Gå til indhold

Nyhedsarkiv

  • Scandlines døber minifærgen Berlin i Miniatur Wunderland i Hamborg

    Ved en festlig ceremoni tidligere i dag blev miniatureudgaven af Scandlines’ superfærge M/F Berlin døbt i Miniatur Wunderland i Hamborg under deltagelse af blandt andet Bengt Pihl, CEO hos Scandlines, og Carsten Watsack, kommende kaptajn for den første af de to nye østersøfærger M/F Berlin og M/F Copenhagen.

  • Scandlines’ milliardinvesteringer skrider sikkert frem i Gedser

    Scandlines’ nye færgeleje og terminalområde i Gedser står snart helt klar til at byde superfærgerne M/F Berlin og M/F Copenhagen velkommen. I disse dage påbegyndes arbejdet med at montere endnu en vigtig milepæl i byggeprocessen - en stålkonstruktion på 650 tons, som i løbet af den næste uge bliver til de nye færgers tilkørselsrampe.

  • Scandlines’ første superfærge skal døbes den 9. marts i Stralsund

    En stor og højtidelig dag står snart for døren for Scandlines’ dansk-tyske superfærge M/F Berlin. Den 9. marts døber rederiet og P + S værftet i Stralsund nemlig den første af de i alt to nye færger, som skal sættes i drift på ruten Gedser-Rostock i 2012.

  • Nyt cykelløb mellem Tyskland og Danmark ser dagens lys

    På et pressemøde under seksdagesløbet præsenterer Scandlines, Mercedes-Benz CPH og Kræftens Bekæmpelse et nyt cykelløb, der bliver en af de største cykelevents i 2012. Op mod 800 danske og tyske motionister forventes at cykle fra Berlin til København i endagsløbet ”Berlin-Copenhagen”. Tilmelding sker via cykelevent.dk, og overskuddet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelses TRÆDTILkampagne.

  • Scandlines boomer i Baltikum

    Scandlines oplever en markant stigende efterspørgsel på sine ruter fra Tyskland til Baltikum, og rederiet tilbyder nu seks ugentlige afgange på ruterne fra Travemünde til Liepaja og Ventspils.

  • Scandlines indfører nyt gastronomikoncept

    I forbindelse med den aktuelle flådemodernisering indfører det dansk-tyske rederi Scandlines et nyt gastronomikoncept. Beslutningen er truffet på baggrund af en omfattende kundeundersøgelse, og kernen i det nye koncept er indførelsen af en ”Baltic Buffet” på ruten Gedser-Rostock samt ”Berlin Coffee House”-cafeer på ruten Rødby-Puttgarden.

  • Tag på virtuel rundtur i ”M/S Berlin” og ”M/S Copenhagen“ via nyt mikrosite

    Scandlines åbner nu dørene til et nyt virtuelt univers, hvor alle interesserede kan følge med i rederiets storstilede milliardprojekt på ruten Gedser-Rostock. Her er det muligt at følge med i byggeprocessen af rederiets to nye færger ”M/S Berlin” og ”M/S Copenhagen” samt tage på en 360-graders virtuel rundtur.

  • Scandlines’ nye superfærger kører på skinner i Stralsund

    Arbejdet med Scandlines’ nye superfærger “M/S Berlin” og ”M/S Copenhagen” på P+S-værftet i nordtyske Stralsund skrider planmæssigt frem, og det samme gør anlægsarbejderne i både Gedser og Rostock. De to nye færger følger tidsplanen til punkt og prikke og sættes i drift på ruten Gedser-Rostock til foråret 2012.

  • Dansk og tysk flag på nye færger til Gedser-Rostock fra foråret 2012

    De nye færger på ruten Gedser-Rostock i 2012 døbes M/S Copenhagen og M/S Berlin. M/S Copenhagen vil sejle under dansk flag og M/S Berlin under tysk flag, hvilket afspejler den bi-nationale karakter af Scandlines Gruppen og ruten Gedser-Rostock. Det understreger rederiets strategiske fokus på at forbedre trafikken mellem København og Berlin for at bane vejen for fremtidig vækst i begge lande.

  • Rejsegilde i Rostock Havn

    Med taler fra både Mecklenburg-Vorpommerns trafikminister Volker Schlotmann, Scandlines CEO Bengt Pihl og direktør for Rostock Hafen-Entwicklungsgesellschaft Dr. Bauermeister blev der i dag holdt rejsegilde ved det nye færgeleje til Gedser-Rostock ruten i Rostock Havn. Herfra vil der fra foråret 2012 afgå to nye superfærger, som lige nu bygges på P+S værftet i det nordtyske Stralsund.

Vis mere