Gå til indhold
Volvo Cars læderfri materialer
Volvo Cars læderfri materialer

Pressemeddelelse -

Volvo Cars og The Future Laboratory udforsker luksusmaterialers fremtid i ny rapport

To tredjedele af forbrugerne betragter et mærkes miljøpolitik som en væsentlig faktor, når de køber luksusprodukter viser en ny undersøgelse*. Den samme procentdel af købere vil gerne se CO2-mærkning på produkter som et konkret pejlemærke for produkters og materialers miljøpåvirkning **.

Det betyder, at den materielle verden udvikler sig og designere rundt om i verden aktivt opsporer kvalitetsmaterialer med en bæredygtig og ansvarlig baggrundshistorie, når de skaber fremtidens luksusprodukter.

Disse og andre konklusioner fremgår af ’The Rise of Conscious Design’, en ny rapport udgivet af Volvo Cars i samarbejde med det førende trendprognosefirma ’The Future Laboratory’.

Offentliggørelsen af rapporten falder sammen med Volvo Cars’ meddelelse om, at alle virksomhedens fuldelektriske modeller bliver helt uden læder. Den nyligt lancerede C40 Recharge er dermed den første model, der er fuldstændig læderfri.

Rapporten bygger på omfattende forskning og nye interviews og betragtninger fra førende eksperter fra en række forskellige brancher, såsom Claire Bergkamp, COO for The Textile Exchange og tidligere Worldwide Sustainability and Innovation Director for Stella McCartney, Wen Zhou, administrerende direktør for 3.1 Phillip Lim, Dr. Leonardi Bonnani, grundlægger og administrerende direktør for Sourcemap, og Xu Gang, medstifter af Bentu Design.

Konklusionerne og indsigterne i rapporten afspejler på mange måder Volvo Cars’ egen vision om materialers fremtid. I de kommende år lancerer Volvo Cars en helt ny generation af fuldelektriske biler, og virksomheden sigter imod senest i 2030 kun at tilbyde fuldelektriske biler - alle uden læder.

Nye materialer

Som en del af ambitionerne om at blive helt læderfri arbejder Volvo Cars aktivt på at finde bæredygtige alternativer af høj kvalitet til de mange materialer, der bruges i bilindustrien generelt.

"Vi har en klar vision om, hvor vi skal hen i fremtiden, og det første skridt er at sikre, at vi bruger bæredygtige, naturlige genbrugsmaterialer," udtaler Robin Page, designchef hos Volvo Cars. "Den næste udfordring er at ændre på, hvad vi gør med disse materialer, uanset om det er at lave bildele, der holder evigt, genindtræder i den cirkulære økonomi eller vender tilbage til jorden."

"Ansvarsbevidst design kan transformere vores samfund fundamentalt, og det er afgørende, at virksomheder som Volvo Cars udnytter mulighederne fuldt ud," udtaler Martin Raymond, medstifter af The Future Laboratory. "Ansvarsbevidst design viser en vej frem og har mulighed for at forandre verden undervejs."

Som en del af ambitionen om at være en fuldt cirkulær inden 2040 sigter virksomheden mod, at 25% af materialerne i nye Volvo-biler senest i 2025 består af genanvendt og biobaseret indhold.

I stedet for læderinteriør vil Volvo Cars tilbyde sine kunder alternativer i form af bæredygtige kvalitetsmaterialer, fremstillet af biobaserede og genanvendte ressourcer. Eksempelvis vil Nordico, et nyt interiørmateriale, der er skabt af Volvo Cars, bestå af tekstiler fremstillet af genbrugsmateriale, såsom PET-flasker, biomateriale fra bæredygtige skove i Sverige og Finland og genanvendte korkpropper fra vinindustrien. Dette materiale får sin debut i næste generation af fuldelektriske Volvo-modeller.

Volvo Cars vil fortsat tilbyde uldblandingsmuligheder fra certificerede leverandører da virksomheden ønsker at sikre fuld sporbarhed og dyrevelfærd i sin uldforsyningskæde.

For den fulde version af The rise of Conscious Design: en rapport om morgendagens materialer, klik HER.

Bemærkninger til redaktøren:

* Kilde: Vogue Business Index, Winter 2020

** Kilde: The Carbon Trust, 2020 YouGov Survey

Related links

Kategorier


Volvo Cars i 2022
Volvo Car Group registrerede et driftsresultat på 23,3 milliarder SEK. Omsætningen i 2022 beløb sig til 330,1 milliarder SEK, mens det globale salg nåede op på 615.121 biler.

Om Volvo Car Group

Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. Volvo Cars er børsnoteret på børsen Nasdaq Stockholm, hvor det bliver handlet under “VOLCAR B”. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af kinesiske Zhejiang Geely Holding.

Volvo Cars har til formål at give kunderne en premium-oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Dette afspejles i ambitionen om at blive en fuldt elektrisk bilproducent inden 2030. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.


I december 2022 beskæftigede Volvo Cars cirka 43.200 fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Shanghai (Kina). Volvo Cars’ R&D og design foregår i Göteborg (Sverige), Camarillo (USA) og Shanghai (Kina).


Kontakt

Rikke Aagaard Petersen

Rikke Aagaard Petersen

Pressekontakt Communications & Event Manager +45 28101200
Laura Finnemann

Laura Finnemann

Pressekontakt PR & Marketing Student Assistant

Relateret materiale

Freedom to move in a personal, sustainable and safe way

Volvo Car Denmark A/S blev grundlagt i 1929, og vi er i dag det nationale salgsselskab og den officielle importør af Volvo personbiler i Danmark. Volvo Car Denmark A/S har 18 autoriserede salgslokationer og 32 servicelokationer.
Vores brand promise er omdrejningspunktet i hele vores forretning: "We understand you. We protect what is important to you. We make you feel special". Vores biler er ”Designed around you”, hvad end det gælder bilernes funktionalitet og design, kreative tilgange til service, eller nye banebrydende innovationer, der gør hverdagens kørsel lettere. Vi har en lang og stolt tradition for skandinavisk design og et stort fokus på komfort og sikkerhed, hvilket har placeret os som et af de førende Premium bilbrands i Danmark.

Volvo Car Denmark A/S
Vandtårnsvej 62
2860 Søborg
Danmark