Skip to main content

FOLKEMØDE: Vind et digitalt eftersyn med Mynewsdesk og Holm Kommunikation

Nyhed   •   Maj 15, 2017 12:15 CEST

Igen i år møder et stærkt hold fra Mynewsdesk op til Folkemødet på Bornholm. Vi kommer for at netværke, blive inspireret af politikere, virksomheder og organisationer og for at hilse på dig og rigtig mange af vores kunder.

Følg os på de sociale medier og hold øje med vores blog, hvor vi løbende vil holde jer opdateret på Folkemødet. Vi lover, at det ikke bliver kedeligt.

Tilmeld dig konkurrencen og vind et digitalt eftersyn

En stor undersøgelse, foretaget af Mynewsdesk i samarbejde med Berghs School of communication, - “The Digital PR Revolution” viser, at der er sket en ændring i måden, kommunikatører når deres publikum. Ændringerne skyldes blandt andet, at forbrugerne ikke længere tolerer reklamer.

Kommunikatører skal derfor fokusere på at blive en del af forbrugernes verden ved at skabe værdi, der hvor de befinder sig. I det store hele betyder dette, at kommunikatører skal være mere kreative, når de skal fange publikums opmærksomhed. Dette gør sig også gældende på Folkemødet, hvor vi ser en eksplosiv udvikling i fysiske events, men også i kreativ kommunikation og digital tilstedeværelse.

Vi kan hjælpe dig og din virksomhed med at blive klædt på til fremtidens digitale udfordringer. Tilmeld dig vores konkurrence og vind et digitalt eftersyn á to timers varighed med Mads Keilberg Johansen, Digital Chef fra Holm Kommunikation, og Sosun Sendi, Digital Communications Consultant fra Mynewsdesk.

Mads har stor viden om og erfaring med digital strategi for både politiske organisationer og private virksomheder og har tidligere arbejdet som social media-rådgiver for Ida Auken og som digital konsulent hos PR-bureauet Geelmuyden Kiese. Han driver desuden bloggen KeilbergChristensen.dk og er uddannet i Politisk Kommunikation og Ledelse.

For at deltage i konkurrencen skal du og eller din virksomhed deltage på folkemødet, det kan enten være for at netværke, lade sig inspirere eller som arrangør. Send en kort motivation for, hvorfor netop din virksomhed har brug for et digitalt eftersyn til sosun.sendi@mynewsdesk.com inden d. 12. juni, 2017.

Vi ses på Folkemødet!

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.