Pressemeddelelse -

Nej tak til tilsætningsstoffer i økologi

Europas største producent af økologiske produkter Arla Foods er enig i den kritik, der er rejst mod EU-Kommissionens forslag om at udvide antallet af tilladte tilsætningsstoffer i økologiske produkter med 50 nye stoffer.

"Det er en udvanding af økologien og den direkte forkerte vej at gå", siger Arla Foods’ informationschef Peter Kjelstrup.

"Heldigvis kan vi som hidtil bare lade være med at bruge tilsætningsstoffer i de økologiske produkter. Men vi mener, at en sådan tilladelse er til skade for folks tillid til de økologiske produkter. Det er simpelthen et forkert signal at sende".

Arla Foods’ økologiske mejeriprodukter tegner sig for omkring halvdelen af den samlede afsætning af økologiske fødevarer i Danmark

Arla Foods vil dog ikke direkte anbefale, at man laver lokal dansk lovgivning på området, da det ikke kan udelukkes, at det før eller senere kan give problemer på eksportmarkedet.

"Det er heller ikke nødvendigt", siger informationschefen.

"Vi bruger hverken nu eller fremover tilsætningsstoffer i vore økologiske produkter".

Arla Foods er netop nu ved at stramme kravene til økologisk produktion, idet de giver en præmie til de mælkeproducenter, der fodrer deres køer med 100 økologisk foder, selv om lovgivningen siger at 90 pct. er nok.




Emner

  • Fødevareindustrien

Kontakt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663