Gå til indhold
Volvo C40 Recharge
Volvo C40 Recharge

Pressemeddelelse -

Volvo Cars lancerer ny, fuldelektrisk Volvo C40 Recharge

Fremtiden for Volvo Cars er elektrisk, og med den nye Volvo C40 Recharge understreger virksomheden endnu engang sine ambitioner om en fremtid med nul-emission. C40 Recharge har alle fordelene ved en SUV, men med et lavere og mere strømlinet design. Den er baseret på CMA-platformen og den første Volvo-model i historien designet udelukkende som ren elbil. Efter introduktionen af XC40 Recharge og nu C40 Recharge vil Volvo Cars lancere en række fuldelektriske modeller i de kommende år.

Allerede inden 2025 sigter virksomheden mod, at 50 procent af dens globale salg skal bestå af fuldelektriske biler og resten af hybrider. Planen er senest i 2030 udelukkende at sælge fuldelektriske biler.

”C40 Recharge repræsenterer Volvos fremtid og viser vejen frem” udtaler Henrik Green, teknologichef hos Volvo Cars. ”Den er fuldelektrisk, udbydes kun online med en praktisk Care by Volvo-pakke og kan leveres hurtigt. At erhverve sig en ny Volvo har aldrig været mere attraktivt. ”

Google infotainment-system og trådløse softwareopdateringer

C40 Recharge skiller sig designmæssigt ud med et markant bagparti i perfekt harmoni med den nederste taglinje. Samtidig introducerer designet af det nye forparti en ny front for fremtidige elektriske Volvoer, som omfatter forlygter med den nyeste pixelteknologi.

Indvendigt byder C40 Recharge på en høj sædeposition, som de de fleste Volvo-ejere kender og foretrækker. Bilen kan fås i en række farver og interiører, der er unikke for modellen. Det er også den første Volvo-model helt uden læder.

Ligesom XC40 Recharge leveres C40 Recharge med et af de bedste infotainment-systemer på markedet, udviklet i fællesskab med Google og baseret på Android-styresystemet. Det giver brugerne adgang til integrerede Google-apps og -tjenester - såsom Google Maps, Google Assistant og Google Play Butik*.

Ubegrænset data muliggør uovertrufne opkoblingsmuligheder, og da C40 Recharge byder på trådløs softwareopdatering gennem luften bliver bilen forbedret løbende, selv efter at den har forladt fabrikken.

Fremdriften leveres af to elmotorer - en på for- og en på bagakslen - og drives af et 78 kWh batteri, der kan hurtig-oplades til 80 procent på cirka 40 minutter*. Dette giver en estimeret rækkevidde på omkring 420 km*, som forventes at blive forbedret over tid via trådløse softwareopdateringer.

Som annonceret tidligere i dag, vil den fuldelektriske C40 Recharge udelukkende kunne købes online. I tråd med sin ambition om at reducere kompleksiteten i sit modeludbud og fokus på attraktive, forud-konfigurerede varianter har Volvo Cars forenklet købsprocessen af C40 Recharge. Når kunder får en ny C40 Recharge, kommer den med en praktisk Care by Volvo-pakke, der blandt andet inkluderer service, garanti, vejhjælp og hjemmeopladningsmuligheder*.

C40 Recharge går i produktion til efteråret og vil blive bygget sammen med XC40 Recharge på Volvo Cars’ produktionsanlæg i Gent, Belgien.

Til redaktøren:

• Beskrevne funktioner kan variere. Køretøjsspecifikationer og den nøjagtige sammensætning af pakken kan variere fra land til land eller er (endnu) ikke tilgængeligt på alle markeder.

• Opladningstider afhænger af faktorer som temperatur, aktuel batteritemperatur, opladningsudstyr, batteritilstand og biltilstand.

• Rækkevidde i henhold til den realistiske WLTP-kørecyklus under kontrollerede forhold for en ny bil. Den reelle rækkevidde kan variere. Tallene er baseret på foreløbige mål. Endelig certificering af køretøjet følger.

• Forbrugerinformation tilgængelig på https://www.volvocars.com/intl/v/cars/c40-electric

Related links

Emner

Kategorier


Volvo Cars i 2022
Volvo Car Group registrerede et driftsresultat på 23,3 milliarder SEK. Omsætningen i 2022 beløb sig til 330,1 milliarder SEK, mens det globale salg nåede op på 615.121 biler.

Om Volvo Car Group

Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. Volvo Cars er børsnoteret på børsen Nasdaq Stockholm, hvor det bliver handlet under “VOLCAR B”. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af kinesiske Zhejiang Geely Holding.

Volvo Cars har til formål at give kunderne en premium-oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Dette afspejles i ambitionen om at blive en fuldt elektrisk bilproducent inden 2030. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.


I december 2022 beskæftigede Volvo Cars cirka 43.200 fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Shanghai (Kina). Volvo Cars’ R&D og design foregår i Göteborg (Sverige), Camarillo (USA) og Shanghai (Kina).


Kontakt

Rikke Aagaard Petersen

Rikke Aagaard Petersen

Pressekontakt Communications & Event Manager +45 28101200
Laura Finnemann

Laura Finnemann

Pressekontakt PR & Marketing Student Assistant

Relateret materiale

Freedom to move in a personal, sustainable and safe way

Volvo Car Denmark A/S blev grundlagt i 1929, og vi er i dag det nationale salgsselskab og den officielle importør af Volvo personbiler i Danmark. Volvo Car Denmark A/S har 18 autoriserede salgslokationer og 32 servicelokationer.
Vores brand promise er omdrejningspunktet i hele vores forretning: "We understand you. We protect what is important to you. We make you feel special". Vores biler er ”Designed around you”, hvad end det gælder bilernes funktionalitet og design, kreative tilgange til service, eller nye banebrydende innovationer, der gør hverdagens kørsel lettere. Vi har en lang og stolt tradition for skandinavisk design og et stort fokus på komfort og sikkerhed, hvilket har placeret os som et af de førende Premium bilbrands i Danmark.

Volvo Car Denmark A/S
Vandtårnsvej 62
2860 Søborg
Danmark