Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Black Edition: Veludstyrede designudgaver af Porsche Taycan og Cayenne

Sportslige designdetaljer, attraktive udstyrspakker og større batterikapacitet er blandt højdepunkterne i Porsches nye Black Edition-udgaver af Taycan og Cayenne.

At introducere attraktive udstyrsversioner med sportslige designfeatures er blevet en tradition hos Porsche, og nu er turen kommet til to af de mest populære modeller: Taycan og Cayenne. Allerede ved første øjekast bemærker man de sorte detaljer på både eksteriør og interiør i de nye Black Edition-modeller, som dermed fremstår endnu mere sportslige end standardudgaverne – og dertil kommer en attraktiv udstyrsliste.

På Taycan Black Edition er SportDesign-pakken med blandt andet frontspoiler, sideskørter og hækdiffuser i sort højglans inkluderet – dertil matchende blanksorte rudelister, sidespejle og modelbetegnelser – ligesom LED-lysstriben med illumineret Porsche-logo bagpå også er mørktonet. Interiøret matcher det ydre med sort accentpakke og oplyste dørpaneler i børstet sort aluminium.

Taycan Black Edition-modellerne er desuden udstyret med det større Performancebatteri Plus, som normalt er ekstraudstyr til Taycan, Taycan 4 og Taycan 4S. Med en bruttokapacitet på 105 kilowatttimer forbedres både præstationer og rækkevidde – for eksempel opnår den baghjulstrukne Taycan Black Edition, som yder op til 408 hestekræfter, en rækkevidde på op til 668 kilometer (WLTP), svarende til en forbedring på 76 kilometer i forhold til standardudgaven.

På Cayenne Black Edition finder man også SportDesign-pakken med eksteriørelementer i sort højglans, mens det luksuriøse interiør er opgraderet med børstet sort aluminium.

Inklusive masser af udstyr

Porsche har desuden tilføjet en længere liste over udstyr til Black Edition-udgaverne. Den inkluderer blandt andet Lane Change Assist, Surround View med Active Parking Assist, 21-tommers fælge med dekorative Porsche-logoer, HD Matrix LED-forlygter (mørktonede på Cayenne Black Edition) og 14-vejs elektrisk justerbare komfortforsæder med indpræget Porsche-logo i nakkestøtterne.

Black Edition betyder også, at modellerne er udstyret med BOSE Surround Sound System med Dolby Digital (samt Electric Sport Sound i Taycan), sort læderindtræk, opbevaringspakke samt skjulte dørlamper, som på eksklusiv manér projicerer et lysende Porsche-logo ned på asfalten ved ind- og udstigning.

Og nej – de fås ikke kun i sort

Selvom modellerne kaldes Black Edition, fås de naturligvis i andre farver end sort. Alle lakeringer i kategorien Skygger kan således vælges uden merpris. Til Taycan omfatter disse Jet Black Metallic, Volcano Grey Metallic, Dolomite Silver Metallic og Ice Grey Metallic. Den tilsvarende farvepalet til Cayenne inkluderer Quartzite Grey Metallic, Vanadium Grey Metallic, Dolomite Silver Metallic og Carrara White Metallic.

Som tilvalg kan der også vælges farver fra kategorierne Legender, Drømme og Kontraster – eller de omfattende farvepaletter fra Paint to Sample og Paint to Sample Plus. Til interiøret kan man blandt andet vælge læder i Slate Grey eller en tofarvet løsning.

De nye Black Edition-modeller kan allerede nu konfigureres i den digitale online-konfigurator.

Sammenlignet med standard indeholder Black Edition-modellerne ekstraudstyr for op til 370.000 og 522.000 kroner afhængigt af modelserie. Priserne starter ved 1.119.900 og 1.129.900 kroner inklusive moms og afgifter for henholdsvis Taycan Black Edition og Taycan Sport Turismo Black Edition, mens Cayenne Black Edition og Cayenne Coupé Black Edition fås fra 2.179.900 og 2.279.900 kroner inklusive moms og afgifter.

Emner

Kategorier


Billedmateriale i Porsche Newsroom (http://newsroom.porsche.de) samt for akkrediterede journalister i Porsche-pressedatabasen (https://presse.porsche.de).

Kontakt

  • Porsche Taycan 4S Black Edition
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Porsche AG
    Størrelse:
    6000 x 4000, 4,21 MB
    Download
  • Porsche Cayenne S E-Hybrid Black Edition
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Porsche AG
    Størrelse:
    6000 x 4000, 4,24 MB
    Download
  • Porsche Cayenne S E-Hybrid Black Edition
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Porsche AG
    Størrelse:
    6998 x 4665, 3,83 MB
    Download
  • Porsche Taycan 4S Black Edition
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Porsche AG
    Størrelse:
    2048 x 1366, 389 KB
    Download
  • Porsche Taycan 4S Black Edition
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Porsche AG
    Størrelse:
    13221 x 8719, 21 MB
    Download
  • Porsche Taycan 4S Black Edition
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Porsche AG
    Størrelse:
    6000 x 4000, 3,36 MB
    Download
  • Porsche Cayenne S E-Hybrid Black Edition
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Porsche AG
    Størrelse:
    7000 x 4638, 3,02 MB
    Download
  • Porsche Taycan 4S Black Edition
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Porsche AG
    Størrelse:
    13670 x 9113, 22,7 MB
    Download

Relateret materiale