Analyse: Danskerne vil have lokalproduceret mælk
Mælkebønderne bør i fremtiden prioritere bedre beskyttelse af miljøet og mere økologi ifølge danskerne. Det viser en undersøgelse fra Arla, som samtidig viser, at danskerne foretrækker deres mælk så frisk som mulig og så dansk som mulig. Men det kræver, at forbrugerne kigger kritisk på egne indkøbsvaner, hvis det skal være en realitet i fremtiden, lyder det fra andelsmejeriet.