Gå til indhold
EPSI Private Banking 2025

Pressemeddelelse -

De velhavende kunder er meget tilfredse med deres private banking-løsning

Nykredit topper kundetilfredsheden for andet år i træk – og hele tre banker leverer ’meget tilfredse’ private banking-kunder

De velhavende danske kunder er generelt meget tilfredse med deres private banking-løsninger, viser årets branchemåling fra EPSI Rating. Særligt tre banker skiller sig ud med usædvanligt høje kundetilfredshedsniveauer – et resultat, der af EPSI betegnes som ”imponerende i et krævende kundesegment”.

Nykredit vinder igen – stærk forventningsafstemning og høj oplevet værdi

Nykredit løber for andet år i træk med titlen ’Mest tilfredse private banking-kunder’. Banken scorer højest på forventningsafstemning, værdiskabende rådgivning og kvaliteten af rapportering til kunderne.

”Nykredit rammer de velhavende kunder godt. De er bedst til at få forventningsafstemt, hvad de leverer, og kunderne føler sig værdsatte. De oplever, at Nykredit leverer mere end forventet,” siger Sofie Breum.

Jyske Bank er årets højdespringer – excellerer i proaktivitet

Jyske Bank markerer sig som årets stærkeste forbedring og præsterer høje vurderinger på både rådgivningskompetence og proaktivitet.

"Jyske Bank excellerer i at være ’relevant proaktive’ over for et ellers krævende segment. De formår at skabe værdi i både rådgivning og rapportering,”udtaler Sofie Breum.

Sydbank står stærkt på pålidelighed og tilgængelighed

Sydbank opnår segmentets højeste vurderinger inden for pålidelighed og tilgængelighed – begge over indeks 80. Bankens digitale løsninger og nemhed i kundeforholdet vurderes som markante styrker.

“Sydbank gør det nemt at være kunde via høj tilgængelighed og gode digitale løsninger, samtidig med at de opleves som meget pålidelige,”siger Sofie Breum.

Højt tilfredshedsniveau i hele branchen

Private banking-kunder har generelt høje forventninger – og bankerne formår i stor stil at indfri dem:

•Ingen banker har utilfredse kunder i gennemsnit
•Flere banker scorer over indeks 75, som EPSI betegner som ’meget tilfredse kunder’
•77 % af kunderne oplever, at banken forstår deres behov

Kundernes positive oplevelser afspejler segmentets høje krav og bankernes dedikerede indsats for at styrke rådgivning, convenience og værdi for pengene.

Medaljetildeling: Tre banker hædres for ’meget tilfredse’ kunder

EPSI tildeler en medalje til aktører med kundetilfredshed over 75.

I 2025 gælder det:

•Nykredit
•Jyske Bank
•Sydbank

Ifølge Sofie Breum er medaljerne et synligt bevis på et ekstraordinært fokus på kundeoplevelse: ”Man kommer ikke sovende til det niveau. Medaljerne er en anerkendelse af bankernes indsats for at skabe reel værdi for deres private banking-kunder.”

Om undersøgelsen

Studiet bygger på 1.028 interviews gennemført blandt danske private banking-kunder i perioden 14. oktober – 9. november 2025. Kun kunder med private banking-aftale eller minimum 2 mio. kr. i investerbare midler er inkluderet.

Kategorier


EPSI Rating Danmark er en del af  EPSI Rating Group, som er ejet af Institutet för Kvalitetsutveckling, SIQ. EPSI Rating Group udfører undersøgelser i flere lande, både i Norden og i Europa, og EPSI Rating er en del af det europæiske netværk. Institut for Kvalitetsudvikling er en nonprofit-stiftelse med den opgave at fremme kvalitetsudviklingen i Sverige ved at skabe, samle og sprede viden om kvalitetsudvikling. 

Kontakt

  • EPSI Private Banking 2025.png
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    2822 x 3733, 7,56 MB
  • 2025-12-15 EPSI Private Banking 2025 - Minirapport .pdf
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
    Filformat:
    .pdf