Gå til indhold
Bæredygtighed handler bl.a. om at genanvende og upcycle det, der er til overs, når kaffen er brygget og drukket. Kaffegrums er en værdifuld ressource, der kan bruges til både sundheds- og hudpleje, ernæring, gødning, møbler og emballage.
Bæredygtighed handler bl.a. om at genanvende og upcycle det, der er til overs, når kaffen er brygget og drukket. Kaffegrums er en værdifuld ressource, der kan bruges til både sundheds- og hudpleje, ernæring, gødning, møbler og emballage.

Pressemeddelelse -

​Nyt fællesskab vil gøre kaffe til en cirkulær ressource uden spild

Peter Larsen Kaffe lancerer The Circular Coffee Community, der skal skubbe hele kaffebranchen i en mere bæredygtig retning. Kaffeplantens næring og biomasse skal udnyttes 100 procent, og affald skal elimineres. Læs her mere om det nye kaffefællesskab, The Circular Coffee Community.

Alle taler om FN’s 17 Verdensmål for Bæredygtig Udvikling, men få gør reelt noget ved dem. Måske fordi det kan være svært at vide, hvor man skal begynde, og hvordan man kan gøre en mærkbar forskel. Derfor har Peter Larsen Kaffe lanceret initiativet The Circular Coffee Community, som giver virksomheder, og andre forbrugere af kaffe, en struktureret tilgang til at gøre en reel forskel.

The Circular Coffee Community er et interessefællesskab, hvor vi arbejder sammen med kunder, forskere og andre virksomheder om at udvikle og anvende løsninger, der kan eliminere spild i forbindelse med produktion og forbrug af kaffe. Vi vil implementere bæredygtighed i hele kaffens forsyningskæde fra den spæde og nyplantede kaffeplante og frem til det brugte kaffegrums. Målet er at gøre kaffeproduktionen cirkulær, så samtlige ressourcer og materialer bliver udnyttet optimalt. Det kræver både viden og nytænkning fra os og handling fra vores kunder, og det er præcis, hvad The Circular Coffee Community” står for,” forklarer kommunikations- og udviklingschef hos Peter Larsen Kaffe, Lars Aaen Thøgersen.

Konkrete redskaber og dokumentation for indsatsen

Kaffekunderne kan bidrage som medskabere og ved at implementere de cirkulære tiltag, Peter Larsen Kaffe og fællesskabet løbende udvikler. Det vil i høj grad også komme kunderne til gode, mener Lars Aaen Thøgersen:

”Vi leverer konkrete redskaber, der sætter både os og vores kunder i stand til at gøre en bæredygtig indsats på et område, som ellers er kendetegnet ved stort ressource- og madspild. Kunderne får blandt andet en bæredygtighedsrapport, der dokumenterer deres indsats, og hvad den helt konkret betyder for miljøet, klimaet og kaffefarmerne.”

Og der er mange veje til at gøre både produktion og forbrug af kaffen mere bæredygtig. Det handler for eksempel om at nedbringe mængden af affald og spild i alle trin. Dels ved at bruge hele kaffeplanten i modsætning til i dag, hvor en forsvindende lille del af biomassen og under 1 pct. af kaffeplantens mange næringsstoffer, bliver udnyttet. Og dels ved at genanvende og upcycle det, der er til overs, når kaffen er brygget og drukket. Kaffegrums er en værdifuld ressource, der kan bruges til både sundheds- og hudpleje, ernæring, gødning, møbler og emballage. En bedre udnyttelse vil blandt andet resultere i mindre CO2-udledning til fremstilling af nye ressourcer.

”Der er sikkert masser af yderligere anvendelsesmuligheder, og det er vi er i gang med at undersøge i The Circular Coffee Community. Ved at deltage i fællesskabet støtter vores kunder og samarbejdspartnere også bestræbelserne på, at endnu flere kaffemarker omlægges til økologi. Økologi og bæredygtighed går hånd i hånd i al fødevareproduktion, men økologi kan ikke stå alene,” siger Lars Aaen Thøgersen.

Bæredygtighed handler også om økonomisk og social ansvarlighed ved at sikre ordentlige forhold og anstændig indtjening for kaffefarmerne. Det kan kunderne bidrage til ved at købe certificeret kaffe, og derfor er det også et væsentligt element i The Circular Coffee Community.

Indsatsen gavner både kunderne og kaffen

I The Circular Coffee Community forpligter både leverandører og forbrugere af kaffe sig til at nedbringe mængden af spild og affald. Fællesskabet bidrager desuden til mere økologisk og bæredygtig kaffedyrkning og dermed mindre miljø- og klimabelastning. Alt sammen konkrete bidrag til indfrielse af FN’s Verdensmål.

”Hos Peter Larsen Kaffe” bruger vi FN’s verdensmål som et strategisk udviklingsværktøj. Vi er selvfølgelig sat i verden for at tjene penge, men vi vil gøre det via fællesskaber og ved at tage ansvar for verden omkring om. Derfor vil vi også med The Circular Coffee Community bringe mennesker og virksomheder sammen om at gøre en aktiv forskel for at sikre kaffens fremtid. Den indsats både vil og skal vi inddrage vores kunder i, hvis det for alvor skal batte noget,” understreger Lars Aaen Thøgersen.

Udover den helt reelle forskel, de forskellige initiativer i The Circular Coffee Community vil gøre, får kunderne i fællesskabet også del i en bevægelse og en kommunikation, der skal bidrage til at påvirke endnu flere.

”Det har selvfølgelig også en PR-mæssig værdi at være en del af The Circular Coffee Community, og den værdi kan vores kunder udnytte over for deres kunder og samarbejdspartnere. PR-værdien vil ikke alene gavne kundernes brand og image, men forhåbentlig også inspirere andre både internt og eksternt til at arbejde mere struktureret og målrettet med FN’s Verdensmål,” siger Lars Aaen Thøgersen.

Vil du være med til at gøre en forskel?

Så kontakt Peter Larsen Kaffe og hør mere om det nye kaffefællesskab, og hvordan du - og din virksomhed - kan arbejde aktivt og synligt med FN’s Verdensmål og med at sikre kaffens og klodens fremtid.

Emner

Kategorier


Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.

I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. 

Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark. 

Kontakt

  • ​Nyt fællesskab vil gøre kaffe til en cirkulær ressource uden spild
    ​Nyt fællesskab vil gøre kaffe til en cirkulær ressource uden spild
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .pdf
    Download
  • ​Nyt fællesskab vil gøre kaffe til en cirkulær ressource uden spild
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download

Relateret materiale

  • Både energi og smag i Peter Larsen Kaffes nye energidrik, ENERGI, kommer fra naturlige kilder.

    ​Kaffefirma hælder naturlig energi og smag på flaske

    Det lille kick fra en energidrik behøver ikke at komme fra rå mængder sukker og kunstige tilsætningsstoffer. Koffein fra grønne kaffebønner kan løse det. Tilsætter man så naturligt frugtkoncentrat, får man både bogstaveligt og i overført betydning en energidrik, man kan nyde med en god smag i munden. Sådan en har Peter Larsen Kaffe netop lanceret, og den har, naturligt nok, fået navnet ENERGI.

  • Over halvdelen af plasten i Peter Larsen Kaffes poser med klassiske helbønner stammer nu fra sukkerrør i stedet for olie.

    ​Nye kaffeposer med plante-plast sparer tonsvis af CO2

    Peter Larsen Kaffe arbejder målrettet sammen med moderkoncernen, svenske Löfbergs, på at erstatte oliebaseret plast med plast fra vedvarende råvarer i sine kaffeposer. Nu er de første kaffeposer med 53 procent plast fremstillet af sukkerrør på vej til de danske butikshylder. Og det er kun begyndelsen.

  • Nu kan du spise dit kaffegrums hos 7-Eleven

    Nu kan du spise dit kaffegrums hos 7-Eleven

    Hvis ansvarlig produktion skal gøre en forskel, skal gode idéer blive til big business. Som når Danmarks største convenience-bageri, verdens største kæde af nærbutikker, en international kaffevirksomhed og en bioscience-virksomhed arbejder sammen om at gøre kaffe til en cirkulær ressource. Så nu kan kunderne i 7-Elevens danske butikker spise brød med grums fra den kaffe, de måske selv har drukket.

  • Som et led i den svenske kaffekoncern Löfbergs fokus på cirkulær omstilling er danske Lars Aaen Thøgersen udnævnt til Chief Innovation and Circular Transformation Officer.

    Dansker i spidsen for cirkulær omstilling i international kaffekoncern

    Cirkulær økonomi er central i Peter Larsen Kaffes og moderselskabet Löfbergs strategi. Derfor står selskaberne bag Circular Coffee Community, et ambitiøst initiativ der skal udrydde alt spild fra produktion og forbrug af kaffe. Nu er der yderligere handling bag ambitionerne. Peter Larsen Kaffes kommunikationschef bliver den første Chief Innovation and Circular Transformation Officer i koncernen.

  • Kaffevirksomhed vil være 100 % cirkulær i 2030

    Kaffevirksomhed vil være 100 % cirkulær i 2030

    Peter Larsen Kaffe dækker endnu en gang op til nye standarder i kaffebranchen. Virksomheden var den første til at introducere danskerne til økologisk og siden også Fairtrade-certificeret kaffe. Nu er målet 100 % cirkulær anvendelse af alle kaffens ressourcer, og arbejdet er allerede godt i gang, viser selskabets statusrapport 2020.

  • Lars Aaen Thøgersen (tv), Peter Larsen Kaffe og Jimi Kristensen, Volkerts Fylke er to af samarbejdspartnerne i Circular Coffee Community

    Virksomheder skaber forretning i cirkulært fællesskab

    Antallet af virksomheder i the Circular Coffee Community vokser støt, og nu begynder de første løsninger og forretningsmodeller for alvor at spire. Det cirkulære kaffefællesskab, der er grundlagt af Peter Larsen Kaffe og svenske Löfbergs, vil gøre kaffe 100 procent cirkulær.

  • NorthSide-publikum skal teste fremtidens digitale retursystem

    NorthSide-publikum skal teste fremtidens digitale retursystem

    Udover masser af musik er NorthSide kendt for sin bæredygtige profil, og i år tester festivalen en digital løsning, der kan være med til at reducere fremtidens affaldsmængder og C02-udledning. De titusindvis af kaffekopper, der er i brug på festivalen, bliver ikke kun vasket og genbrugt, men også sporet digitalt, så miljø- og CO2-gevinster kan optimeres og dokumenteres.