Gå til indhold
KLM har netop modtaget tre priser for sit arbejde med bæredygtigt flybrændstof, affaldsminimering og udvikling af bæredygtige løsninger i luftfartsindustrien.
KLM har netop modtaget tre priser for sit arbejde med bæredygtigt flybrændstof, affaldsminimering og udvikling af bæredygtige løsninger i luftfartsindustrien.

Pressemeddelelse -

KLM belønnes for bæredygtighed

KLM har netop modtaget tre priser for sit arbejde med bæredygtigt flybrændstof, affaldsminimering og udvikling af bæredygtige løsninger i luftfartsindustrien. Det skete ved dette års Sustainable Flight Challenge med deltagelse af 22 flyselskaber.

Resultatet af dette års Sustainable Flight Challenge er netop blevet offentliggjort. Blandt de 22 flyselskaber, som tilbage i maj konkurrerede om at flyve med mindst mulig klimabelastning på udvalgte ruter, lykkedes det KLM at høste hele tre priser for sine bæredygtighedsindsatser. Det gælder i kategorierne Bedste Affaldshåndtering, hvor det lykkedes KLM at nedbringe mængden af affald ombord med 96 procent og i kategorierne Største gennembrud med SAF og Best Adoption, som gives til det flyselskab, der har udviklet flest bæredygtighedsløsninger, som andre flyselskaber har taget i anvendelse.

-Konkurrencen er vigtig, fordi den giver flyselskaberne mulighed for at udfordre hinanden på deres bæredygtighedsambitioner. Samtidig får vi syn for, hvor langt vi kan komme med de eksisterende værktøjer. Vores mål er at reducere CO2-udslippet med 30 procent pr. passager og kilometer inden 2030 sammenlignet med 2019. Det er motiverende at konkurrere mod hinanden, og det giver vigtig viden til det videre arbejde med bæredygtighed i vores branche, siger ansvarlig for bæredygtighed i KLM i Nordeuropa, Maria Hagelberg.

Det er SkyTeam, der står bag The Sustainable Flight Challenge, og KLM deltog i konkurrencen med to ruter: Amsterdam-Los Angeles og Amsterdam-Tronheim. På begge ruter investerede KLM i 100 procent bæredygtigt flybrændstof (SAF). Brændstoffet blev tilført til lufthavnenes brændstofdepoter, da det endnu ikke er tilladt at flyve med ren SAF i tanken. Derudover sikrede KLM, at flyene fløj den mest optimale rute til henholdsvis Los Angeles og Trondheim for at minimere brændstofforbruget mest muligt.

  • På strækningen til og fra Trondheim nedbragte KLM mængden af affald pr. passager fra branchegennemsnittet på 1,43 kilo til 62 gram, svarende til en reduktion på 96 procent.
  • I kategorien Største gennembrud med SAF kom KLM på andenpladsen efter Kenya Airways, der vandt prisen som det første flyselskab, der flyver med SAF på det afrikanske kontinent. Ud over sin investering i 100 procent SAF blev KLM hyldet for sit kontinuerlige arbejde med at styrke betydningen af og mulighederne med SAF i sin kommunikation.
  • KLM vandt kategorien Best Adoption, som gives til det flyselskab, der har udviklet flest innovative bæredygtighedsløsninger, der er taget i anvendelse af andre flyselskaber. Dommerne var imponerede over KLM’s proaktive indsats for at dele viden under konkurrencen

-Især prisen for Best Adoption er betydningsfuld. Vi har en ambition om at lede udviklingen mod en bæredygtig luftfart, men vi kan ikke arbejde i en silo. Hvis flybranchen skal indfri bæredygtighedsmålene, kræver det samarbejde mellem flyselskaberne, flyproducenterne, myndighederne og kunderne, siger Maria Hagelberg.

Emner

Kategorier


I over et århundrede har KLM Royal Dutch Airlines været pioner inden for luftfartindustrien. KLM sigter mod at være det førende europæiske luftfartsselskab inden for effektivitet, bæredygtighed og i at skabe mindeværdige oplevelser. KLM-rutenettet forbinder passagerer fra 14 gateways i Danmark, Finland, Norge og Sverige via Amsterdam Lufthavn Schiphol til verdens vigtigste destinationer. KLM er en del af Air France–KLM Group, samt medlem af den globale SkyTeam Alliance.

Kontakt

Relateret materiale

  • 9 ud af 10 danskere vægter flyrejser over klimaet

    9 ud af 10 danskere vægter flyrejser over klimaet

    En dugfrisk nordisk undersøgelse af holdningerne til flyrejser og bæredygtighed viser, at der i hverken Danmark, Norge eller Sverige er udsigt til færre flyrejser. Rejselysten er simpelthen for stor, selvom mange anerkender, at flyrejser har negative konsekvenser for klimaet.

  • Vi har for nylig bestilt 100 nye Airbus A320neo-fly, hvilket vil reducere brændstofforbruget med 15 %. Disse fly vil blive leveret fra 2. halvår 2023.

    KLM betragtes som et af de mest bæredygtige flyselskaber af danskerne.

    I går blev resultaterne af Sustainable Brand Index TM 2023 offentliggjort, og 12.000 danske forbrugere har været med i undersøgelsen, der viser, at KLM opfattes som et af de mest bæredygtige flyselskaber - kun 1 skridt efter det toprangerede flyselskab i kategorien Airlines.

  • Friske data fra flyselskabet viser således, at booking- og rejsemønstrene har ændret sig, når man sammenligner reservationer foretaget med KLM i Danmark, Norge og Sverige i sommermånederne juni-august i 2019 og 2023.

    Rejsetrends: Danskerne vælger sikre kort i år

    Det gælder især stigningen i rejser inden for Europa frem for langdistance destinationer. 80 procent af flypassagererne valgte således at holde sig inden for Europas grænser i 2023. Også selve varigheden af rejserne har ændret sig

  • Fra den 26. august tager KLM skridtet videre i forhold til bæredygtighed, kundeoplevelse og komfort, ved at introducere A321neo, som reducerer CO2 udslip med op til 15%.

    KLMs HELT NYE AIRBUS A321 NEO TIL KØBENHAVN

    I de sidste to år har Air France og KLM været den største aftager af SAF på globalt plan. I 2023 brugte vi 80 000 ton SAF, hvilket svarer til 16% af den totale SAF-produktion.