Gå til indhold
Studiemedhjælpere inspirerer

Pressemeddelelse -

Studiemedhjælpere inspirerer

Det er ikke kun fremtidens søfolk, der uddannes i ESVAGT. Også i kontorfunktionerne på land er ESVAGT aktiv som uddannelsessted.

Aktuelt er der studiemedhjælpere tilknyttet Chartering, Ship Management, HR og Management.

- Tilknytning af studiemedhjælpere har været en ambition i mange år. Men det er først nu, hvor vi er flyttet i større lokaler, det er blevet muligt at finde pladsen til dem, siger Head of People & HR Nick Ørskov:

- Vi får unge, talentfulde mennesker ind, som bringer den nyeste viden og teori. Det bliver vi skarpere af. Samtidig får vi mulighed for at gøre os attraktive som arbejdsplads overfor en gruppe unge mennesker, vi ved, vi får brug for, siger han.

De aktuelle studiemedhjælpere er sideløbende i gang med studier indenfor multimediedesign, cand. merc. samt dual officer. Lise Bjerning Terp, Management Assistant i ESVAGT, har to studiemedhjælpere tilknyttet:

- De kommer med helt aktuel viden, hvor vi andre har flere år på bagen. Det er godt at blive udfordret på de ting, ”vi plejer” - og det gør de. De er gode til at spørge ind til det, vi arbejder med, og til at bidrage og inspirere, siger hun:

- Og så pynter de gevaldigt på vores gennemsnitsalder!

Emner

Kategorier


ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), der har plads til op til 40 teknikere og har reservedelslagre og værksteder ombord. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har mere end 900 medarbejdere on- og offshore. 

Kontakt

Heidi Boddum

Heidi Boddum

Pressekontakt Marketing & Communications Coordinator +45 78 730 772

Relateret materiale

Safety & Support at Sea

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både offshore vindindustrien samt offshore olie & gas.
Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore vind samt offshore olie & gas, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.
Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.
ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.

ESVAGT A/S
Dokvej 4
6700 Esbjerg
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum