fået hul på det norske marked og rulles nu ud i en hel kommune.. DigiRehab bruges allerede i hjemmeplejen i mange danske kommuner.

  • Kunstig intelligens til indledende diagnosticering vinder startup-pris

    Kunstig intelligens vinder hastigt frem i sundhedssektoren. En innovativ løsning til indledende diagnosticering har netop vundet prisen for bedste ide og pitch på WHINN Pitchfire Competition 2018 i stærk konkurrence med startups fra Danmark, Holland, Storbritannien og Polen. Et veloplagt dommerpanel gav tips til, hvordan den gode forretningside spottes og leveres.

  • Elvis og Mozart forbedrer livskvalitet for demente borgere

    Kan musik overhovedet forbedre livskvaliteten for demente? Det korte svar er: Ja. Partnere i innovationsprojektet Lyd og Sundhed har gennem to år undersøgt, hvorvidt musik kan være med til at forbedre livskvaliteten for demente borgere. Resultaterne offentliggøres på konference i Aarhus 26. november 2018. Og foreløbigt lyder det som sød musik for sundhedsvæsenet.
    Antallet af mennesker med demen

  • Landets største kommune bruger mobilen i stedet for fysiske nøgler

    I Københavns Kommune er hjemme- og sygeplejen gået over til et elektronisk nøglesystem, der gør de fysiske nøgler overflødige. Det nye nøglesystem skal øge sikkerheden for borgerne og lette arbejdsgangene for kommunes medarbejdere. Nøglesystemet afprøves i første omgang i hjemmeplejen på Amager.

  • Tænk teknologi som en organisatorisk forandring

    Det organisatoriske setup og borgerens behov kan ikke overvurderes nok, når velfærdsteknologi skal implementeres. Professor Mickael Bech, Aarhus Universitet, stiller i en artikelserie fra Welfare Tech skarpt på implementering af teknologi i kommuner.

  • Opskriften på succesfuld implementering

    I Silkeborg Kommune har socialafdelingen taget den digitale kommunikationsplatform IBG i brug til gavn for både personale og borgere. Takket være et tæt samarbejde mellem kommunen og den private leverandør, IBG, er implementeringen forløbet problemfrit.
    Flere og flere borgere med sociale handicaps bor i dag i egne bo-enheder. Det stiller nye krav til kommunikationen og planlægningen mellem borg