Skip to main content

Kundetilfredsheden stiger igen i år blandt mobil og bredbåndskunderne

Pressemeddelelse   •   Okt 31, 2016 06:00 CET

Kundetilfredshed Telesektoren 2016

Mobil og bredbåndskunderne er mere tilfredse i årets EPSI Rating undersøgelse af telesektoren i forhold til sidste år. Mobilmarkedet er nu på et højt niveau, hvad gælder kundetilfredshed, og der er stor afstand til både bredbånds- og TV-markedet. Hvis man sammenligner telesektoren med bankbranchen, som EPSI Rating har målt tidligere i år, så er danskerne mere tilfredse med deres mobiloperatør, end de er med deres bank. Danskerne er dog mere tilfredse med bankerne, end med bredbånds- og TV-leverandørerne. Det er første gang, EPSI Rating måler det danske TV-marked, og dette marked har, som det fremgår af diagrammet, en betydelig lavere kundetilfredshedsscore end både bredbånds- og mobil-markedet, hvilket også er den samme tendens i de andre nordiske lande.

På nordisk niveau er Sverige og Norge landene med den laveste kundetilfredshedsscore på mobil- og bredbåndsmarkedet. Mens der på TV-markedet er mindre afstand mellem Danmark, Norge og Sverige. Finland er det land med den højeste kundetilfredshedsscore.

Studiet viser også, at der er forskel mellem leverandørerne, og at der er en stor variation i kundetilfredshedsscoren mellem dem. Blandt de individuelt målte leverandører har Waoo og Telenor den højeste kundetilfredshedsscore på bredbåndsmarkedet. Telmore er den operatør på mobilmarkedet med den højeste kundetilfredshedsscore, og er på et meget højt niveau. Blandt de individuelt målte TV-udbydere er Boxer den leverandør med den højeste kundetilfredshedsscore, og er på et markant højere niveau end YouSee og Stofa. 

Mere information omkring studiet, på www.epsi-denmark.org/report/telesektoren-2016/

Kontakt information:

Helene Söderberg, Direktør

Telefon: 31 75 40 38

e-post: helene.soderberg@epsi-rating.com

Vores hovedmænd er EPSI Rating Group og Institutet för Kvalitetsutveckling, SIQ. EPSI Rating Group udfører undersøgelser i flere lande, både i Norden og i Europa, og EPSI Rating er en del af det europæiske netværk. Institut for Kvalitetsudvikling er en nonprofit-stiftelse med den opgave at fremme kvalitetsudviklingen i Sverige ved at skabe, samle og sprede viden om kvalitetsudvikling. Hovedmændene i SIQ er den svenske stat, via Tillväxtverket, og medlemsorganisationerne i “Intressentforeningen Kvalitetsudvikling”.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar