Skip to main content

Tak til alle jer der deltog i dette års Mynewsday!

Blogindlæg   •   Nov 11, 2016 09:00 CET

Mynewsday 2016 blev afholdt den 1. november på Tivoli Hotel i København. Dagen blev en stor succes, som bød på spændende indlæg fra fire talere, der alle bød op til diskussion. Det blev til nogle interessante debatter i løbet af dagen, som de mange fremmødte Mynewsday-deltagere deltog aktivt i.

Emnet storytelling blev debatteret ud fra flere forskellige vinkler, hvilket betød, at emnet fik både dybde og bredde. Til Mynewsday gav Julie Pedersen, Global Head of PR fra momondo, historien bag momondos kampagne “The DNA Journey”. Dette oplæg gav inspiration til, hvordan man som virksomhed kan skabe opmærksomhed omkring sit brand ved at finde ind til “den gode historie”. Meget inspirerende!

Per Bjerre, som er Pressechef hos Folkekirkens Nødhjælp, talte om, hvordan Wefood fik massiv mediedækning fra hele verden på grund af den gode historie. Ud over at levere en indlevende fortælling om emnet, kom han med sjove anekdoter om, hvordan han sammen med sit team tacklede den enorme medieopmærksomhed, de fik fra hele verden. Det kom helt bag på teamet, at én lille butik på Amager kunne skabe så stor opmærksomhed. Det viste sig, at historien bag var meget større end den lille butik.

Den tredje taler Per Mikael Jensen, journalist og erhvervsmand, fremhævede blandt andet nogle personligheder, som har opnået et stort antal følgere på nettet, og gav sit bud på, hvorledes man engagerer tilhørerne. Han forklarede, hvorledes medielandskabet er i konstant forandring, og at man derfor bliver tvunget til at ændre sin måde at distribuere content på. Per Mikael siger det bedst selv: “Content er stadig king, men distribution er master of the universe”.

Til sidst introducerede vi vores egen CMO fra Mynewsdesk, Jonathan Bean. Hans oplæg fokuserede på fremtidens kommunikatører. Han fortalte historien om, hvordan Mynewsdesk sammen med Høvding lancerede kampagnen “Give a beep”, der via storytelling opnåede et reach på 100 millioner på bare fem uger. Jonathan gav følgende råd til håbefulde kommunikatører: “Listen and learn are the only two skills you need to be a good communicator”.

Vi siger tak til talere og deltagere for at være med til at gøre årets Mynewsday helt fantastisk. Vi glæder os allerede til næste år! Ses vi?

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy