Pressemeddelelse —
En ny oase ved Københavns havnefront – Admiral Hotel åbner Pool & Relax Area
Admiral Hotel udvider nu hoteloplevelsen med et nyt Pool & Relax Area. Med udsigt til Operaen, Ofelia Plads og Københavns Havn får hotellets gæster adgang til et nyt område, hvor afslapning og storbyliv mødes på en af hovedstadens mest attraktive beliggenheder.
Det nye Pool & Relax Area er udviklet med udgangspunkt i hotellets placering ved havnefronten i Frederiksstaden. Her, få minutters gang fra Amalienborg, Marmorkirken og Skuespilhuset, har ambitionen været at skabe et sted, hvor gæster kan sætte tempoet ned uden at forlade byens centrum.
"Storbyferier handler ikke længere kun om at se så meget som muligt. De handler også om at give plads til de små pauser undervejs. Det er netop den eksklusive oplevelse, vi gerne vil tilbyde vores gæster," fortæller Jesper Stubgaard, Managing Director på Admiral Hotel.
Hotellets nye Pool & Relax Area består af en opvarmet sitting pool og et indendørs Relax Area med experience showers. Området ligger i direkte forlængelse af hotellets terrasse, hvor udsigten over havnen er en integreret del af oplevelsen.
"Når man bor på Admiral Hotel, vil havnen altid være en vigtig del af oplevelsen. Med vores nye Pool & Relax Area har vi skabt et sted, hvor vores gæster kan opleve udsigten, lyset og vandet på en ny måde – uden at gå på kompromis med den ro, der også kendetegner et ophold hos os," fortæller Jesper Stubgaard.
Med åbningen af Pool & Relax Area udvider Admiral Hotel sit oplevelsesunivers og giver gæster endnu en mulighed for at opleve Københavns havnefront fra første række. Her kan en dag blandt byens ikoniske seværdigheder afsluttes med middag på restaurant aye aye, cocktails i SIR eller en stille stund ved poolen – alt sammen få meter fra vandet.
Emner
Kategorier
Regions
Netop der hvor byens puls møder havets ro, hvor forretningsliv forenes med finkultur, og hvor historisk arkitektur danner ramme om nye, banebrydende begivenheder, ligger Admiral Hotel - på kanten af vandet, i midten af byen. Det er her København møder verden, og verden møder København. Det ikoniske pakhus stammer fra 1787 og er i dag kendt og genkendt for moderne, kompromisløs gæstfrihed og autentiske oplevelser. Admiral er ikke bare et sted, du får lyst til at besøge, men et sted du får lyst til at blive. Hotellet rummer 366 luksuriøse værelser, restaurant og cocktailbar, private dining faciliteter samt større møde- og eventvenues.
Admiral Hotel er en del af hotelgruppen Nordic Hotels & Resorts med CapMan Real Estate-fonden CapMan Hotels II som bygningsejer. Admiral Hotel er medlem af Preferred Hotels & Resorts L.V.X. Collection. Som gæst på Admiral Hotel har man mulighed for tilmelde sig I Prefer Hotel Rewards og optjene point, som kan bruges til 'Reward Certificates' med kontantværdi, elite-status og andre fordele ved ophold på næsten 600 hoteller verden over.