Gå til indhold
Scandlines’ grønne tiltag blåstemples også på Gedser-Rostock

Pressemeddelelse -

Scandlines’ grønne tiltag blåstemples også på Gedser-Rostock

Scandlines forventes at få tildelt DKK 47 millioner fra EU til installation af scrubber og hybridsystem på de to nye passagerfærger til ruten Gedser-Rostock samt til miljøvenlig infrastruktur på begge havneanlæg.

Den grønne omstilling til hybriddrift på Fugleflugtslinjen mellem Rødby-Puttgarden har tidligere modtaget bidrag gennem EU. EU's infrastrukturfond Connecting Europe Facility (CEF) har til formål at fremme mere effektive, grænseoverskridende transportkorridorer. CEO hos Scandlines, Søren Poulsgaard Jensen, siger: ”Vi er stolte og glade for blåstemplingen fra EU. Vi ser det som endnu en stor anerkendelse af det arbejde, vi gør for at implementere grønne tiltag på vores overfarter og gøre vores fremtidige færgefart endnu mere miljøvenlig.”

I 2013 indførte Scandlines som det første færgerederi i verden et hybridsystem, der i stor skala kan lagre overskydende energi i batterier om bord. Men Scandlines’ visioner om bæredygtig færgedrift stopper ikke her. Ambitionen for den grønne strategi er i sidste ende zero emission; det vil sige et helt emissionsfrit fremdriftssystem for færgerne.

Scandlines’ investering i miljørigtig teknologi og en grønnere fremtid fortsætter i første omgang med EU-bidraget til de to nye, moderne passagerfærger M/F Berlin og M/F Copenhagen. Et væsentligt mål er at optimere brændstofforbruget på de to nybygninger til ruten Gedser-Rostock – og at overholde de gældende miljøkrav. Det gøres ved at installere Scandlines’ prisvindende hybridfremdriftssystem, som allerede er implementeret på alle fire passagerfærger på Rødby-Puttgarden, og ved at installere røggasrensere (closed loop scrubbere), som reducerer svovludledningen med mindst 90 procent og dermed opfylder de nye regler for svovlgrænser.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Under navnene Scandlines og Scandlines Helsingør-Helsingborg markedsføres i dag tre korte færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden.
Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.

Fordelt på over 90.000 afgange på 12 færger transporterede Scandlines i 2014 i alt 14,8 millioner passagerer, 3,2 millioner personbiler, 900.000 fragtenheder og 60.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Kontakt

Relateret materiale

  • EU støtter atter Scandlines’ grønne initiativer

    EU støtter atter Scandlines’ grønne initiativer

    EU-Kommissionen har valgt at støtte Scandlines’ projekt ”Bæredygtige trafikmaskiner – Den grønne forbindelse mellem Skandinavien og det europæiske kontinent”, med DKK 17 millioner som led i TEN-T-programmet ”Motorways of the Sea”.

  • EU tildeler Scandlines 48 millioner kroner

    EU tildeler Scandlines 48 millioner kroner

    EU har netop besluttet at blåstemple Scandlines’ innovative grønne tiltag på ruten Rødby- Puttgarden med en tildeling på lidt over 48 millioner kroner.

  • Scandlines’ slankekur succesfuld

    Scandlines’ slankekur succesfuld

    Scandlines’ M/F Berlin har været på en skrap slankekur på det fynske værft FAYARD. Den netop afsluttede letvægtsopgørelse viser, at skibets vægt er reduceret med 1.100 tons.