Gå til indhold
Minister for Fiskeri og Ligestilling og Nordisk Samarbejde, Eva Kjer Hansen (i midten) besøgte 24. januar Nestlé Danmark for at blive inspireret af virksomhedens resultater inden for ligestilling.
Minister for Fiskeri og Ligestilling og Nordisk Samarbejde, Eva Kjer Hansen (i midten) besøgte 24. januar Nestlé Danmark for at blive inspireret af virksomhedens resultater inden for ligestilling.

Pressemeddelelse -

​Nestlé Danmark: Køn er ikke vigtigt ved ligestilling

”Hvis jeg sagde til min organisation, da jeg tiltrådte for tre år siden, at nu skal vi have lige mange mænd og kvinder på alle lederniveauer, så havde vi nok ikke nået målet. Men fordi vi i stedet tænkte i at skabe en kultur, som rummer alle, uanset køn, nationalitet og situation i livet, så opnåede vi dels at få en stor intern talentpulje, dels at have lige mange kvinder og mænd på alle lederniveauer, inklusiv i bestyrelsen.”

Det sagde Nestlés nordiske chef, Michiel Kernkamp, da Eva Kjer Hansen, Minister for fiskeri og ligestilling og nordisk samarbejde, var forbi Nestlé Danmark 24. januar for at blive inspireret af virksomhedens succes med ligestilling – og inklusion.

Kernkamp understregede, at Nestlé Danmarks arbejde for inklusion i virksomheden ikke blev sat i værk for at opnå ligestilling – men simpelthen for forretningsresultaternes skyld:

”Vi gjorde det, fordi en forskellig, mangfoldig og inkluderende ledelsesgruppe gør os bedre til at drive forretning, gør os bedre til at tage beslutninger og for at være et spejl af vores forbrugere i Danmark.”

Lederstillinger i Nestlé skal være attraktive for alle. Det gør man ved at ændre kulturen og tonen i virksomheden, påpegede nordisk HR-direktør Mikala Larsen på mødet med en interesseret minister – og tilføjede:

”Kulturen er nu blevet sådan hos os, at vi siger, at alle skal spille en rolle, uanset hvilken profil man har. Det er som medarbejder og leder, uanset baggrund eller situation, ens eget ansvar at spille ind med sin erfaring og sin mening i en diskussion, eller når der skal tages beslutninger. Mangfoldighed og inklusion er, hvad der gør os til en succesfuld virksomhed,” sagde Mikala Larsen.

(På billedet er det Minister for Fiskeri og Ligestilling og Nordisk Samarbejde, Eva Kjer Hansen (i midten), da hun besøgte virksomheden. Fra venstre ses Hire-to-retire Manager Sanna Grön og Nordisk HR-direktør Mikala Larsen, fra højre er det kommunikationschef Martin Broberg og den nordiske adm. direktør Michiel Kernkamp – alle fra Nestlé. Foto: Søren Svendsen) 

Nestlé er verdens største fødevarevirksomhed og er også den virksomhed, der investerer mest i fødevareforskning, nemlig ca. 11 mia. kr. om året. Nestlé er til stede i 189 lande i verden og har 328.000 medarbejdere, hvoraf 5.000 arbejder med forskning og udvikling. Nestlé omsætter årligt for ca. 580 mia. kr. Virksomhedens formål er at øge livskvaliteten og bidrage til en sundere fremtid. Nestlé tilbyder en bred vifte af produkter og serviceydelser til mennesker og kæledyr gennem hele deres liv. Nestlés mere end 2.000 mærker spænder fra globale brands som Nescafé, Nespresso, Nesquik, After Eight, Purina Petfood, NAN, Cheerios og Kit Kat til lokale favoritter som fx OSCAR. Nestlé bygger sin strategi på ernæring, sundhed og velvære. Nestlé har hovedkontor i den schweiziske by Vevey, hvor den blev grundlagt for mere end 150 år siden.

Yderligere informationer fås ved henvendelse til kommunikationschef Martin Broberg, Nestlé Danmark: 2321 2371 

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale

  • Nestlé Danmark har opnået lige mange mænd og kvinder på alle ledelsesniveauer - og dét er opnået uden at tænke i køn. For hvis målet kun er ligestilling, kommer det ikke til at virke, mener Nestlés nordiske HR-direktør, Mikala Larsen.

    Et nej førte til ligestilling i Nestlé

    Nestlé Danmark har opnået at have lige mange mænd og kvinder på alle ledelsesniveauer – og der er også ligeløn. Ikke fordi Nestlé har arbejdet med ligestillingskvoter – men bl.a. fordi Nestlé ændrede kultur og muligheder, der gjorde det attraktivt for alle at blive ledere. Nøglen til ligestilling er at arbejde med mangfoldighed og inklusion, mener HR-direktør Mikala Larsen, Nestlé Nordic.

  • ”Havde vi haft en standard om ligestilling for syv år siden, havde det gjort vejen kortere for os. I dag har vi lige mange mænd og kvinder på alle ledelsesniveauer," siger Mikala Larsen, nordisk HR-direktør i Nestlé. (Foto: Suezanna Zenani)

    Ny standard skal bremse sexisme og krænkelser

    Dansk Standard vil igangsætte et arbejde om en standard, som alle arbejdspladser skal kunne bruge i kampen imod sexisme og krænkelser - og som skal kunne fremme ligestillingen. Det arbejde er Nestlé Danmark med i - bl.a. fordi virksomheden selv har opnået ligeløn og lige mange mænd og kvinder på alle ledelsesniveauer. De erfaringer vil nordisk HR-direktør Mikala Larsen gerne dele med andre.

  • Når en medarbejder kommer ind på Mikala Larsens (med den grønne mikrofon) kontor og meddeler sin barsel, svarer hun - efter at have sagt tillykke... - med et smil: "Yes!! Gratis lederuddannelse til Nestlé!"

    Unge piger fik stærke karriereråd

    De Grønne Pigespejdere, der har 3.800 rollemodeller for unge piger, holdt 26. maj 'Girls Act'-konference på Brøndby Stadion. Organisationen arbejder målrettet på at gøre mere for ligestillingen i Danmark. Nestlés nordiske HR-direktør, Mikala Larsen, sagde i en paneldebat, at barsel skal være en fordel for kvinders karriere, for det skal ses som lederuddannelse.