Gå til indhold
Solceller på tag
Solceller på tag

Pressemeddelelse -

EasyGreen styrker Modstrøm

Modstrøm køber Greentech virksomheden EasyGreen, der er en energioptimeringsplatform, som understøtter den grønne omstilling. Med købet bliver EasyGreen og Modstrøm i forening en af Danmarks største leverandører af grøn omstilling til private forbrugere.


Fart på udvikling og bedre løsninger
”EasyGreen har på ganske kort tid udviklet sig fra at være en idé og en ambition om at gøre en forskel til at være en markant aktør inden for digitalisering af den grønne omstilling til private forbrugere. Som en del af Modstrøm kan vi nu sætte endnu mere fart på udviklingen og bidrage til endnu bedre løsninger til danske energiforbrugere” siger Philip Flindt, administrerende direktør for EasyGreen.

Danskernes interesse for solceller er stigende
Anders Millgaard, der er administrerende direktør for Modstrøm er glad for at kunne hilse det nye selskab velkommen i gruppen. ”Interessen for solcelleløsninger blandt vores energikunder er støt stigende, og vi er hele tiden på udkig efter nye og bedre tilbud. EasyGreen har udviklet en fantastisk platform, hvor energiforbrugere selv kan designe den optimale løsning til netop deres behov. Samtidig får vi i fællesskab en størrelse, der gør, at vi kan købe kvalitetsløsninger til markedets bedste priser”, fortæller Anders Millgaard.

Modstrøm og EasyGreen vil i løbet af de kommende år levere flere tusinde løsninger til private forbrugere.

Om EasyGreen
EasyGreen er stiftet med det formål at gøre det grønne valg nemt, sikkert og transparent for den private danske forbruger. I en jungle af uforståelig branchelingo, mudrede beregninger og et væld af muligheder er EasyGreen blevet det digitale alternativ, som sikrer en overskuelig kommunikation og proces med forbrugerne. Ambitionen om at blive en udslagsgivende aktør i gennemførelsen af den grønne omstilling i Danmark er fundamentet i EasyGreen, og med et konkret mål om at bidrage til klimalovens ambition om 70 % reducering af CO2-udledningen i 2030 er overliggeren sat højt.

Om Modstrøm
Modstrøm hjælper boligejere og virksomheder med at bruge energien bedre ved at gøre det nemt og økonomisk bæredygtigt at handle på en grøn holdning.

Modstrøm vil bidrage til danskernes erkendelse af, at den grønne energiomstilling ikke kun handler om at købe strøm fra grønne energikilder, men om aktivt at gennemføre energiforbedringer i den enkelte husstand og virksomhed.

Emner

Kategorier


Modstrøm er Danmarks førende grønne energiselskab. Vores mission er at drive danskernes grønne energiomstilling ved at gøre det nemt, økonomisk bæredygtigt og fordelagtigt at omstille sig til grøn energi med klimavenlige og innovative produkter og services.

Kontakt

Anders Millgaard

Anders Millgaard

Pressekontakt CEO
Sacha Melanie Rasmussen

Sacha Melanie Rasmussen

Pressekontakt PR & Marketing

Relateret materiale

Modstrøm er Danmarks førende grønne energiselskab.

Modstrøm hjælper boligejere og virksomheder med at bruge energien bedre. Vi gør det nemt og økonomisk bæredygtigt at handle på en grøn holdning. Og vi er med dig hele vejen gennem din personlige grønne omstilling.

Modstrøm
Islands Brygge 43
2300 København S
Danmark