West Gamma 30 år: ”Jeg havde sagt farvel”

Den norske radiotelegrafist Laila Ausland Cock lå 20 minutter i et frådende hav og havde opgivet redning, da søfolk fra ’Esvagt Protector’ fandt hende.

Laila Ausland Cocks første offshore-tur ombord på beboelsesriggen West Gamma blev en, hun aldrig skulle glemme igen.

Den 43-årige radiotelegrafist var blot i gang med sin anden uges oplæring, da riggen ramte en kraftig storm.

”Uvejret rasede i timevis, og riggen knagede og hylede helt forfærdeligt i vinden. Det var ren psykisk terror. Da søen rev helikopterdækket af riggen, tabte min radiokollega helt mund og mæle. Da vidste jeg, det var alvor”, siger Laila Ausland Cock.

Da det stod klart, at riggen var i fare for at kæntre, blev hele besætningen beordret i overlevelsesdragter. Herefter samlede riggens kaptajn besætningen på dækket.

”Det var næsten en befrielse at nå dertil, at vi skulle hoppe i søen. Det føltes som at skulle hoppe i døden, men efter så mange timers angst var jeg nået frem til, at det var bedst at få det overstået”, siger Laila Ausland Cock.

Drev væk

På dækket signalerede riggens kaptajnen til besætningen, hvornår de skulle springe:

”Vi var bundet sammen med en line 3-4 stykker og fik at vide, at vi skulle lade os drive ned mod de tre ventende redningsskibe. Jeg havde lige været på sikkerhedskursus, og det gav en form for ro. Jeg vidste i hvert fald, at jeg kunne flyde i overlevelsesdragten, til jeg blev samlet op”, siger hun.

Men noget gik galt.

”Jeg timede springet dårligt. Der var 12-15 meter høje bølger, og jeg faldt meget langt. Jeg ramte vandet hårdt og måtte give slip på linen med det samme. Da jag kom op til overfladen igen, var jeg alene; drevet langt væk fra opsamlingszonen. Det tog ingen tid, så var jeg et helt forkert sted”, siger Laila Ausland Cock.

Mellem bølgerne kunne hun se redningsskibene i det fjerne. Hun havde slugt en masse vand.

”Sikkerhedsdragten holdt mig oppe, men… selvom jeg lukkede mund og øjne i, når bølgerne skyller ind over mig, så kom det med sådan et tryk gennem næsen, at det pressede munden op. Der var ikke noget at gøre”, siger hun.

Sagde farvel

Laila Ausland Cock gennemgik i løbet af et kvarter krisens faser fra spinkelt håb og fortvivlet kamp til vemod og resignation.

”En helikopter fra Ekofisk fandt mig, men de havde ikke redningsudstyr ombord. De lyste på mig, men kunne ikke samle mig op”, siger Laila Ausland Cock:

”Jeg vidste godt, at jeg skulle dø, og jeg var ked af, at jeg ikke skulle se mine to sønner igen. Men jeg husker det som fredfyldt, faktisk. Jeg sagde farvel”.

Hun lå så længe i vandet, at hun troede, hun var død. Så vendte skæbnen:

”Besætningen fra ’Esvagt Protectors’ redningsbåd havde set mig forsvinde i bølgerne flere gange, og de blev ved med at lede, til de fandt mig”, siger Laila Ausland Cock:

”Det føltes som en stemme fra himlen: ’Du er reddet!’”

Et stort smil

Hun prøvede at svare, men kunne bare høre sig selv snøvle.

”Helt fjernt kunne jeg mærke nogen slå mig, og jeg tænkte, at det nok var for at vække mig. Så jeg sagde: ’Det var dejligt, slå mig en gang til’. Mit håb om at blive rørt af menneskehånd igen havde jeg jo sagt farvel til”, siger Laila Ausland Cock.

Ombord på skibet var hun et stort smil. Udmattet, rystet – men lettet.

”Andre græd, men jeg kunne ikke andet end smile. Det var sådan en dejlig fornemmelse at være i live”, siger hun.

Efter hændelsen blev Laila Ausland Cock en stærk stemme i den norske debat om beredskab og sikkerhed på Nordsøen som en stemme fra grænselandet mellem liv og død.

”Det var en hændelse, som forandrede mig. Jeg gjorde mit for at forandre den norske forståelse af sikkerhed til søs. De norske redningsbåde var ikke så gode som de danske; slet ikke så manøvredygtige. West Gamma og ESVAGTs indsats viste, hvad der skulle til for at gøre en forskel”, siger Laila Ausland Cock:

”Det, de danske søfolk den dag leverede, var helt fantastisk. Ingen kunne have gjort det, de gjorde. Jeg er så vældig taknemmelig for, at de var der”, siger Laila Ausland Cock.