Gå til indhold
Volvo Cars introducerer tovejs-opladning i den nye EX90
Volvo Cars introducerer tovejs-opladning i den nye EX90

Pressemeddelelse -

Volvo Cars introducerer tovejs-opladning i den nye EX90

Vi er mange, der forsøger at finde måder, hvorpå vi kan energieffektivisere. Det kan dog være utrolig svært for den enkelte at gennemskue, hvordan man bedst muligt effektiviserer og øger andelen af vedvarende energikilder i den elektricitet man bruger.

Volvo Cars tror på, at elbiler med tovejs-opladning kan være svaret på dette. Med tovejs-opladning vil bilen fungere som et energilager på hjul – for når man oplader bilen derhjemme, vil energien blive videregivet til resten af hjemmet, mens man på farten vil kunne videregive energien til andre devices, såsom et musikanlæg.

Den første Volvo nogensinde med tovejs-opladning

Den kommende fuldelektriske Volvo EX90, som afsløres den 9. november, bliver den første Volvo nogensinde, som hardwareudvikles til tovejs-opladning. EX90 vil dermed have potentialet til at blive en central energikilde i hjemmet, samtidig med at den vil gøre det muligt at effektivisere energiforbruget.

I forlængelse af lanceringen af tovejs-opladning i EX90, vil Volvo Cars-appen udvikles og opdateres med henblik på, at man gennem appen vil kunne se, hvornår efterspørgslen på el er på sit laveste. I sådanne situationer, vil der være mulighed for at gemme den lagrede energi fra bilen til senere brug, for dermed at effektivisere energiforbruget.

"Med Volvo EX90 kan du videregive energi til flere aspekter og devices i din hverdag", siger Head of Electrification Ecosystem, Olivier Loedel. "Du kan udnytte energien på mange måder - fra at lade din elcykel op i hverdagen, til at tilslutte elektrisk kogegrej på din campingtur i weekenden. Du kan endda bruge energien til at forsyne dit hus i de timer, hvor efterspørgslen og prisen på el er på sit højeste”.

Foruden at være i stand til at videregive energi til andre områder i hverdagen, vil bilen også være i stand til at give en hjælpende hånd til en anden kompatibel Volvo bil, ved at videregive noget af opladnings-kapaciteten.

På de markeder som tillader tovejs-opladning, vil hele ladeprocessen være automatisk og udelukkende styret af en intelligent ladefunktionalitet i Volvo Cars-appen. Den bagvedliggende algoritme sørger også for, at man oplader og aflader batteriet på en begrænset måde, så risikoen for batteriforringelse reduceres.

Tovejs-opladning kan understøtte elnettet

Afhængig af det enkelte markeds regler, kan tovejs-opladning også give kunderne mulighed for at understøtte elnettet på flere forskellige måder. Dette kan blandt andet omfatte muligheden for at sælge energi til elnettet i spidsbelastningstider med høj efterspørgsel, eller omvendt købe energi i perioder hvor der er overskud af vedvarende energi. Hvis de fleste biler på vejene i fremtiden har denne funktion, vil der potentielt skabes en større balance i elnettet, samtidig med at energispild fra vedvarende energikilder reduceres på tidspunkter, hvor produktionen overstiger efterspørgslen.

For at konkretisere ovenstående, kan man forestille sig følgende scenarie: Du kommer hjem fra arbejde med masser af energi tilbage i batteriet, som du tidligere på dagen har ladet med billigere og grønnere strøm. Om aftenen, når elpriserne er højere, tilslutter du bilen til elnettet og aflader bilens energi.

"Vi tror på en fremtid, hvor vores kunder kan understøtte elnettet ved hjælp af denne teknologi, da det muliggør en mere effektiv brug af elektricitet i hverdagen," siger Olivier Loedel.

Vi planlægger at tilbyde den hardware, der er nødvendig for at begynde at benytte tovejs-opladning, herunder en avanceret vægboks og et energistyringssystem til hjemmet. Andet tilbehør såsom adapterstik til apparater og kabler til opladning af andre biler vil ligeledes være tilgængeligt.

Bemærkninger til redaktøren

  • Fremtidens teknologi og funktionalitet er som beskrevet ovenfor, og mulighederne kan variere.
  • Tilbuddet om tovejs-opladning vil i første omgang blive lanceret på udvalgte markeder. Vi er i øjeblikket ved at undersøge, hvilke funktioner vi vil kunne tilbyde på de enkelte markeder.
  • Vi udstyrer Volvo EX90 med den nødvendige hardware til at understøtte elnettet, og vi vurderer i øjeblikket, på hvilke markeder vi vil kunne tilbyde dette til vores kunder.

Related links

Emner

Kategorier


Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. I 2020 solgte Volvo Cars 661.713 biler på verdensplan. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af kinesiske Zhejiang Geely Holding.

I december 2020 beskæftigede Volvo Cars cirka 40.000 (41.500) fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Volvo Cars’ hovedkontor for APAC regionen ligger i Shanghai. Det Amerikanske hovedkontor ligger i Mahwah, NJ. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu og Daqing (Kina).

Volvo Cars har til formål, at give kunderne en Premium oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Denne ambition afspejles i en række forretningsambitioner: I midten af dette årti sigter virksomheden mod, at halvdelen af det globale salg skal bestå af fuldelektriske biler, halvdelen af salget skal være online og halvdelen af virksomhedens software løsninger skal være egenudviklet. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.

Kontakt

Rikke Aagaard Petersen

Rikke Aagaard Petersen

Pressekontakt Communications & Event Manager +45 28101200
Laura Finnemann

Laura Finnemann

Pressekontakt PR & Marketing Student Assistant

Relateret materiale

Freedom to move in a personal, sustainable and safe way

Volvo Car Denmark A/S blev grundlagt i 1929, og vi er i dag det nationale salgsselskab og den officielle importør af Volvo personbiler i Danmark. Volvo Car Denmark A/S har 18 autoriserede salgslokationer og 32 servicelokationer.
Vores brand promise er omdrejningspunktet i hele vores forretning: "We understand you. We protect what is important to you. We make you feel special". Vores biler er ”Designed around you”, hvad end det gælder bilernes funktionalitet og design, kreative tilgange til service, eller nye banebrydende innovationer, der gør hverdagens kørsel lettere. Vi har en lang og stolt tradition for skandinavisk design og et stort fokus på komfort og sikkerhed, hvilket har placeret os som et af de førende Premium bilbrands i Danmark.

Volvo Car Denmark A/S
Vandtårnsvej 62
2860 Søborg
Danmark