Gå til indhold
’Esvagt Preserver’ har arbejdet som serviceskib i Nordsøen gennem 30 år uden en eneste fraværsskade.
’Esvagt Preserver’ har arbejdet som serviceskib i Nordsøen gennem 30 år uden en eneste fraværsskade.

Pressemeddelelse -

30 år uden arbejdsulykker – ESVAGT-skib runder markant milepæl

Søndag den 21. februar har ’Esvagt Preserver’ gennemført 30 års arbejde uden en eneste alvorlig arbejdsulykke. Indstilling og kultur gør en afgørende forskel.

Det er et markant jubilæum, ESVAGT kan fejre, når standby-skibet ’Esvagt Preserver’ søndag den 21. februar runder 30 års arbejde i Nordsøen uden en eneste fraværsskade – det, der i branchen er kendt som LTI.

Skibet, som har arbejdet for Maersk Oil/Total i samtlige 30 år, tørnede første gang ud i 1991 – det var før, Danmark vandt europamesterskabet i fodbold, og mens Warszawapagten stadig fandtes.

”’Esvagt Preserver’ har igennem 30 år bevist, at en stærk sikkerhedskultur er det vigtigste element i at have en sikker arbejdsplads”, siger DCEO Kristian Ole Jakobsen, ESVAGT:

”Præstationen sættes yderligere i relief af, at ’Esvagt Preserver’ har haft travlt gennem samtlige 30 år. Skibet har ikke blot opereret som standby-skib, men har alsidigt løst mange serviceopgaver knyttet til kontrakten. Et forsigtigt gæt vil være, at man har gennemført mere end 25.000 personoverførsler af vores kundes medarbejdere med vores specialdesignede FRB-både (ESVAGT Fast Rescue Boats) i løbet af de 30 år – professionelt, kompetent og sikkert – hver gang!”, siger han.

Lever og ånder sikkerhed

Også fra kunden Total er der respekt og anerkendelse for bedriften.

”ESVAGT har bevist et engagement og en dedikeret indsats 24-7-365 til at opretholde en stærk sikkerhedskultur ombord. En kultur, der sikrer, at alle kommer sikkert hjem til deres familier”, siger Sven Dalehaug, Head of Marine, Geomatics and Underwater ved Total:

”Præstationen er et direkte resultat af, hvad det betyder at leve og ånde for sikkerhed – hver eneste dag. Vi har en god og stærk arbejdsrelation med skibet og ESVAGT, og præstationen er et bevis på, at åben dør-filosofi og god integration mellem team ESVAGT og team Total leverer usædvanlige resultater”, siger han.

Et gruppe 3-skib som ’Esvagt Preserver’ vil typisk have to syvmands besætninger, som skifter med tre ugers mellemrum.

Med den naturlige udskiftning af medarbejderstaben, som der er over 30 år, anslår ESVAGT, at op mod 100 forskellige kolleger har taget tørn på ’Esvagt Preserver’:

”Et skib er kun så godt, som dets besætning”, siger Asger Stürtzel Sørensen, Head of HSE i ESVAGT:

”Man må anerkende alle de mange gode kollegaer, som har sejlet på ’Esvagt Preserver’ gennem de seneste 30 år, for alle at have taget sikkerhedskulturen og dedikationen til sikkerhed helt ind under huden”, siger han.

Emner

Kategorier


ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både olie & gas samt offshore vindindustrien. 

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 offshore skibe, og rederiet har cirka 1000 medarbejdere on- og offshore. 

Kontakt

Heidi Boddum

Heidi Boddum

Pressekontakt Marketing & Communications Coordinator +45 78 730 772

Relateret materiale

Safety & Support at Sea

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både offshore vindindustrien samt offshore olie & gas.
Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore vind samt offshore olie & gas, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.
Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.
ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.

ESVAGT A/S
Dokvej 4
6700 Esbjerg
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum