Danskerne vil have sund mad i sportshaller
Grillmad, pommes frites og is ryger i stor stil over disken i de danske sportshallers cafeteriaer, og den usunde mad er især udbredt blandt børn. Knap en tredjedel af forældrene køber is eller slik til børnene i sports- eller svømmehallen. En målrettet indsats fra Arla i samarbejde med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund skal nu give et venligt puf i den rigtige retning.