Gå til indhold
Willy Jagert: Unik rosetring med en safir og talrige diamanter. Vurdering: 40.000 kr.
Willy Jagert: Unik rosetring med en safir og talrige diamanter. Vurdering: 40.000 kr.

Pressemeddelelse -

Unik smykkesamling under hammeren

En imponerende privat smykkesamling fra 1980-2000’erne med 16 unikke smykker, der er designet af Willy Jagert (1932-2015) for juveleren A. Halberstadt, kommer under hammeren hos Bruun Rasmussen i Bredgade den 2. marts.

"Den danske guldsmed Willy Jagert er ikke så kendt i den brede offentlighed, men han var en anerkendt designer, der formgav smykker med stor passion og perfektion. Han startede sin karriere hos Georg Jensen i 1960’erne, hvor han vandt De Beers Diamonds International Awards i 1969, den mest prestigefulde pris inden for smykkehåndværk og -design, der svarer til filmbranchens ”Oscar”", udtaler Julie Gram. leder af smykkeafdelingen hos Bruun Rasmussen.

I den private samling er der smykker til både damerne og herrerne, der alle er helt unikke. De er håndlavede og gennemarbejdet ned til mindste detalje – det gælder både forsiden og bagsiden. Højdepunkterne tæller bl.a. en slipsenål af 18 kt. guld med en stor colombiansk smaragd på ca. 3.59 ct. og talrige diamanter og dertilhørende manchetknapper, der også er prydet med colombianske smaragder og diamanter. De er hver især vurderet til 250.000 kr.

Det er værd at fremhæve rosetringen med den ovalslebne safir og adskillige brillantslebne diamanter. Denne type ring er i de senere år blevet meget eftertragtet – særligt fordi den minder om prinsesse Dianas forlovelsesring fra 1981, som prins William gav til Kate Middelton i 2010, da de to forlovede sig.

Eftersyn & auktion

Den internationale smykkeauktion i Bredgade byder på et stort udvalg af smykker og armbåndsure. Ud over samlingen af Willy Jagerts håndlavede smykker, er der tidløse smykker fra internationale juvelerer som Cartier, Tiffany & Co. og Bulgari. Herrerne kan glæde sig over et flot udvalg af armbåndsure, der tæller navne som Heuer, IWC, Omega, Patek Philippe og Rolex.

Auktion: 2. marts kl. 16 i Bredgade 33 i København

Eftersyn: 23.-27. februar på samme adresse

Se Willy Jagerts smykker

Se hele udvalget af smykker

Se hele udvalget af armbåndsure

Læs mere om auktionen

Emner


Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.

Kontakt

Kirstine Dam Frihed

Kirstine Dam Frihed

Pressekontakt +45 8818 1064

Relateret materiale

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum