Gå til indhold
Eftersynet hos Bruun Rasmussen i Bredgade, København
Eftersynet hos Bruun Rasmussen i Bredgade, København

Pressemeddelelse -

Eftersynet åbner i dag!

Efterårets internationale auktion står for døren hos Bruun Rasmussen i Bredgade. Kig ind forbi det smukke eftersyn, der åbner i dag. Her kan du bl.a. se Paul Fischers flotte københavnermalerier, Finn Juhls unikke "Drømmebord" og dansk samtidskunst af helt nye navne på auktionsmarkedet.

"Det er altid en oplevelse at besøge vores eftersyn, hvor man kan se kunstskatte for første og måske sidste gang. Blandt auktionens højdepunkter er et unikt sofabord af Finn Juhl, som ingen af os har set før. Traditionen tro sætter vi fokus på dansk samtidskunst på vores september-auktion og introducerer auktionsmarkedet for helt nye navne, så der er rig mulighed for at få indblik i de nyeste tendenser. En af de gamle kendinge, københavnermaleren Paul Fischer, er rigt repræsenteret på denne auktion med flere værker af storbylivet omkring 1900. Disse værker udbydes i anledningen af hovedstadens 850 års jubilæum dette efterår," udtaler Kasper Nielsen, vurderings- og salgsdirektør hos Bruun Rasmussen.

Eftersynets åbningstider

  • Torsdag 14/9 kl. 15-18
  • Fredag 15/9 kl. 11-17
  • Lørdag 16/9 kl. 11-16
  • Søndag 17/9 kl. 11-16
  • Mandag 18/9 kl. 11-17

Foredrag og ”Gallery Talks” på eftersynet

Torsdag 14/9

  • Kl. 14: "Om Det Nye Københavns Museum og dets kommende særudstilling om Paul Fischer” ved museumsinspektør Jakob Ingemann Parby
  • Kl. 14.30: "Kunstneren Nils Erik Gjerdevik og hans rolle som samler" ved kunstner og samler Claus Carstensen.

Fredag 15/9

  • Kl. 14: "Paul Fischer – København i øjenhøjde" ved Bruun Rasmussens kunsteksperter Birte Stokholm and Julie Arendse Voss
  • Kl. 15: "Nye og debuterende samtidskunstnere” ved Bruun Rasmussens kunstekspert Niels Boe-Hauggaard

Mandag 18/9

  • Kl. 14: "Hvad skal man kigge efter i en diamant" ved Bruun Rasmussens smykkeeksperter Katrin Mikkelsen Sørensen og Lise Jacobsen
  • Kl. 15: "Finn Juhl: En stol og et bord – form og farve" ved Bruun Rasmussens designekspert Peter Kjelgaard

Auktionskalenderen

Alle er velkomne, og vi glæder os til at se dig!

Emner


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.

Bruun Rasmussen deltager i 2017 som ”Business Plus Partner” for Aarhus som europæisk kulturhovedstad. Med afsæt i det overordnede tema "Let’s Rethink" støtter vi Fonden Aarhus 2017 i at gentænke nuværende konventioner for kunst og kultur, og ser frem til at bidrage med en lang række arrangementer henover året.


Kontakt

Kirstine Dam Frihed

Kirstine Dam Frihed

Pressekontakt +45 8818 1064

Relateret materiale

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum