Gå til indhold
Mynewsday 2021 - Write well, be understood

Blogindlæg -

Mynewsday 2021 - Write well, be understood

Må vi præsentere Christine Calvert – Norges eneste tekstdoktor og en af vores fantastiske hovedtalere på Mynewsday 2021. Christine har over 30 års erfaring med tekst og kommunikation, så hun forstår virkelig, hvad der skal til for at skrive den gode historie. Dét og fremtidens tekster vil være hovedemnerne i hendes foredrag på Mynewsday den 11. november 2021.

Christine har en baggrund som tekstforfatter, global webredaktør, kursusholder og adjunkt. Hun har blevet kåret til ”Course Holder of the Year” af Confex. Derudover er hun forfatter til bøgerne: ”Skriv for nettet – kort og godt”, ”Skriv så det selger” og ”Skriv godt, bli forstått”. I dag kan hun med stolthed kalde sig selv for Norges eneste tekstdoktor, og hun holder foredrag om, hvorfor det er så vigtigt at skrive gode tekster. Under foredraget på Mynewsday vil Christine fortælle, hvorfor kommunikation fortsat er vigtig i en konstant foranderlig verden.

Vi bad hende forklare, hvad der ligger bag titlen som Norges eneste tekstdoktor!
Da jeg overvejede at starte eget firma, brugte jeg flere måneder på at tænke over, hvad jeg egentlig ville hjælpe andre mennesker med, og hvilken værdi jeg gerne ville tilføre verden. Derfor skrev jeg en liste med en masse forskellige titler og testede dem af på mulige kunder og venner. Det viste sig, at ”tekstdoktor” blev den sikre vinder.

Hvorfor er det vigtigt at skrive gode tekster?
Uanset hvilken type job man har, er det vigtigt, at man skriver godt – det kan være alt, lige fra en e-mail, hvor man skal overtale nogen til noget, til undertekster til en video, videnskabelige rapporter og reklametekster. Gode tekster indgyder tillid og opbygger troværdighed på alle kanaler.

Hvad kan du sige om kommunikationens fremtid?
Vi lever i en verden, hvor AR, VR, robotter og chatbots bliver mere og mere almindelige, så kommunikationens fremtid ligger hos os mennesker: en blanding af tekster, visuelle effekter, lyde, lugte og berøring (ja, og endda bevægelse!), hvor forbrugeren er i førersædet, og firmaets image og interaktionen er det vigtigste. Selve fundamentet for vellykket kommunikation er forståelsen af, hvordan vi formidler et budskab på en meningsfuld måde til andre mennesker. De gamle grækere og deres idéer omkring retorik og historiefortælling er stadig relevante i dag, men vi må samtidig have en dyb forståelse af hver enkelt kommunikationskanal og af målgruppen.

Hvad er du vigtigt at tænke over, fremadrettet, for en kommunikator?
Det er vigtigt, at man kender sine egne værdier. Hvad ønsker jeg egentlig at arbejde med? Hvordan kan jeg bidrage til at gøre verden til et bedre sted? Hvordan bruger jeg min tid meningsfuldt? Hvad ved jeg om andre menneskers behov? At være autentisk er nøglen til at opnå tillid og troværdighed.

Hvordan holder du dig ajour med de nye trends inden for kommunikation og PR i din rolle?
Min vigtigste kilde er alle de fantastiske mennesker og virksomheder, som jeg kender over hele verden. Jeg nyder også at læse forretningsrelevante bøger og deltage i webinarer, og jeg elsker podcasts! Må jeg anbefale én?

Ja da!
Hidden Brain. Åh ja, og TED Radio Hour, Noble Blood, Fall of Civilizations, This American Life ... de bedste podcasts får mig til at føle mig som et bedre menneske.

Hvad er dit bedste råd til at komme godt i gang med at skrive?
Bare gør det. Det gør ikke noget, at de første udkast er dårlige. De kan altid omskrives senere.

Mynewsday er en af de største brancheevents i hele Norden for dig, der arbejder med markedsføring, PR og kommunikation. Arrangementet afholdes den 11. november og årets tema er Fremtiden for PR og kommunikation. Tilmeld dig gratis her, så du ikke går glip af det!

Emner

Kategorier

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Relateret materiale

Relaterede events

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk