Gå til indhold
Mynewsday 2015: Mod til at forandre

Pressemeddelelse -

Mynewsday 2015: Mod til at forandre

Den 9. november samler Mynewsdesk kommunikations- og mediebranchen til årets vigtigste event. Fire interessante foredragsholdere inspirerer med oplæg om kreativitet på sociale medier, fremtidens journalistik og hvordan man bliver ringet op af Huffington Post med tilbud om at blogge for dem.

Det er 8. gang, at Mynewsday afholdes, og i år er dagens fokus på at tage chancer. “Når forandringens vinde blæser, er der nogle, der bygger læhegn, andre bygger vindmøller” siger et kendt kinesisk ordsprog. Mynewsdesk hylder dem, der ser muligheder fremfor begrænsninger.

Årets talere forandrer den måde, vi tænker kommunikation, journalistik og PR. Mynewsday den 9. november bliver en dag fyldt med inspiration til både kommunikatører og journalister.

Alle 300 pladser til årets Mynewsday er revet væk, og de heldige kan læne sig tilbage og lade sig inspirere til at bygge vindmøller i stedet for læhegn.

Dagens program:

Jacob Holst Mouritzen bliver af Berlingske kaldt en af Danmarks unge talenter, og siden starten af 2014 har han været Head of Social hos bureauet Mindshare, som satser tungt på sociale medier. Hans team skaber loyalitet og engagement for nogle af Danmarks største brands.

På Mynewsday vil Jacob Holst Mouritzen fortælle om den lille revolution, der er ved at ske på de sociale medier. I virkeligheden behøver arbejdet med de nye platforme ikke indebære helt nye strategier og kampagner. Han vil dele de nyeste tal og analyser, der dræber myter og gør arbejdet på sociale medier sjovere og mere kreativt.

I 2014 fik Telia titlen “Årets newsroom”, da Mynewsdesk’s jury kårede de virksomheder, der får det bedste ud af deres kommunikation og leverer kontinuerlig kvalitet. På Mynewsday fortæller pressechef David Engstrøm og social media manager Camilla Wilfert, hvorfor de arbejder strategisk med Telias kommunikation, og hvordan de har samlet sociale medier og PR under disciplinen social PR, som giver dem langt større rækkevidde end tidligere.

Mediebranchen er i krise, det er ikke nogen nyhed. Det er det derimod, at nogen faktisk formår at tænke nyt og tjene penge på det. Medievirksomheden Zetland har opfundet en helt ny form for journalistik. Medstifter Silke Bock fortæller om en medieverden i forandring, og hvordan Zetland vil revolutionere journalistikken. Zetland har allerede været nomineret til Cavling-prisen, er blevet udvalgt til at være blandt erhvervslivets 100 største talenter og har fået finansieret opbygningen af et helt nyt dagligt kvalitetsmedie, der går i luften januar 2016.

Med afsæt i en indignation over danskernes store madspild skabte Selina Juul i 2008 én af Danmarks største bevægelser. Den russiskfødte aktivist og kommunikatør er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, men dedikerer al sin tid til Stop Spild Af Mad, som er vokset til en global kraft. Via blogs på Huffington Post og artikler i stort set alle landets medier, har hun skabt en misundelsesværdig kommunikationsplatform. Hun blev kåret til Årets dansker af Berlingskes læsere i 2014, og hun har fået ridderkorset for sin indsats. På Mynewsday fortæller hun, hvordan man kan få succes på et ikke-eksisterende budget.

Tid, sted og praktisk info

Tilmelding til Mynewsday foregår her med koden MNDay15. Eventet finder sted onsdag den 9. november 2015 i Charlottehaven på Østerbro i København. Benyt Nordhavn Station ved offentlig transport. Der er 30 først-til-mølle parkeringspladser ved Charlottehaven og ellers anbefales parkeringspladsen under SKATs bygning.

Programmet begynder kl. 9.00 sharp, og der er ankomst og registrering fra kl. 8.30. Mynewsdesk byder på kaffe og en croissant til morgenmad (spis derfor hjemmefra), en sandwich efter oplæggene samt kaffe, te og frugt i løbet af dagen. Programmet er slut cirka kl. 13.00.

Under Mynewsday bruges hashtagget #MNDay15

Ønsker du mere information? Spørgsmål kan rettes til Mynewsdesk på denmark@mynewsdesk.com, til kommunikationschef Katrine Barslev på telefon +45 3022 1578, eller via vores sociale kanaler.

Emner

Kategorier


Mynewsdesk
Mynewsdesk er Nordens førende digitale PR-platform. Med Mynewsdesk kan virksomheder og organisationer publicere pressemeddelelser, billeder, videoer og andet materiale til journalister, bloggere og øvrige interessenter. Alt materiale samles i et søgemaskineoptimeret newsroom, hvor brugerne kan trække statistik på alle publiceringer og måle deres ROI.

Følg også Mynewsdesk her:
Newsroom
Twitter
LinkedIn
Facebook
YouTube

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Relateret materiale

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk