Pressemeddelelse -
Kommuner 2017 - Lav tilfredshed, men flere vil anbefale
Danskernes tilfredshed med kommunernes service ligger på samme lave gennemsnitlige niveau som sidste år, mens flere borgere end før vil anbefale andre at flytte til sin kommune. Ovenfor ses de 10 kommuner, hvor borgerne er mest tilfredse og hvor flest vil anbefale andre at flytte til. De borgere der er mest tilfredse med den kommunale service, bor i Gentofte, Allerød og Herlev kommune. Sammen med Sorø kommune er det også borgerne i Allerød og Gentofte kommune, som i højest grad vil anbefale andre at flytte til sin kommune.
Høj anbefalingsgrad
Den gennemsnitlige vurdering af tilfredsheden med den kommunale service ligger på 62, hvilket er relativt lavt, men dog på niveau med sidste års måling. En score under 60 betragtes som en lav rating, mens scores på 75 og over betragtes som høje. Antallet af borgere der vil anbefale andre at flytte til sin kommune er steget fra 8 ud af 10 sidste år til næsten 9 ud af 10 i årets måling.
Spændet mellem top og bund er stort
Der er stor forskel i hvor tilfredse borgerne er med den kommunale service i de 83 målte kommuner. Et kig på top og bund afslører, at der er næsten 40 enheders forskel mellem kommunerne med den henholdsvis højeste og laveste tilfredshed – dette er en stor stigning i forhold til sidste års måling. Ligeledes er der også store forskelle mellem top og bund når det kommer til borgernes lyst til at anbefale ens kommune til andre.
Aalborg bedst af de store byer
Undersøgelsen viser, at der er forskel i tilfredsheden med den kommunale service mellem de fem største byer i Danmark. Borgerne i Aalborg kommune er de mest tilfredse, mens borgerne i Odense er de mindst tilfredse. Tendensen er det samme for borgernes lyst til at anbefale andre at flytte til kommunen, hvor også Aalborg får de bedste scores og Odense de dårligste.
Om undersøgelsen:
EPSI Rating har i forbindelse med branchestudier spurgt borgerne i de danske kommuner omkring deres tilfredshed med den kommunale service i deres kommune og om de kan anbefale andre at flytte til kommunen. Dette er fjerde gang EPSI Rating har undersøgt området – første gang var i 2014. Undersøgelsen omhandler 83 af de 98 kommuner og baserer sig på mere end 7.500 telefoninterviews udført i perioden august til december 2017.
Mere information omkring studiet på www.epsi-denmark.org
Kontaktinformation:
Helene Söderberg, Direktør
Telefon: 31 75 40 38
e-mail: helene.soderberg@epsi-rating.com
Emner
Regions
Vores hovedmænd er EPSI Rating Group og Institutet för Kvalitetsutveckling, SIQ. EPSI Rating Group udfører undersøgelser i flere lande, både i Norden og i Europa, og EPSI Rating er en del af det europæiske netværk. Institutet för Kvalitetsutveckling er en nonprofit-stiftelse med den opgave at fremme kvalitetsudviklingen i Sverige ved at skabe, samle og sprede viden om kvalitetsudvikling. Hovedmændene i SIQ er den svenske stat, via Tillväxtverket, og medlemsorganisationerne.