Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Nr. Vium Mejeri skiver ost døgnet rundt

Den store efterspørgsel af skiveskåret ost i Tyskland betyder, at der lige nu skives ost i døgndrift på Nr. Vium Mejeri i Vestjylland.

For at give plads til fem skive- og pakkemaskiner er mejeriet i år blevet udvidet med en 3.500 kvadratmeter stor hal, og medarbejderne er for tiden ved at køre de fem produktionslinier ind. Da der endnu kan være indkøringsproblemer, har det været nødvendigt at bruge weekenderne for at nå den lovede produktion.

På kun to år er ostemejeriet Nr. Vium forvandlet til storleverandør af skiveskåret ost. Siden den første linie, der kunne lave skiveskåret ost, blev installeret i efteråret 1999, er der kommet yderligere fire til. Endnu en linie er bestilt og kommer til marts.

Knap en tredjedel af den årlige produktion af 30.000 tons havarti, esrom og port salut skæres nu i skiver på mejeriet. Derudover modtager Nr. Vium ost til skivning fra andre af Arla Foods’ mejerier, heriblandt Götene, Klovborg og Vellev.




Emner

Kontakt